Stamtræ
Anne Sophie Jørgensdatter
Født: Anne Sophie Jørgensdatter, 1775, Viborg Købstad, Viborg, Gråbrødre Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt som datter af Jørgen Nielsen Natmand og Else Cathrine Christensdatter
Kirkedøbt: 12. februar 1775, Viborg, Gråbrødre Kirke.
Død: 26. juni 1840, Smollerup Mark, Estvad, Ringkøbing Amt.
Begravet: 2. juli 1840, Estvad Kirkegaard, Ringkøbing Amt.
Gift 07/11-1793 med Abraham Mortensen, Resen Kirke, Viborg Amt.
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Rønbjerg, Rønbjerg, , 14, FT-1801, B1542
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Abraham Mortensen 27 Gift hendes Søn Disse 2 Familier ere Natmands Folk.
Anne Sophie JørgensDatter 27 Gift hans Kone
Morten Abrahamsen 6 Ugift deres Barn
Anne Marie AbrahamsDatter 4 Ugift deres Barn
Kiersten AbrahamsDatter 1 Ugift deres Barn
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Rønbjerg, Natmandshuus, et Huus, 29, FT-1834, C4977
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Morten Abrahamsen 38 Gift Glarmester og Blikkenslager
Ane Kirstine Pedersdatter 37 Gift hans Kone
Abraham Mortensen 16 Ugift deres Børn
Morten Mortensen 12 Ugift deres Børn
Peder Mortensen 8 Ugift deres Børn
Ane Marie Mortensdatter 2 Ugift deres Børn
Ane Sophie Jørgensdatter 58 Enke Almisselem
Hans Abrahamsen 21 Ugift Glarmester, Blikkenslager og betler i Landet
Jens Frederik Abrahamsen 16 Ugift Glarmester, Blikkenslager og betler i Landet
Ane Marie Pedersdatter 26 Ugift ved Betlerie. Af de saakaldte Natmandsfolk
Mette Kirstine Andersdatter 13 Ugift hendes Datter. Af de saakaldte Natmandsfolk
Anders Andersen 1 Ugift hendes Søn. Af de saakaldte Natmandsfolk
Else Kirstine Pedersdatter 3 Ugift Pleie Barn. Af de saakaldte Natmandsfolk
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Estvad, Smollerup Mark, et Huus, 40, FT-1840, C8217
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Morten Abrahamsen 46 Gift Glarmester og Husmand
Ane Kirstine Pedersdatter 45 Gift hans Kone
Peder Mortensen 14 Ugift deres Børn
Ane Marie Mortensen 8 Ugift deres Børn
Jørgen Mortensen 5 Ugift deres Børn
Ane Sophie Mortensen 3 Ugift deres Børn
Ane Sophie Jørgensdatter 67 Enke Husfaders Moder, der af ham opholdes
13. november 1833
Hjerm-Ginding herreders politiret
1833.11.13 Retsmøde Udskrift af Hjerm-Ginding herreders politiprotokol LAN Aar 1833 den 13. November blev af Cancelliesekretair Bye- og Herredsfoged Nellemann paa hans Contoir i Holstebroe i Overværelse af Vidnerne N. C. Skarbye og N. Rømer nedsat en Politiret, hvor da blev foretaget - - - 81/33 Dernæst Continuerede Forhøret over Arrestantinden Ane Kirstine Jensdatter af Estvad Sogn. Gaardmand Christen Hermandsen af Estvad Sogn fremstod og efter Formaning til Sandhed under Eeds Tilbud forklarede, at Arrestantinden, hvem han kiendte, fleere Gange i sidste Aar har været i hans Huus og begieret samt modtaget Almisse. Igien fremstod Mads Pedersen af Estvad Bye, som under Eeds Tilbud forklarede, at Arrestantinden ofte har været i hans Huus og betlet saavel i dette Aar som tilforn. Foruden Arrestantinden har Ane Sophie Jørgensdatter, afdøde Abraham Mortensens Enke, ogsaa flere gange i dette Aar været hos Deponenten og modtaget Almisse efterat have begieret samme. Christen Hermandsen tilføiede sin Forklaring at Ane Sophie Jørgensdatter, Abraham Mortensens Enke ogsaa afvigte Sommer ofte har betlet hos ham samt modtaget Almisse. Bemeldte Ane Sophe Jørgensdatter, som er iblandt dem, der efter Amtets under Forhøret fremlagte Ordre skal tiltales, er hertil i Dag overbragt og fremstod samt vedgik paa Foreholdelse af Deponenternes Forklaring Rigtigheden deraf og tilstod foruden hos Deponenterne at have betlet mange andre Steder, som hun ikke kan opgive. Hun forklarede videre, at hun sidste Sommer havde meldt sig hos Præsten og begieret Understøttelse af Fattigvæsenet, hvorpaa han havde svaret hende, at hun skulde gaae omkring til Beboerne i Sognet og sige, at de skulle være god ved hende, hvilken Yttring hun antog sigtede til, at hun maatte betle, dog tilstod hun ogsaa, førend hun som forklaret havde begieret Understøttelse, at have betlet saavel hos Deponenten som hos andre. Deponenten forklarede videre hun er 62 Aar gl., fød i Wiborg, hendes Forældre ere Natmandsfolkene Jørgen af Wroue Bye og Else Cathrine, der vare ægteviede. Hun er confirmeret i Skive Kirke. Fra hendes tidligst Barndom af [..... .... ....] hendes Forældre, som ere døde for fleere Aar siden, omkring paa deres Vandringer næsten overalt i Fiends Herred, indtil hun for omtrent 40 Aar siden blev bekiendt med hendes nu afdøde Mand Abraham Mortensen og flyttede til Rønberg Sogn, hvor hun blev gift med ham og siden har opholdt sig, uden forsaavidt hun har fulgt med hendes Mand, der ernærede sig som Glarmester, omkring i Fiends Herred og Salling. Hun benægtede tilforn at have været tiltalt, dømt eller straffet. Efterdi Deponentinden er overbevist om at have giort sig skyldig i Betlerie, blev hun indsat i Arresten. Arrestantinden Ane Kirstine Jensdatter blev dernæst løs og ledig for Retten fremstillet og foreholdt de afhørte Deponenters Forklaring forsaavidt den er hende vedkommende og vedgik hun samme som rigtig i det Hele. Deponenterne aftraadte dernæst. Arrestantinden blev hensat i Arresten og Forhøret sluttet. Nelleman som Vidner:N. C. SkarbyeN. Rømer
27. november 1833
Hjerm-Ginding herreders politiret
1833.11.27 Retsmøde Udskrift af Hjerm-Ginding herreders politiprotokol 1833-1842 LAN B 78 A - 86 81/33 Aar 1833 den 27. November blev af ordinaire Dommer paa hans Contoir i Holstebroe i Overværelse af Videnr N. C. Skarbye og N. Rømer Forhøret over Arrestantinderne Ane Kirstine Jensdatter og Ane Sophie Jørgensdatter continueret. Dommeren fremlagde Amtets Skrivelse af 11. og 14. November tilligemed derved fulgte Oplysninger angaaende Ane Kirstine Jensdatter, Skrivelse fra Cancellieraad Rosenstand af 24de dennes og Do fra Kammerjuncker Bu¨low af 24de dennes tilligemed derved fulgte Oplysninger angaaende Ane Sophie Jørgensdatter samt Attester for at Arrestantinderne ikke her under Jurisdictionen har været tiltalt, dømt eller straffet, hvilke samtlige Dokumenter i deres Orden lyder saaledes # #. Arrestantinderne blev løse og ledige for Retten fremstillede og foreholdt de fremlagte Dokumenter, hver for sit Vedkommende, in specia Daabs- og Confirmationsattesterne. Arrestantinderne erkiendte Rigtigheden deraf i det Hele og kuns Ane Kirstine Jensdatter nu mindes, at hun kun har levet paa hvert Sted saalænge som den fremlagte Skrivelse fra [.......] i [W..... indehold..] Dommeren med Vidnerne attesterede at Arrestantinderne saavidt kunne skiønnes ere arbeidsføre forsaavidt deres Alder tillade, og Arrestantinderne erklærede, at de ikke havde nogen Svaghed, som kunne hindre dem fra at arbeide, hvorimod de ikke nogetsteds kunne faae Arbeide. Dommeren attesterede endvidere, at ingen af Arrestantinderne have været tiltalte eller straffede ved Hierm-Ginding herreders Politieret, og at de ikke ere givne Tilhold overensstemmende med Forordn. 21 Aug. 1829. Da der nu ikke skiønnedes at være Anledning til videre Undersøgelse vil [Doms....] blive at udtage og Forhøret at slutte. Arrestanterne bragtes tilbage i Arresten . Forhøret sluttet.
