Andreas Colstrup

Født: Andreas Laursen, 1742, Kolstrup, Aabenraa Sogn, Rise Herred, Åbenrå Amt

Kirkedøbt: 22. august 1742, Aabenraa Kirke, Aabenraa Amt.

Død: 9. maj 1820, København, Holmen Sogn.

Begravet: 15. maj 1820, Holmen Kirkegaard, København Amt.

Gift 17/11-1773 med Ida Marie Brock, København.

Forældre: Laue Andreasen og Hustru Mette Hansdatter Øboe.

Efterkommerne af Laue Andreasen og Hustru Mette Hansdatter Øboe.

Børn:

Andreas Collstrup, Grosserer, i Kiøbenhavn, 1742-1820, Catharina Lauesdatter, gift Maag, i Aabenraa, 1745-1828, Gunder Lauesdatter, gift Petersen, i Sotterup, Tønder Amt, 1749-1817, Mette Christine Lauesdatter, gift Pay og Sundorph, i Kiøbenhavn, 1752-1834.

 

Historie.

Collstrop navnet er egentlig et stednavn på en lille by, der ligger i nærheden af Åbenrå. Netop her i Kolstrup begynder historien om Collstrop i 1756, da en ung bondedreng ved navn Andreas Lauesen drager af sted til København for at besøge sin onkel, tømmerhandler Peter Petersen Genner.

 

 

Den unge Andreas ændrer hurtigt sit efternavn efter sin fødeby til Collstrop, dog ændrer han stavemåde. Andreas Collstrop bliver hos sin onkel og siden hos dennes enke til 1760, hvor han bliver ansat hos tømmerhandler, Justitsraad Peter Boertmann. Her bliver han efter et par års ansættelse gjort til “karl”.

 

 

Andreas Collstrop har på et tidspunkt logi hos tømmerhandler Jochum Schou, og sammen med ham køber han den 1. jan. 1772 Gustmeyers Tømmerhandel. Det er sandsynligvis Schou, der har haft pengene, for der indgås en ordning, hvor Andreas Collstrop de første 6 år skal have en fjerdedel af fortjenesten. Herefter bliver han rigtig “interessent” og skal have halvdelen. Den 7. oktober 1778 indløser han selvstændigt borgerskab som grosserer i tømmerhandel, og i 1783 overtager han forretningen alene.

 

 

Andreas Collstrop bliver rigtig grosserer med egne skibe, og forretningen udviklede sig gunstigt. Selv levede han en stilfærdig tilværelse. Det var dog ikke alt, der gik godt, for i 1807 bombede englænderne København, og hele tømmerpladsen gik op i røg - og samtidig tog englænderne hans skibe. Dette forhindrede ham dog ikke i at fortsætte sine forretninger til sin død i 1820.

 

 

Herefter overtog hans søn, Lauritz Collstrop, forretningen, og han overdrager den i 1838 til sin søn, Rudolph Collstrop. Rudolph Collstrop var meget interesseret i sin by og udfører mange uegennyttige ting for København. Han bliver i 1855 medlem af borgerrepræsentationen. Han blev betegnet som en mand "hvor retsind og velvilje lyste ud af øjnene". Rudolph Collstrop flytter tømmerhandlen til den plads, hvor Københavns Hovedbanegård ligger i dag. Rudolph Collstrop får 3 børn, hvor den yngste er en søn, der får navnet Andreas Collstrop. Han er den egentlige grundlægger af det Collstrop, vi kender i dag.