Stamtræ
Kristian Ingvard Feierskov
Født: Kristian Ingvard Fejerskov, 9. august 1879, Brejning Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt som søn af Mads Christian Feierskou og Sidsel Pedersen
Kirkedøbt: 24. august 1879, Brejning Kirke, Ringkøbing Amt.
Faddere: Huskone Ingeborg Madsen af Dejbjerg, Indsiderkone Abelone Villadsen, Pige Barbara Jensen af Brejning, Husmand Kresten Jensen af Dejbjerg.
Død: 20. april 1971, Give Sogn, Vejle Amt.
Begravet: 1971, Give Kirkegaard, Vejle Amt.
Stilling: Bogtrykker - Give Avis
Gift 08/05-1910 med Hilda Johanne Mainslunda Jordan, Køge Skt. Nikolaj Kirke.
Døbt Fejerskov.
Kristian Ingvard Feierskov stod i en del år for udgivelsen af Give avis.
En artikel fra Give Avis d. 5. maj 2015.
Citat:
Det første indslag leverer vi ”live” fra juli 1940, hvor daværende redaktør Ingvard Feierskov skrev nedenstående flotte indlæg. Feierskov slap i første omgang gratis fra at provokere tyskerne, men da artiklen blev genoptrykt i et særtryk, reagerede det danske udenrigsministerium med at beslaglægge tryksagen og stange en bøde på 250 kr. ude til Feierskov. Det var faktisk en hel del penge for den tid, idet det omregnet til nutidens valuta betyder, at Feierskov måtte punge ud med 5.220 kroner. Det endte dog ikke her, idet Feierskov senere endte i Frøslevlejren som fange, da den gode redaktør af Give Avis fortsatte sin åndelige frihedskamp på trods af bøder og strenge formaninger fra den danske regering.
Ud over Feierskovs artikel om ”Fru Sømmeligheds dødsfald” bringer vi også en række fotos fra krigens tid, som vi har lånt på vores fortræffelige og altid hjælpsomme lokale museum, Give Egnens Museum.
Dødsfald
En af Danmarks smukkeste Døtre, Fru Sømmelighed, er afgaaet ved Døden. Hun havde i længere Tid været svagelig; men afgik dog uventet ved Døden en Dag, den danske Udenrigsminister i det danske Folketing uimodsagt fremsatte ubeviselige Paastande og Beskyldninger mod en Danmark venligsindet Magt.
Var det ikke Dagspressen, der de første Dage efter Besættelsen havde saa travlt som en Mus i Barselseng med at gentage Kongens Ord om, at vi skulde opføre os værdige?
Var det ikke ogsaa den samme Presse, der først gav en god Dag i Værdigheden ved at indtage en uværdig krybende Holdning overfor Besættelsesmagten?
Hovedparten af den danske Presse og en Del af Befolkningen ter sig jo, som om Krigen var afsluttet og Sejre for det tyske Vaaben en kendsgerning. Og nu skal vi saa til at orientere os og indrette os derefter.
Der kunde være Grund for det danske Folk til at give baade Presse og Regering en kraftig Advarsel.
Vist er det sandt, at vi i Dag har Aag paa Nakke og Laas for vor Mund. Lad os se Sandheden i Øjnene. Saadan er det. Men det forpligter hverken den danske Presse eller ansvarlige danske Ministre til at bruge Ukvemsord mod en Magt, med hvilken vi i 127 Aar har levet i Venskab og Forstaaelse, og som har gjort det muligt for os at arbejde vort Landbrug op paa dets nuværende høje Standard.
Vi maa indrette vort økonomiske Liv efter Forholdene i Dag, det er sandt. Men at lægge Planer langt frem i Tiden, lader sig ikke gøre--i hvert Fald ikke med Sikkerhed for Bærekraft.
Mangt og meget kan vi blive dikteret syd fra, og maa finde os i det. Men vor aandelige Indstilling bestemmer vi selv -- her i Grundtvigs Fædreland.
Er der i det hele taget fornuftige Mennesker, der tror, at vi ved en krybende Holdning vækker Tyskernes Tillid. Franskmændene har forsøgt det, men forgæves.
Hvad er det saa i Grunden for en Holdning til Tyskland, Danmark skal ændre? Der har jo da i mange Aar bestaaet et glimrende Forhold mellem Danmark og Tyskland. Begge Lande har vel gerne villet sælge lidt mere og købe lidt mindre hos hinanden; dette Forhold er vel noget nær omvendt i Dag. Men enten det nu er saadan eller saadan, giver den Slags ingen Grund til uvenlige Følelser.
Tror nogen, at vi kan indbilde Tyskerne, at vi er glade for Besættelsen? Vore Følelser i saa Henseende blev tydeligt tilkendegivet Besættelsesdagen og er ikke undergaaet Forandring siden. Besættelsestropperne opfører sig mønsterværdigt og har ikke paa nogen Maade givet Anledning til Rivninger.
Der er i det hele taget intet i vor Indstilling til Tyskland, der skal ændres. Man kan forlange af os, at vi skal indtage en korrekt Holdning, andet og mere ikke. Kærlighed fødes nu en Gang ikke paa Kommando.
Men, skal vi ikke ogsaa vise korrekt Optræden mod den anden Part i det store Opgør? Vi kan i Dag overdænge England med Ukvemsord uden at vi behøver at frygte noget i den Anledning. Men er det den danske Nation værdigt? Og hvordan er i Grunden vor Forhold til England?
Ja, det var England, der reducerede Danmark til en Smaastat, da vi i 1814 maatte underskrive de haarde Fredsbetingelser. Men Danmark kunde takke sig selv og sin kortsynede Politik for Ulykken.