6. december 1833
Hjerm-Ginding herreders ret
1833.12.06 Underretsdom Udskrift af Hjerm Ginding herreders politiprotokol 1833-1842 LAN B 78 A - 86, RA Mikrofilm M 32.843 Aaar 1833 den 6te December blev af Cancelliesecretair Herredsfoged Nellemann paa hans Contoir i Holstebroe i Overværelse af Vidner N. C. Skarbye og N. Rømer en Politieret nedsat, hvor da blev foretaget 81/33 Sagen anlagt af Amtet contra Arrestantinderne Ane Kirstine Jensdatter og Ane Sophie Jørgensdatter og derudi afsagt følgende Dom: I nærværende Sag tiltales ifølge Amtets Ordre af 7de. October sidst Arrestantinderne Ane Kirstine Jensdatter og Abraham Mortensens Enke Ane Sophie Jørgensdatter for Løsgiængerie og Betlerie. Det er under Sagen oplyst, at Arrestantinderne, hvoraf Førstnævnte er 43 og Sidstnævnte 58 Aar, der hører til de saakaldte Natmandsfolk, bestandig har ført et omvankende Levnet uden nogensinde at have søgt Tjeneste eller lovligt Erhverv, hvorfor de, som ere skjønnede at være arbeidsføre, maa blive at ansee som Løsgiængere. Ligeledes har de begge vedgaaet at have giort sig skyldige i Betlerie, idet de har tilstaaet at have betlet flere Steder, som de ikke har kunnet opgive, og har Deponen- terne Christen Hermandsen og Mads Pedersen vedgaaet, at de har indfundet sig hos dem og betlet. De ville derfor begge blive at ansee som Løsgiængere og Betlere og findes Straffen i Overensstemmelse med Frd 21 Aug 1829 8 at burde bestemmes til 3 gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for hver, hvorhos de endvidere hver for sig have at udreede alle af deres Arrest og Actionen mod dem lovlig flydende Omkostninger. Thi kiendes for Ret: Arrestantinderne Ane Kirstine Jensdatter og Ane Sophie Jørgensdatter, Abraham Mortensens Enke, bør hver for sig hensidde i Fængsel paa Vand og Brød i 3 gange 5 Dage, samt ligeledes hver for sig udreede alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger. At efterkommes under Adfærd efter Loven. Arrestantinderne bleve løse og ledige for Retten fremstillede og paahørte Dommen, hvorefter de Igien bragtes tilbage i Arresten og Politieretten hævet. Nellemann Som Vidner:N. C. SkarbyeN. Røme
25. august 1838
Fjends-Nørlyng herreders politiret
1838.08.25 Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 1. retsmøde. Fjends Nørlyng herreders politiret 25. aug. 1838. Afskrevet efter Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839. RA microfilm M-32.700 Løverdagen den 25de August, 1838 blev en Politiret sat paa Herredscontoiret, hvor da mødte Huusmand Anders Sørensen af Bøstrup, der anmelder, at da han i Gaar Eftermiddags hørte, at nogle af de saakaldte Rakkere vare blevne førte over Virksund til Ørslevkloster Sogn, meldte han saadant til Sognefogden, hvorpaa han i Følge med denne gik hen til Lund Bye, hvor de traf Daniel Axelsen med 3 Fruentimmere, der samtlige bleve anholdte, og Compt. tilligemed Niels Pedersens Søn Peder, Christen Thomsen og Niels Thyes Karl bleve beordret at tranportere dem til Viborg, men da de kom i Nærheden af Rogenstrup, og det var ganske mørkt, lykkedes det det ene Fruentimmer, nemlig Kirsten, Peder Linds forrige Medfølgerske, da hun under Foregivende, at hun skulde et Ærinde for sig selv, blev noget tilbage, at undvige, hvorom de have gjort Anmeldelse til Sognefogden i Fiskbæk Sogn, hos hvem de have tilbragt Natten, og som lovede at lade søge efter hende. Hvem der havde ført disse Personer over Sundet er Compt. ubekjendt, men nu er Daniel med de 2 Fruentimmere afleveret til Arrestforvarer Kongstad,. Derefter fremstod den anholdte Mandsperson, som navngiver sig Daniel Axelsen og forklarer at efterat han i forrige Aar - Tiden erindrer han ei - var dømt i Skive for Løsgjængerie til 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød blev han afleveret til sin Hjemstavn Skarpsalling Sogn, hvor han opholdt sig 8 a` 14 Dage og begav sig da igjen paa Vandring med et Fruentimmer Kirsten, der før har drevet omkring med Peder Lind, og som egentlig hører hjemme i Estvad Sogn 3/4 Miil fra Skive, hvorfra hun var kommet i Besøg til Comparentens Forældre, der have ophold i Skarpsalling. Sogn. De drev derefter om paa forskjellige Steder paa Himmelland, hvor Compt., der under sin Arrest i Skive ved Uldkartning for