Stamtræ
Mads Christian Caspersen
Født: Mads Christian Caspersen, ca. 1809, Møruphus, Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt som søn af Casper Christensen og Christiane Christensdatter
Konfirmeret: 25. april 1824, Rind Kirke, Ringkøbing Amt.
Død: 4. maj 1846, Lind Fattighus, Rind S. Ringkøbing Amt.
Begravet: 10. maj 1846, Rind Kirkegaard, Ringkøbing Amt.
Gift 16/05-1834 med Anne Marie Christensdatter, Rind Kirke, Ringkøbing Amt.
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Hammerum, Rind, Mørup, et Huus, 5, FT-1834, C4247
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Casper Christensen 75 Gift Indsidder, Natmand, Almisselem
Christiane Christensdatter 68 Gift hans Kone
Mads Christian Caspersen 25 Ugift deres Søn, Soldat
Anna Marie Christensdatter 22 Ugift en Pige af Familien
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Hammerum, Rind, Lind Bye, Fattighuset, 50 F3, FT-1840, C4258
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Mads Christian Caspersen 31 Gift Indsidder, nærer sig af Uldbinding
Anna Maria Christensdatter 27 Gift hans Kone
Ingeborg Madsen 5 Ugift hans Børn
Christiane Madsen 2 Ugift hans Børn
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Hammerum, Rind, Møruphuse, et huus, 26, FT-1845, B4121
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Mads Christian Caspersen 36 Gift glarmester, strømpestrikning her i sognet
Ane Marie Christensdatter 32 Gift hans kone her i sognet
Ingeborg Madsen 10 Ugift deres børn her i sognet
Casper Madsen 4 Ugift deres børn her i sognet
Christen Jørgensen 69 Enkemand almisselem her i sognet
Ane Kirstine Christensdatter 25 Ugift almisselem Skarrild Sogn, Ringkøbing Amt
Niels Christian Andersen 2 Ugift hendes søn Arnborg Sogn, Ringkøbing Amt
24. december 1836 (Alder 27)
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1838/068
1836.12.24.
Retsmøde
Udskrift af
Hammerum herreds politiprotokol 1836-1838
LAN B 79 - 69. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.767
Aar 1836, den 24 December blev Politieret sat og holdt paa Politiedommerens Contoir paa Herningsholm i Overværelse af Vidnerne Wiig og Bertelsen, hvor da passerede som følger:
No. 68/1838.
Efter Indkaldelse mødte Mads Christian Caspersen af Møruphuus i Rind Sogn, som i given Anledning forklarede, at han vel var ved Auctionen paa Tanderup, men at han intet erfarede eller vidste til Oplysning om at Casper Christensen, hvis Søster er Komparentens Hustru, begik noget Tyverie sammesteds. Samme Casper Christensen havde laant Komparenten et Pibetøi til at ryge af, førend han blev anholdt, og siden sagde han til Komp. at han kunde beholde dette Pibetøi for 9 Sk. Courant, som han skyldte Komp. for en Bøsse, han havde kjøbt af ham omtrent 14 Dage eller 3 Uger forud. Om Exam. jur. Bertelsen havde erklæret, at han skulle arresteres førend han yttrede, at Komp. maatte beholde Pibetøiet for de 9 Sk. eller ej, ved Komp. ikke, men i det mindste var der endnu da intet Vagthold ved ham. Komparenten har paa Veien hertil tabt Mundstykket til Pibetøiet, som Casper skulle have kjøbi af Christen Thomsen i Overkjær. Det øvrige afleverede han. - Aftraadt.
En Skrivelse fra Amtet af 24de Novembr. og en Do. fra Ditto af 8de dennes med Bilag, en Skrivelse fra Arrestforvarer Niels Jensen af 17de Novembr., Gjenpart af en Skrivelse til Fattigcommissionen for Rind og Herning af 14de dennes og Sognepræst Tanges Svarskrivelse af 19de næstefter blev fremlagt. - Forhøret udsat.
Landt
Som Vidner:Wiig /Bertelsen
4. januar 1839 (Alder 30)
Hammerum herreds politiret
Vidne
Udskrift af
Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839.
LAN B 79 - 70, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768.
Aar 1839 den 4de Januar blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger:
75/1838.