Siden er Forholdet mellem de to havomskyllede Lande stadig blevet bedre. England har i mange Aar aftaget næsten Halvdelen af vor Landbrugseksport, som vi har faaet Lov at fragte dertil i egne Skibe. De Priser, vi fik paa det engelske Marked, var altid Markedsprisen plus en Overpris for topfin Kvalitet.
I handelsmæssig Henseende har det store Englands Forhold til Danmark gennem de sidste hundrede Aar været præget af den største Liberalitet.
Fra hvilken af de to Lande vi har modtaget den største – og for os selv heldigste – kulturelle Indflydelse, bliver en Skønssag.
Hvilke af de to Lande staar vi politisk nærmest? Ja, vi kan jo personificere de to Landes Politik i Bismarck og Gladstone og derefter tage vort Standpunkt.
Økonomisk har vi gennem mange Aar diet England som et Barn dier sin Moder. Der er et Barn, der sparker sin Moder, naar det ikke mere kan die hende – det er Æselføllet.
Aandelig har vi vel diet England for lidt. Det var en af den danske Højskoles smukkeste Skikkelser, Holger Begtrup, der aldrig blev træt af at gentage: Vi maa have Vinduerne aabne mod Vest. Georg Brandes sagde: Af tysk har vi nok, af fransk for meget, af engelsk faar vi vanskeligt nok. Det var jo alt saa ikk Klæde eller Lærred, Brandes tænkte paa, det var kulturel Paavirkning.
-----
Det, der forestaar, er et Opgør mellem Europas – ja, vel Verdens – stærkeste Magter: Berlin-Rom –Aksen og - Ikke England, men det engelske Imperium. Tyskland har hidtil kæmpet med baade Held og Dygtighed og har i Grunden ikke haft et Nederlag. Men det har heller aldrig staaet overfor en jævnbyrdig Modstander hverken talmæssigt, vaabenmæssigt eller hvad Dygtighed angaar.
Og da Tyskland har været den angribende Part, har det kunnet bestemme baade Tid og Sted, hvor det skulde slaas til.
Er England og Imperiet Tyskland en jævnbyrdig Modstander? Derom ved vi intet som helst. Og vi skal holde baade vor Mening og Sympatier hos os selv. Overfor Tyskland, fordi vi er nødt til det, og overfor England, fordi Sømmeligheden byder det.
Bliver England slaaet, da vær sikker paa, at det falder med Ære. Alle Verdensriger er hidtil gaaet ned, og det er muligt at det nu er det britiske Verdensriges Tur. Men falder old great Britannia, da er det ikke en Hyæne eller en Sjakal, der ligger paa Valpladsen, men en stolt Løve, som det ikke sømmer sig for nogen at sparke efter.
Hvor har vi ikke i Dagspressen set en vis Mand malet paa Væggen, hvis et ganske almindeligt Menneske skulde komme til at støde Besættelsesmagten paa Manchetterne. Men en ansvarlig Minister kan fra Folketingets Talerstol fremsætte Paastande om, at Danmark før Besættelsen havde noget at frygte fra Englands Side.
Den Dag var det, Fru Sømmelighed døde. Hun blev gravlagt ved Siden af to af Danmarks tidligere afdøde skønne Døtre: Fru Frihed og Fru Værdighed.
Ingv. Feierskov.
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Bølling, Dejbjerg, Bekbo By, En Gaard Fattiggaarden, 118, FT-1880, C9695
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Iver Kristensen 24 Gift Bestyrer He
Mariane Lauridsen 30 Gift Bestyrerinde Brejning
Niels Kristensen 22 Ugift Fattiglemmer Hanning
Kirsten Marie Pedersen 24 Ugift Fattiglemmer Hanning
Mette Marie Pedersdatter 79 Gift Fattiglemmer Brejning
Karen Marie Andersdatter 60 Gift Fattiglemmer Dejbjerg
Karen Maria Andersen 22 ?? Ugift Fattiglemmer Dejbjerg
Kirsten Bendtsen 55 Ugift Fattiglemmer Hanning
Mads Kristjan Feierskov 23 Gift Manden Fattiglemmer Rind
Sidsel Pedersen 34 Gift Hans Kone Fattiglemmer Brejning
Niels Pedersen 12 Ugift Deres Børn Fattiglemmer Brejning
Kristjan Peder Petersen 3 Ugift Deres Børn Fattiglemmer Brejning
Kristjan Ingvard Feirskov under 1 Aar Ugift Deres Børn Fattiglemmer Brejning
Niels Kristjan Jensen 35 Gift Manden Fattiglemmer Dejbjerg
Mette Marie Sofie Johansen 27 Gift Hans Kone Fattiglemmer Dejbjerg
Jens Marinus Jensen 6 Ugift Deres Børn Fattiglemmer Dejbjerg
Jensine Kristine Jensen 7 Ugift Deres Børn Fattiglemmer Dejbjerg
Johanne Jensen 3 Ugift Deres Børn Fattiglemmer Dejbjerg
Hansine Kristine Jensen 1 Ugift Deres Børn Fattiglemmer Dejbjerg
Niels Graversen 10 Ugift Fattiglemmer Møborg
Marinus Andersen 7 Ugift Fattiglemmer Vemb
Ane Kristensdatter 82 Enke Fattiglemmer S.Lem
Ane Poulsdatter 60 Ugift Fattiglemmer Hanning
Mette Marie Nielsdatter 85 Ugift Fattiglemmer Dejbjerg
Give Avis.