Hattemageren havde tjent et Par Rigsdaler, ernærede dem begge ved Glarmester Arbeide, da han i Løgstør havde kjøbt det behørige Glas, om han husker ret var det kort efter Mortensdag forrige Aar, Vandringen begyndte, og de gik saaledes aldeles uhindrede her omkring, dog gjorde de ogsaa Excursioner ind i Fjends Herred. Paa en saadan Tour traf de Frantz Christian Nielsen med Fruentimmeret Maren fra Nauntofte. De fulgtes imidlertid kun 2-3 Dage sammen, overnattede den første Nat i Søby hos Christen Skrædder og den anden Nat i Bøstrup. Efterat de havde været dette sidste Sted saa Compt, at Frantz Nielsens Hund jagede nogle Høns ved et Huus, hvor Maren ogsaa var henne ved, hvorimod Frantz gik ind i et Huus sønden derfor. Compt. og Kirsten ville ei være ved dette Spectakkel og gik deres Vej, men strax efter saa de, at Frantz og Maren kom gaaende og en Kone med en død Høne i Haanden samt i Følge med et Mandfolk efter dem, hvorpaa Frantz og Maren løb deres Vej , men Compt og Kirsten gik dem imøde og blev ogsaa erklærede for uskyldige. Flere end denne ene Høne har Compt ei seet eller hørt, at der var Spørgsmaal om, og han forsikkrer paa det bestemteste, at hverken han eller Kirsten har gjort sig skyldigi noget ulovligt. Det eneste, hvorved Kirsten har tjent, noget er ved at binde noget for Folk. Han vedbliver sin Nægtelse, at enten han eller hun har betlet om Penge eller Føde, dog kan han ikke bestemt opgive nogle Steder her i Jurisdictionen, hvor nogen af dem har havt Arbeide. Efter Historien med Hønsene fulgtes de kun kort Tid med Frantz og Maren og saavidt han erindrer skildtes den følgende Dag fra hinanden efter at være passeret Skive. De 2 Fruentimmere, der tillige med ham ere anholdte, traf han i Gaar ved Virksund, hvor Færgemandens Karl med hans Tilladelse satte dem over for 1 Mark, uagtet han allerede fra fordums Tid kjender dem. Derefter fremstod det ene anholdte Fruentimmer, der navngav sig Ane Sophie Jørgensdatter, Enke efter Glarmester Abraham. Hun forklarer, at for en Maaneds Tid siden forlod hun, som staaer under Fattigvæsenets Forsørgelse i Estvad Sogn, sit Hjem uden nogen Tilladelse for at besøge sin Søster, den anholdte Daniels Moder, som ogsaa er Fattiglem i Skarpsalling og gift med Fattiglem Axel Jensen. Hun traf hende ei paa hendes Boepæl, men vandrede paa Lykke og Fromme videre indtil hun traf hende paa et Sted, hvis navn hun ei veed. De vare derpaa 2 Nætter samlede og derfra agtede hun sig lige hjem over Virksund til Estvad, men blev da anholdt og hertil indbragt. Ved sin Afrejse havde hendes Søn Morten, som er bosat i Estvad Sogn i et Huus sønden for Flyndersøe Mølle paa Smollerup Mark givet hende noget med til Reisen, i Penge omtrent 1 Rbdl og ellers Fødevahrer. Da dette imidlertid ikke kunde strække til, søgte hun flere Steder Understøttlse ved at forrette Arbeide for Folk, uden at hun dog kan opgive noget Sted, hvor hun har havt saadant. I Nærheden af Løgstør eller Nibe - hvilket veed hun ei, da hun er ubekjendt - traf hun Daniel, hvorpaa de fulgtes ad indtil Anholdelsen. Det andet anholdte Fruentimmer har lige fra Estvad fulgt med Comparenten. Ved nu at blive foreholdt sin afgivne Forklaring retter Dep, samme, saaledes at det var Daniels Forældre, hun traf ved Løgstør eller Nibe, ham traf hun derimod først ved Sundet, som de skulle over. Derefter fremstod det andet anholdte Fruentimmer Else Cathrine Abrahamsdatter, gift med Niels Christensen, Broder til Daniel og for tiden Soldat i Kjøbenhavn. Hun sidder i Rye Sogns Fattighus, men da hun var i Besiddelse af 3 Rbdl og ikke fik andet af Sognet end Huusly, besluttede hun i Følge med forrige Compti at besøge sin Mands Forældre, som de traf i en hende ubekjendt By i Nærheden af Skarpsalling og opholdt sig hos dem i 3 Dage, hvorpaa hun agtede sig lige til sit hjem, men blev efter Overfarten over Virksund, hvorfor hun betalte 4 Sk,. anholdt med de andre. Hun nægter forhen at have været arresteret. Daniel Axelsen bemærker sluttelig, at der ved hans sidste Løsladelse blev givet ham Tilhold om at søge sig fast Arbeide ligesom ogsaa, at han, uagtet han er i sit [ 22de Aar, ei er confirmeret. De Anholdte bleve derefter i Arresten hensat og Anders Sørensen dimitteret Eberlin Vidner: H. Schmidt Kongstad.
