Niels Kiil 1660 -
Laurs Nielsen 1690 - 1743		Maren Jørgensdatter 1688 - 1742
Jørgen Larsen 1719 - 1791				Anna Jensdatter 1733 - 1808

Lars Jørgensen Kiil

Født: Lars Jørgensen Kiil, 1755, Horne, Horne Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt som søn af Jørgen Larsen og Anna Jensdatter

Kirkedøbt: oktober 1755, Horne Kirke, Hjørring Amt.

Død: 5. november 1845, Sønder Tornby, Hjørring Amt

Begravet: 16. november 1845, Tornby Kirkegaard, Hjørring Amt.

Gift 21/09-1792 med Bodil Jensdatter, Vidstrup Kirke, Hjørring.

Også kendt som: Laurs Jørgensen Kiil - Lauritz Jørgensen. 

 

 

 

Iflg Vendsyssel aarbog 1926 P. Christensen beretning om HVEDESKIBET
129. Laurs Jørgensen Kiel, Fæstegaardmand i Tornby, døbt Allehelgensdag 1755, dømt til 2 aar, indsat 20. juni 1806, benaadet 21. juni 1807, død 5. december 1845. Han var gift med Bodil Jensdatter, hun døde 15. juni 1829, 56 aar gammel.

„HVEDESKIBET".

DEN STORE TYVERISAG FRA NØRLEV STRAND 
I AARET 1790. 
Ved P. CHRISTENSEN.

Den 20. Oktober 1790 strandede paa Nørlev Strand, Skallerup Sogn, Galeasen „Die gute Erwartung). (Det gode haab)

Skibet, der var ladet med Hvede og førtes af Kaptain Michael Schmidt af Stettin, var paa Rejse fra Hjem stedet til London. Denne paa disse Egne ret almindelige Tildragelse fik et saare trist Efterspil, da den blev Aarsag til, at mange af Tornby og Home Sognemænd for en Tid maatte vandre i Viborg Tugthus, dømt for Hvedetyverier fra nævnte Skib. .

Endnu levende Folk kan, snart halvandet Hundrede Aar efter, gengive overleverede Beretninger om denne sørgelige Begivenhed, der gennem lange Tider selvsagt var et dagligt Samtaleemne paa Egnen, og som over en halv Snes. Aar satte Sindene i den største Bekymring og Spænding. For man maa nemlig huske paa, at Sagen ikke drejer sig om Forbrydere i egentlig Forstand, om end deres Handlemaade var i Strid med Lov og Ret - de tiltalte Personer havde saaledes aldrig før været anklaget eller straffet for noget - men om almindelig jævne Bønder, som næsten ved et Tilfælde ramtes af Lovens haarde Haand, og det fordi de har udfort en Handling, som de og deres Forfædre saa ofte før har gjort sig skyldige i uden i nogen Maade at have paadraget sig Tiltale ovenfra.

At man tog ved Stranden, blev som bekendt ikke regnet for at være rigtigt Tyveri; alle levede „kristeligt" af Vrag, og den ene havde ikke meget at lade den anden høre i saa Henseende. Derfor var Øvrighedens Indgriben som et Lyn fra en klar Himmel, og det gik snart op for den enkelte, hvilke alvorlige Følger Hvedetyverierne kunde faa. Efterhaanden som Forhørene er skredet frem, har det sikkert løbet mangen god Bondemand koldt ned ad Ryggen, i Angst for hvad Tid Turen kom til ham, eftersom „den jen angav den naaeri".
Denne omfattende Sag, der paadømtes ved en Kommissionsdomstol og senere direkte indankedes for Højesteret, findes delvis refereret i en Dokumentpakke paa op imod 2000 tætskrevne sider.
Kommissionen sled troligt i det i næsten 4 Aar og holdt et Utal af Møder, saaledes det første Aar 14 ialt, 
Ovenstående udgør 2 sider af den 30 sider lange historie som kan læses i "Vendsyssel aarbog 1926"