Efter Tilsigelse mødte Husmand Mads Christian Caspersen af Møruphuus i Rind, som forklarede, at engang i afvigte Efteraar, formentlig ved Mortensdagstid, gik han en Dag ud til Worgod for at ville besøge hans Kones Søster, som boer de`r. Noget før han naaede Worgod Bye mødte han Arrestanten Casper Christensen paa Landeveien , som fortalte ham, at der var ingen hjemme i Huset, hvisaarsag Komparenten besluttede at vende tilbage, og han fulgtes saa med Casper henimod Sneiberg Bye, hvor de skiltes ad. Paa Vejen var de inde i Remmerhus, hvor de uopfordret bleve beværtede med Smørrebrød og Kaffe, efter havd Komp. erindrer. De betalte intet herfor, ligesom Komp heller ikke troer noget blev dem affordret. Husets Beboer Christen Nielsen falbød Komp. en liden Hammer for 8 S. Cour. men Komp. afkjøbte ham den ikke. Under Opholdet hørte Comp, at Christen Nielsen tilstod at skylde Casper 14 S. Courant uden at det blev omtalt, hvorfra Fordringen reiste sig. Disse Penge mindede Casper Christen Nielsen om at betale til Komp, og dette lovede han ogsaa, dog kunde det ikke skee strax. Derpaa forlod Komp. og Casper Huset, men da de var kommet omtrent et Bøsseskud derfra havde en af dem glemt sin Pibe eller en Stok eller som Komp. siger, en ubetydelig Ting, og Komp gik da tilbage derefter. Ved den Leilighed sagde han til Christen Nielsen, om han ville lade ham faa Hammeren for de 8 S. Courant, som han havde buden og dertil svarede Christen Nielsen ja, idet han tillige betalte Komp 6 S. saa deres Mellemværende dermed blev afgjort. Komp nægtede dengang eller nogensinde at have modtaget Penge af Christen Nielsen eller Hustru, som Casper skulle have havt tilgode hos dem hidrørende fra Tøi, han skulle have afhændet til dem, og han tilføjer, at da de 14 S. blev ham betalte, veed han ikke, at enten han eller hans Kone skyldte dem noget, ihvorvel de undertiden kan have været i Huset og faaet Spise, som ikke strax er bleven betalt, men først kort efter. Ikke i et heelt Aar før den Tid har Komp. været i Følgeskab med Casper, og han nægtede at vide noget om, at Casper nogensinde havde afhændet Tøi til Beboerne i Remmerhuus, og navnligen at saadant blev omtalt, da han som forklaret var der i Selskab med ham. - Aftraadt. Forhøret udsat.
Bertelsen
Som Vidner:Niels Jensen/Jens Andersen
10. marts 1843 (Alder 34)
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1843/017
Retsmøde.
Udskrift af
Hammerum herreds politiprotokol 1842-1843.
LAN B 79 - 74. RA mikrofilm, rulle nr M-32.769.
Aar 1843 den 10, Marts blev en Politieret sat og holdt paa Herredscontoiret paa Herninglund i Overværelse af Vidner Schou og Biørn, hvor da
Forhøret No. 17/1843.
Efter Tilsigelse var mødt Huusfæater Mads Christian Caspersen af Rind, som paa given Anledning forklarede, at Anders Christian Nielsen ved November Tid var kommet til ham og fik Præstens Tilladelse til at opholde sig hos ham for at søge Tjeneste i en vis Tid, i hvilken Tid han arbeidede for Deponenten med Opførelsen af et Havedige. Da den fastsatte Termiin var udløben, talte Deponenten med Præsten, og da denne yttrede, at han ikke maatte beholde ham længere, tilkjendegav han Anders Christian Nielsen dette med Tilføiende, at han ikke turde beholde ham længere med mindre han meldte sig paa Herredscontoiret og fik der Tilladelse til at blive, og da han ikke vilde dette, forlod han strax efter Deponentens Huus tilligemed Fruen- timmeret Ane Kirstine Christensdatter. Forøvrigt var han ikke stadig hos Deponenten fra November til Nytaar, thi noget før Juul var han borte i omtrent 14 Dage under Foregivende for at søge Tjeneste. Deponenten berigtiger sin foran givne Forklaring derhen, at det ikke er ham bekjendt, om Præsten gav Arrestanten nogen bestemt Tid, inden hvilken han skulde have Tjeneste, men det var kort før Juul, at Deponenten fik Tilhold fra Præsten om ikke at beholde ham længere hos sig. Det var Deponentens Villie, at han strax førend Julen skulle have reist, men han blev ved at opholde Deponenten med Snak, i det han foregav at vilde gaae til Herredscontoiret, og saaledes kom han til at blive Julen over. Det tilførte blev oplæst og ratihaberet med Tilføiende, at da Arrestanten tilligemed Ane Kirstine Christensdatter i Foraaret kom igjen, meldte han strax deres Ankomst for Sognefogden, som derpaa gav dem Tilhold om at melde sig her paa Contoiret, hvilket de efterkom om Mandagen.