30. august 1838
Fjends-Nørlyng herreders politiret
1838.08.30. Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 10. retsmøde. Fjends Nørlyng herreders politiret 30. aug. 1838. Afskrevet efter Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839. RA microfilm M-32.700 51 Aar 1838 den 30te August blev paa Herredscontoiret en Politiret sat hvor da igien blev foretaget Sagen mod de anholdte Omløbere. Arrestantinden Ane Sophie Jørgensdatter blev fremstillet og henholdt sig til sin tidligere Forklaring med Tilføiende at hun egentlig er til Huse hos Sønnen Morten og Faaer aarligt af Fattigvæsenet 2 Tdr. Korn. ad gen. forklarer Arrestantinden at være 65 eller 66 Aar gl, født i Viborg af Forældrene Jørgen Nielsen Natmand og Else Cathrine. Hun flyttede sammen med sine Forældre til Vroue og forblev der, til hun blev givt med Abraham Mortensen Natmand og boende i Rønbjerg. Han døde for 7 Aar siden, og hun kom derpaa under Fattigvæsenet og fik Boepæl hos Sønnen Morten, hos hvem hun senere har været, dog blev hun for nogle Aar siden - Tiden kan hun ei nærmere bestemme - dømt til 3 x5 Dages V. og B. for Løsgjængerie i Holstebroe - Oftere nægter hun at være straffet. Hun er liden af Væxt, brun Haar, blaae Øjne, iført rød ulden Trøie, derover et Lærrets Livstykke samt et mørkt gl. skident Skjørt, inderst om Hovedet et Blaatærnet Tørklæde og derover et rødt. Derefter fremstilledes Arrestanten Else Cathrine Abrahamsdatter, der ligeledes vedbliver sin sidst afgivne Forklaring med Tilføiende at forrige Comparentinde er hendes Moder og at Arrestantinden selv hentede denne paa hendes Opholdssted for at de kunde følges ad til hendes Svigerforældre , som hun vidste havde faaet brev fra hendes Mand, og hun ønskede at vide, hvad han skrev. Hun kan ei heller opgive de Steder, hvor hun har havt Arbeide og siger, at det var kun 5-6 Dage, efterat de havde forladt Hjemmet, at de traf Svigerforældrene og sammen vandrede om, inden de ved Virk-sund traf Daniel og Kirstine og med dem bleve satte over for at gaae ad deres Hjem til. Færge-manden Søren Huus tog selv imod den 1 Mark, som blev af alle fire tilsammen betalt for Over-farten. ad. gen. forklarer hun, at hun er 33 Aar, født i Rønbjerg af Natmandsfolkene Abraham Mortensen og Ane Sophie Jørgensdatter. Hun blev hos sine Forældre, indtil hun i sit 21 Aar blev gift med sin forrige Mand Natmand Jørgen Jørgensen, der døde for 8 Aar siden i Vroue, hvor de havde deres Boepæl. Efter hans Død blev hun i Vroue, indtil hun for 2 Aar siden blev gift med sin nuværende mand Soldat Niels Christian Axelsen, hvorpaa de begge fik Boepæl i Rye Sogns Fattighuus. Hun nægter nogensinde at have været tiltalt eller straffet. Hun er temmelig høi og svær af Væxt, har blaa Øjne, brun Haar. iklædt rød ulden Trøie med stribet Livstykke over og ligeledes stribet Skjørt, hvidtærnet Tørklæde om Halsen og rødtærnet do. om Hovedet. Arrestanterne blev igien til Arresten afgivne og Forhøret udsat. Eberlin. Vidner: Thorgersen H. Schmidt.
5. september 1838
Fjends-Nørlyng herreders politiret
1838.09.05. Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 4. retsmøde. Fjends Nørlyng herreders politiret 5. sept. 1838. Afskrevet efter Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839. RA microfilm M-32.700 51/38. Aar 1838 den 5te September blev paa Herredscontoiret en Politiret sat, hvor da blev foretaget Sagen mod Daniel Axelsen m. fl. Udskrift af et her ved Retten den 26de Maij begyndt og d. 12te Juli d. A. slutte Forhør blev fremlagt. Ligeledes fremlagdes en fra Arrestforvarer Kongstad en hertil indleveret Saffianstegnebog samt 2 Breve og i Penge 6 Rbd. Sedler og 1 Specie. Derefter fremstod Arrestforvarer Kongstad, som forklarer, at ved Arrestantens Indsættelse i Arresten fandt Compt. strax Brevtasken samt en Pung med 5 Mk. 6 Sk. Sølv og Kobber. Pengene tilbageholdt Compt til Arrestantens Fornødenheder og brød sig ikke om at indlevere Brevtasken, som intet mistænkeligt syntes at indeholde, men i Gaar Formiddags, da Compt. hørte, at der var Klammerie i den Arrest, hvor Daniel Axelsen sidder med 3 andre Arrestanter, gik Compt. derned, og Daniel kom da strax imod ham og sagde, at hans Medarrestanter havde stjaalet 2 Rbd. fra ham samt yttrede noget om, at han havde været i Besikddelse af 6 eller 7 Rbd. samt 1 Specie. Compt. blev meget forundret herover og foranstaltede strax en Visitation i Arresten uden dog at finde noget, men da Daniel ikke havde de andre Penge, som han havde omtalt at være i Besiddelse af, affordrede Compt. ham Oplysninger om disse og deels ved hans egen Tilstaaelse, deels ved Udsagn af nogle at Arrestanterne kom Compt. efter, at det skulle være [practisende] til det med ham anholdte Fruentimmer Else. Denne blev derefter affordret Pengene, og hun kom da først frem med 2 Rbd. Sedler 1 Specie og endelig 3 Rbd. Sedler, som hun havde gjemt mellem 2 Stykker Rugbrød. Om Eftermiddagen blev endnu 1 Rbd.Seddel fundet i Compts overværelse af Daniel, hvilken Seddel var rullet sammen og en af de andre Arrestanter jens Christian Petersen Grøn havde sat sig paa den. Hos C........ ...... anstilles for Tiden en Undersøgelse, hvorvidt denne har gjort sig skyldig i Tyveri af de savnede Penge. Daniel Axelsen har foregivet at have havt Sedlerne ved Arrestationen gjemte i sit Halstørklæde og Specien i Trøiekraven. De 2 indleverede breve stod Arrestanten med i Haanden eller havde dem gjemt i en liden Madkasse, hvoraf han er i Besiddelse. Dernæst fremstod Arresatanten Daniel Axelsen, som efterat have vedgaaet, at den indleverede Brevtaske samt Pengene og Brevene var hans, forklarede at Brevene har Else, naar hun om Aftenen eller Morgenen har passeret hans Arrest leveret ham for at han skulle læse dem. Tegnebogen har han kjøbt i Nibe af en Kjøbmand, saa vidt han erindrer for 22 Sk. paa Grund af, at den var brugt. Mandens Navn erindrer han ikke, men han boer paa Vestergade vesten for en anden, der saavidt han ved hedder Søren Nielsen. Det kan vel være 3 a` 4 Uger siden, han kjøbte den. I alt havde Compt 7 Rbdl Sedler gjemt i sit Halstørklæde og 1 Specie i sin Trøiekrave, dengang han blev anholdt, og han havde sammensparet dem til Brug for Kirstine, naar hun skulde gjøre Barsel og har sammensparet dem ved Glarmester. Han havde leveret Pengene til Else, fordi han ventede, at hun først vilde komme paa fri Foed, og hun skulle da levere dem til Kirstine. - Ratih. Derefter fremstilledes Arrestantinden Else Cathrine Abrahamsdatter, der vedgaaer i Arresten at have modtaget nogle Penge fra Daniel Axelsen, hvilke senere er leverede Arrestforvareren, uden at hun veed, hvad hun skulle med dem, dog antog hun, at hans Hensigt var, at de skulle bruges til fælleds Fornødenheder. Brevene, hvoraf Daniel var i Besiddelse, har hun leveret ham, da han ønskede at læse dem. Det ene Brev er fra hendes Mand, hvilket hun fik leveret 2 Dage efterat hun forlod Hjemmet og selv hentede paa posthuset i Skive. Det var det 5te Brev hun har hentet de´r fra hendes mand i det Aar han har været borte. Det andet Brev er Concepten til et, som hun vilde sende til sin Mand, og som er forfattet af en hende ubekjendt Mand vester paa. Ved nu at blive foreholdt den sidst afgivne Forklaring siger Arrestantinden nu, at hendes Svigerforældre havde ladet hende vide, at de havde faaet Brev fra hendes Mand, som hun kunne faae at læse, men det var dog ikke saa meget for at læse dette, da hun selv havde faaet saa mange Breve fra ham, at hun reiste fra hjemmet som for at see til Svigerforældrene og tale med dem. - Ratih. Den Mødende dim. Arrestanterne igien til Arresten afgivet og Forhøret udsat. Eberlin. Vidner: Thorgersen H. Schmidt.
6. september 1838
Fjends-Nørlyng herreders politiret
1838.09.06 Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 5. retsmøde Fjends-Nørlyng herreders politiret 6. sept. 1838 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839 RA microfilm M-32.700. 51/38. 1838 den 6te September blev paa Ørslevkloster Hovedgaard en Politiret sat, hvor da igien blev foretaget Sagen imod Arrestanten Daniel Axelsen m. fl. Efter Tilsigelse mødte Sidse Thomasdatter, gift med Huusmand Jens Back paa Lund Mark. Hun afgiver samme Forklaring, som hendes Mand har afgivet under Forhøret den 26de Maij, dog havde hun lagt sig paa sin Seng for at udhvile sig, da hun hørte, at der blev sparket med Træsko paa hendes Dør. Da hun troede, at det var Naboens lille Dreng, brød hun sig ikke videre derom, men bemærkede strax efter, at et Fruentimmer saa ind ad Vinduet. Da hun hørte, der blev snakket udenfor, kikkede hun ud fra Sengen og saa da at 2 Mandfolk laae noget lidet derfra ved deres Glarkister og øvrige Tøi, som de havde lagt fra sig, hvorimod 2 Fruentimmere befandt sig ved Huuset, og imidlertid lagde det eene Mandfolk sig hen ved Veien. Det andet Mandfolk gik hen ved Naboens Huus og Fruentimmerne blev ved Comptindens Boepæl, hvor de fortsatte Jagten efter Hønsene. Da de derpaa havde faaet en Høne ind i Hønsehuset, gik den eene ind og tog den de`r, medens den anden holdt Døren til for Hønsehuuset. Comparentinden saae derpaa, da hun kom ud fra Hønsehuuset, at Fjerene fløi om hende, hvorimod hun nok havde Hønen selv gjemt i Skjørtet, som hun havde hæftet op, ligesom Comptinden derpaa saae, at begge Fruentimmerne tillige med Mandfolkene samledes de`r, hvor Tøiet var liggende, og at de puttede noget i en Pose, men hvad det var, eller hvem der egentlig gjemte det i Posen veed Comptinden ikke, ligesom hun ei heller observerede, at der blev taget mere en een Høne. Kort efter gav alle 4 sig paa Veien, og da Comptinden saa dette, forføiede hun sig ogsaa afsted for at følge dem. Det eene Mandfolk, som endnu var ifærd med at spænde Glarkisten paa Ryggen, da hun kom ud, kaldte paa hende, idet hun løb over ad sin Broder til, som Boer paa Lund Mark, men da hun i det samme saae Huusmand Søren Pedersen fra Bøstrup, gik hun hen til ham og fik ham med sig for at forfølge Tyvene, hvorpaa et af Fruentimmerne, som Comparentinden dog ikke troer, var den, hun antager for at være Smeddedatteren fra Nauntofte, kastede en Høne fra sig, hvilken Compti. tog op og vedblev sin Forfølgelse. Da dette havde vedvaret noget, vendte det eene Mandfolk, der saavidt hun veed var Frantz Nielsen om med sit medhavede Fruentimmer, som Comparentinden antog for at være Smeddedsatteren, løftede sin Stok ligefor hendes Ansigt, dog uden at komme med Trusels Ord og bød derpaa God Dag, hvorpaa han sagde, at de syntes at følge efter dem, hvortil Comparentinden gjensvarede, at det havde de vel Lov til. Da han derpaa yttrede, at det forekom ham, at hun havde en Høne i Haanden, svarede hun, at det var hendes egen, og da han nu mærkede, at han ei kunne forbløffe hende, sagde han, at det var ikke dem, som havde taget den, det var de andre 2, som fortsatte Flugten. Han ville derpaa paatvinge Comptinden 1 Mk. for Hønen og erklærede, at deres Tab ikke skulde blive til Skade for hende, men hun erklærede, ar hun ikke vilde modtage den, hvorpaa disse strøg afsted samme Vei ind over Strandetgaards Marker som de forrige og blev borte for Compti. Medens de stod og talede sammen, var ogsaa Tjenestekarl Jochum Michaelsen fra Bøstrup kommet til og hørte, hvorledes Personen vilde paatvinge hende Penge og hørte, at hun skulde forlige sig. Compti. gik derpaa hjem og savnede nu den anden Høne, hvilken hendes Datter dog kort efter kom med, da hun havde fundet den i Klosterheden ved Aisbek Kjær. Ved Tilbagekomsten fandt Compti. ogsaa en Deel Folk samlede, som vilde ind paa hendes Boepæl, men ikke kunne komme, da hun havde Nøglen til Stuen ved sig, og Kjeltringernes bitte sorte Hund havde taget Plads ved Kjøkkenet og vilde bide enhver, som skulde denne Vej ind. Imidlertid kom Comptindens Mand hjem, hvorpaa de lukkede sig ind, og først efter at Manden med en Stok havde slaaet Hunden halvt fordærvet, lykkedes det ham at faa fat i den og kaste den ud. Om Eftermiddagen kom Frantz Nielsen igien til Comptindens Boepæl og forlangte af hendes Datter, at hun skulde skaffe ham sin Hund, som han havde mistet, men han var saa pyntet, at hun ikke kunde have gjenkjendt ham, dersom han ei havde spurgt efter Hunden. Da hun ei kunde skaffe ham den, sagde han, at nu gik han sønder paa, men han skukde nok komme nordpaa igjen, da han ikke saa let vilde forlade sin Hund. Imidlertid har Compti. ikke senere hørt noget til, at han har været her i Egnen. Dernæst fremstod forrige Compt's Datter Mariane Jacobsdatter, 14 Aar gl. Hun forklarer, at hun ikke var hjemme om Formiddagen, da Hønsene blev tagne, dog bemærkede hun fra Heeden, hvor hun opholdt sig, da de 4 Kjeltringer forlod samme og at hendes Moder og en Mand til fulgte efter dem, ligesom hun ogsaa saa, at det eene Mandfolk med et Fruentimmer gik ned over Aisbæk og lagde noget, medens den anden, som hun efter Beskrivelsen antager, er Frantz Nielsen, fulgte Veien. Da Compti derpaa i sit Hjem hørte, at der savnedes endnu en Høne, sagde hun strax, at hun havde set de 2 Kjeltringer nede ved Bækken, hvorpaa hun gik derhen, hvor hun havde set dem og fandt da rigtig en Pose med den ene Høne, hvorpaa hun tog Hønen, men lod Posen ligge. Om Eftermiddagen kom en velklædt Person, som Compti. strax antog maatte være Frantz Nielsen, gaaende i Nærheden af deres Hjem, hvor han spurgte hende, om hun ei havde set en lille smuk hund, som han havde mistet, men da hun sagde, at hun ei vidste, hvor den var afblevet, yttrede han, at han nødig vilde miste den, og at han nu gik sønder paa, men han skulde snart komme nord paa igjen og ikke glemme den Kone, som han havde været ved om Formiddagen. Comptinden troer vel, at det var de samme Klæder, som han havde været iført om Formiddagen, men nu sadde de meget ordentligt paa ham, og han gav sig saa megen Anseelse, som han kunde, hvilket gav ham et forandret Udseende fra dengang, Compti. havde set ham gaae hen ad Veien om Formiddagen. Iøvrigt bemærkede hun, at han efterat have talt med hende gik ned ved Bækken og saae efter paa det Sted, hvor hun havde taget den henlagte Høne. Derefter fremstod Huusmand Søren Pedersen Bøstrup, der afgiver samme Forklaring som Sidse Thomasdatter ang. Tiden, de vare i Følgeskab, kun med Bemærkning, at han aldeles ikke veed Navnene paa nogen af de Kjeltinger, de forfulgte, og da han saaledes ei veed om det var Daniel eller Frantz Nielsen, der talede med Sidse. Endvidere bemærkede han, at han ei saae, da Hønen blev kastet paa Veien, derimod bemærkede han, at der fløi Fjedre fra det Fruentimmer, som ikke talede med dem, og at Sidse tog hønen op. Ligeledes mødte Jochum Michaelsen fra Bøstrup, der siger, at han kom til under Sidses Samtale med Kjeltringerne og hørte, at Mandfolket bød hende 1 Mk. for Hønen, men at hun ei vilde indlade sig med ham. Om det var Frantz eller Daniel veed han ei, da de begge er ham ubekjendte, De Mødende bleve efterat have ratih. de afgivne Forklaringer dimitterede og Forhøret udsat. Eberlin Vidner: Fønss Jacobsen.
7. september 1838
Fjends-Nørlyng herreders politiret
1838.09.07 Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 6. retsmøde Fjends-Nørlyng herreders politiret 7. sept. 1838. Afskrevet efter Fjends Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839 RA microfilm M-32.700 51/38 D. u. s. < 7. sept. 1838 > Sagen mod Daniel Axelsen m. fl. blev igien foretaget paa Herredscontoiret og Arrestanten fremstillet. Han vedbliver sin benægtelse om at have været deelagtig i Tyveriet af Hønsene, hvorhos han bemærker, at han rigtignok var Eier af Glarkisten og var i Færd med at tage den paa Ryggen, da Bestjaalne kom ud af Huset, men forinden hun endnu kom hen ved dem havde han overladt Frantz Nielsen den til at bære. Han paastaaer paa det bestemteste, at det var ham og Kirsten, der talede med Konen, hvorimod Frantz og Maren fortsatte deres Vei. Han vedgaaer ogsaa, at han tilbød Konen en Mark, da han ønskede at undgaae Opbringelse, men han benægter paa nogen Maade at have truet hende. Han saae vel, at Frantz Nielsens Hund var inde og jagede efter Hønsene i Gaarden ved det Huus, hvorfra den Kone senere kom ud, som forfulgte dem, men af Fruentimmerne bemærkede han ei, at der var andre derinde end Maren, hvorimod Kirsten stod udenfor ved et Dige. Medens han stod og talede med Konen, havde Frants Nielsen kastet Arrestantens Glarkiste fra sig og han fandt den først senere, da Kirsten gjorde ham opmærksom paa, at den laae i Heden. Senere traf Arrestanten og Kirsten paa Maren ved Dommerby og noget efter mødte de Frantz nærved Skive og var derefter som han tidligere har udsagt kun samlede den Dag. Ratih. Igien til Arresten afgivet og Forhøret udsat. Eberlin Vidner. H. Schmidt Kongstad.
1. oktober 1838
Fjends-Nørlyng herreders politiret
1838.10.01. Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 7. retsmøde. Fjends Nørlyng herreders politiret 1. okt. 1838 Afskrevet efter Fjends Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839 RA microfilm M-32.700 51/38 Mandagen den 1ste October 1838 blev paa Herredscontoiret en Politiret sat, hvor der igjen blev foretaget Sagen mod Daniel Axelsen m. fl. Derefter blev fremlagt. 1. en Skrivelse fra Justitsraad Rosenstand i Skive af 1ste f. M. med 3 Bilag. 2. en do. fra Cancellisecretair Nelleman i Holstebroe af 12. f. M. med 2 Bilag. 3. en do fra Amtmand Tillisch i Ringkiøbing af 6te f.M. med 5 Bilag. 4. en do. fra Byfogden i Nibe af 20de f. M. med 3 Bilag. 5. en do. af 19. f. M. fra Secretair Svaneskjold i Løgstør med 1 Bilag og 6. en den 28de f. M. fra Arrestforvareren modtaget Skrivelse af 16. f. M. fra Kirsten Abrahamsdatter under Arrestforvarerens Addresse til Arrestanten Daniel Axelsen i Anledning af hvilken bemærkdes, at Secretair Svaneskiold under samme dato er tilskrevet om at foranstalte bemeldte Fruentimmer anholdt og hertil afleveret. Arrestanten Daniel Axelsen blev dernæst fremstillet og foreholdt de ham tidligere overgaaede Domme ved Hierm-Ginding, Fjends-Nørlyng og Salling Herreders Politiret, respective af 10. Dcbr. 1835, af 21. Jan 1837 og 21. August 1837, hvis Rigtighed han vedgik, ligesom han erklærede, at han endnu ei er confirmeret. I øvrigt vedbliver han sit Udsagn at det ved hans Løsladelse af Arresten den 21. October f. A. af Politimesteren udtrykkeligt blev ham betydet,, at han igien ville bleve straffet, dersom han fremdeles fortsatte sit omstreifende Levnet. Den gamle Mand, der var med Arrestanten inde hos Kjøbmand Hedegaard i Nibe var hans Fader Axel Jensen. Endelig tilstaaer han Rigtigheden af Pastor Haars Attest, at han faae Dage efter sin Tilbagekomst til Sognet igjen forlod Samme og har siden ikke nogetsteds havt fast Opholdssted, skjønt han ogsaa enkelte Gange har været i sit hjem. Iøvrigt vedbliver han sin tidligere afgivne Forklaring. Arrestanten blev igjen til Arresten afgivet og Forhøret udsat. Eberlin Testes: Mogensen H. Schmidt.
13. oktober 1838
Fjends-Nørlyng herreders politiret
1838.10.13. Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 8. retsmøde Fjends Nørlyng herreders politiret 13. okt. 1838 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839 RA microfilm M-32.700 Løverdagen den 13 October 1838 blev paa Herredscontoiret en Politiret sat, hvor da igjen blev foretaget Sagen Nr. 51 imod Daniel Axelsen m. fl. Arrestforvarer Kongstad indfandt sig med Fruentimmeret Kirstine Abrahamsdatter, som nylig havde meldt sig for ham med Pas og Skrivelse fra Herredsfoged Svanenskiold i Løgstør. Ligeledes havde hun medbragt en Skrivelse med eet Bilag, hvilket alt blev fremlagt. Kirsten Abrahamsdatter fremstod derefter og tilstod at det var hende, som tilligemed Daniel Axelsen og 2 andre Fruentimmere blev anholdt i Ørslevkloster Sogn, samt at hun, paa Grund af at hun mente hun tidsnok kunde komme her og desuden snart skulde gjøre Barsel, i Nærheden af Rogenstrup fandt Leilighed til at gaae bort fra Bevogtningen, hvorpaa hun gik til Skaltz og derfra videre i Himmellandet indtil hun kom til Skarpsalling, hvor hun agtede at ligge i Barselseng. Hun benægter al Deelagtighed i det i Kloster Sogn begaaede Tyverie, hun saae blot at Frantz Nielsens Hund var inde imellem Hønsene og skal der have slaaet en Høne ihjel, som Konen i Huset senere gik med, da Compt. med Daniel talede med hende og tilbød en Mark for at faa alt afgjort. Den anden Høne saae hun ikke. Hun har i eet Aar drevet om med Daniel og har i denne Tid intet fast Opholdssted eller Tjeneste havt ligesom de ingen anden Fortjeneste har havt end det som Daniel ved Glar Profession kunde erhverve. Hun er med sit spæde Barn blevet ledsaget fra Sognefoged til Sognefoged indtil Ranum. Her fik hun en halvvoxen Pige til at ledsage sig, men da Comptinden derpaa havde været inde paa Bjørnsholm for at faae noget Mælk til sit Barn, lod Pigen, som sagde det varede for længe, hende alene gaae videre og overgav hende Papirerne, hvormed Comptinden derpaa i Dag meldte sig for Arrestforvareren. Det var sidste Løverdag da hun kom til Ranum, og da hun kun er svag til Fods, som det spæde Barn og maatte have noget til Livets Ophold, har hun gaaet paa forskjellige Steder og søgt Føde og Natteleie, dog kan hun alene opgive sit Natteqvarteer sidste Nat, da hun hos Smeden Jens i Navntofte , hvor hun efterlode sit spæde Barn. Hun blev derefter i Arresten indsat og Forhøret udsat - Eberlin. Samme Dags Eftermiddag continuerede Forhøret. Da Politimesteren havde bragt i Erfaring, at den eftersøgte Frantz Nielsen ogsaa i Nat skulde have havt Tilhold hos den anførte Smed, var Sognefogden i Vorde Johannes Abrahamsen strax paalagt at eftersøge og om muligt paagribe bemeldte Person og i andet Fald at bringe Smeden her tilstede, ligesom han ogsaa blev anmodet om at foranstalte det efterladte Barn afleveret til den anholdte Kirstine Abrahamsdatter. Nu indfandt Sognefogden sig og indbragte den ommeldte Smed og Kone tilligemed Barnet, som strax blev overleveret til Moderen i Arresten. Derefter fremstod Mette Christensdatter, gift med Smed Jens Laursen i Nauntofte. Hun forklarer at i Gaar Aftes Kl. 7 a 8, da hendes Mand alt var gaaet tilsengs indfandt sig Frantz Nielsen tilligemed hendes Steddatter Maren Kirstine, deri forrige Aar blev løsladt af Tugthuset og nu driver om som Frantz Nielsens Ledsagerske samt den arresterede Kirstine Abrahamsdatter og bad om Natteqvarteer. Kl. 7 i Morges gik sidstnævnte fra dem og fik Comptindens Moder, som er tilhuse hos dem til at passe sit Barn, da hun foregav at hun kom strax igjen. Kl. omtrent 8 gik Comptinden til [Torvs i ] Viborg med 2 Skjæpper Boghvede, som hun vilde have til Randrup Mølle for at blive Malet. Dengang var endnu Frantz og Maren Kirstine paa Boepælen, men de havde sagt, at de vilde strax for i Dag gaae videre fort uden at nævne hvorhen. Den eneste Grund hvorfor hun tog imod de ommeldte Personer var fordi det var saadant et særdeles haardt Veir, havde det været godt Veir havde hun ikke taget imod dem, skjønt hun siger, at hun ei vidste, at Frantz Nielsen var eftersøgt eller at det var forbudt at huse pasløse Personer, hvorfor hun ei heller efter Herredsfogdens Ordre, som er bekjendtgjort ved Kirkestævne, som hun ei heller vil kjende, har gjort nogen Anmeldelse for Sognefogden om at saadanne Personer opholdt sig i Sognet. Her i Byen opholdt hun sig hele Formiddagen og gik ud paa Eftermiddagen hjem, noget efterat Sognefogden havde forespurgt sig, om Frantz Nielsen og Datteren havde været i Hjemmet hos dem i Nat, og hun var saaledes kommet til sit Hjem kort førend Sognefogden kom for at søge dem, som havde været der, men ved hendes Hjemkomst vare de allerede bortgaaede. Hendes Mand, siger hun, sov ved deres Ankomst i Gaar, og da de bade om at maatte sidde paa en Stol Natten over fik de ogsaa Tilladelse dertil af hende, men i morges sagde hendes Mand strax, st de skulle forføie sig bort, de maatte ikke blive paa Sognet. Selv stod han fra den tidlige Morgenstund i Smedien og arbeidede. De havde selv Fødevahrer med sig, som de fortærede og Frantz Nielsen, der var iført blaagraa Trøie og hvide Lærreds Buxer havde en Glarkiste med sig, hvori ingen Glas fandtes, men et gl. Dynevor. Glarkisten, sagde de var Kjøbt af den afdøde Glarmester Johan [ .....s ] Børn i Viborg. Maren Kirstine, som var iført en gl. sortstribet Kjole og lignende Forklæde, var høit frugtsommelig. Ved at blive forelæst foranstaaende Forklaring rettede hun samme blot saaledes at de 2 Skppr Boghvede vare Kjørt af en Slagter fra Kiølsen til Viborg, hvorimod hun selv først gik noget senere, saa at hun først KL omtrent 11 naaede Viborg, hvorhos hun tilføier, at hun ei som hun ventede traf Randrup Møller i Viborg, og at Slagteren, som kjørte Boghveden, ei saa noget til de fremmede, da hun havde sat Boghveden i Forstuen ved Døren og han slet ikke kom indenfor. Derefter fremstod Smed Jens Laursen fra Nauntofte, der befindes særdeles tunghørig. Han forklarer at i Gaar Aftes da han var gaaet til Sengs, kom Frantz Nielsen med hans Datter og et Fruentimmer til. De vaagnede ham da og hans Datter sagde, at de vilde see, hvordan han havde det. De bade derpaa om Natteqvarter, hvilket vel først nægtede dem, men da de vedbleve at bede derom, sagde han intet videre, hvorimod han igjen, da det er ham bekjendt, at han ei maa huse pasløse Personer, paalagde dem i Morges at gaae. De laae da Natten over paa Stole og da han stod i Smedien fra den tidlige Morgenstund veed han ei, naar de gik. Grunden til at han ei meldte Sognefogden at de opholdt dem hos ham var fordi han selv stod ved sit Arbeide og ikke tænkte paa, at han kunde sende nogen anden. Efter Omstændighederne bleve Jens Laursen og Kone nu belagt med Arrest og Sognefogden paalagt at lade holde Vagt ved Huset for det muligt Tilfælde, at Frantz Nielsen eller Maren Kirstine de`r skulde indfinde sig. Forhøret blev derefter udsat. Eberlin Vidner: O. Mogensen H. Schmidt.
16. oktober 1838
Fjends-Nørlyng herreders politiret
1838.10.16 Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 9. retsmøde. Fjends Nørlyng herreders politiret 16. okt. 1838 Afskrevt efter Fjends Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839 RA microfilm M-32.700 S. d. < Aar 1838, d. 16 Octobr > Sagen imod Daniel Axelsen m. fl. blev igien foretaget. Politiemesteren bemærkede at Smed Jens Laursen og Kone, da den eftersøgte Frantz Nielsen og Maren Kirstine ikke senere var antruffen paa deres Boepæl, den 14de dennes igjen af Arresten var løsladte. Arrestantinden Kirstine Abrhamsdatter fremstilledes og henholdt sig til sin tidligere Froklaring med Tilføiende at hun tidligere har fulgtes med Peder Lind indtil hun for omtrent 1 Aars Tid siden skildtes fra ham, hvorpaa hun kort Tid efterat Daniel Axelsen havde udstaaet sin Straf i Skive i forrige Aar traf ham i Skarpsalling, hvor hun befandt sig hos hans Forældre, og derefter fulgtes de som anført senere med hinanden. Det forholder sig rigtigt, at hun var ved det Huus ved Lund, og bankede paa for at faae noget Mælk, hvor Frantz Nielsens Hund var inde i Gaarden og jagede Hønsene, men førend hende havde alt en af de andre, Frantz eller Maren Kirstine været der og forgjæves banket paa. Tyveriet vedbliver hun ogsaa paa det bestemteste at nægte al Deelagtighed i ligesom hun forsikkrer, at Daniel Axelsen ogsaa deri var uskyldig, da han aldeles ikke var ved Huset. Efterat de derpaa havde været samlede en Nat med Frantz og Maren Kirstine i Salling gik Arrestanten og Daniel igjen tilbage uden at overnatte nogetsteds gjennem Fjends Herred til Himmellandet. Det eneste Sted hvor hun var inde var hos Erik i Romlund, hvor hun fik noget at drikke. Da de paa denne Vandring i Himmellandet nærmede sig Virksund, hvorover de vilde for at hente noget af Arrestantindens Tøi i hendes Hjem, de bleve anholdte paa Landevejen ved Lund Bye. Hun vedbliver at forsikkre, at hun ei veed Navnene paa de Steder, hvor hun overnattede, da hun havde forladt Ranum, førend hun kom til Nauntofte. Ad generalia forklarer Arrestantinden at være 38 Aar, født i Rønbjerg Sogn af Forældrene Abraham Mortensen og Ane Sophie Jørgensdatter. Hun har aldrig været gift, men har i mange Aar levet sammen med Peder Lind og senere med Daniel Axelseb, med hvilke Personer hun har drevet om i Landet. Hun har været dømt i Holstegroe for 4-5 Aar siden til Vand og Brød i 15 dage, senere ved Fjends-Nørlyng Herreders Ret, da den store Jagt efter Omløbere var for omtrent 4 Aar siden til 20 Dages Vand og Brød. Oftere nægter hun at være straffet. Signalement: Middel af Høide, temmelig fyldig, rundt Ansigt, blaae Øjne, lyst Haar. Iklædt stribet Trøie og Skjørt, tærnet Forklæde, hvid Kappe paa Hovedet. Da de Paagjældende fra Ørslevkloster, som vare tilsagte til Møde for om muligt at gjenkjende de Arresterede, som skulde have deeltaget i Tyveriet ei havde indfundet sig blev Arrestantinden igjen til Arresten afgivet. og Forhøret udsat. Eberlin Vidner: L. Lund H Thostrup
6. november 1838
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret
1838.11.06. Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 11. retsmøde. Fjends Nørlyng herreders ekstraret 6. nov. 1838 Afskrevt efter Fjends Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839 RA microfilm M-32.700 Aar 1838 d. 6te November Kl. 11 Formidd. blev en Extraret sat paa Tingstedet i Viborg Raadhuus af Herredsfogden i Overværelse af undertegnede 2de Testes: Der blev foretaget Sagen No 4 Actor Procurator Holm contra Arrestanterne Daniels Axelsen og Kirsten Abrahamsdatter. Actor mødte og fremlagde Stævningen, Dommerens Skrivelse og Actions-Ordren samt sit Indlæg hvilke Dokumenter ere saalydende: ## De til Sagen henhørende Acter, i alt 10 Stk., tages til Følge. De Tiltalte vare i Retten tilstede. Videre mødte Huusmand Jens Bak, der anmeldte, at hans Hustru var syg, saa at hun ikke kunne Møde efter Tilsigelsen. Forøvrigt vedbliver han i Eet og Alt sin den 26. Mai d. Aar afgivne Forklaring, kun med den Bemærkning, at da han ikke selv var tilstede grunder hans Kendskab til Sagen i det som han af sin Kone har erfaret. Ligeledes mødte Søren Pedersen Borup og Jochum Mikkelsen, der bleve forelæste deres tidligere afgivne Forklaringer som de gjentoge for rigtige og bekræftede paa lovlig Maade med Lovens Eed. - Demitterede. Jens Bak bekræftede ogsaa sin aflagte Forklaring med Lovens Eedog blev ligeledes Demitteret. Dommeren bemærkede, at han ikke fandt det nødvendigt at Zidse Thomasdatter beedige sin Forklaring. Defensor bad Dokumenterne udlaante og Anstand i 8 Dage. Bevilget. A. u. s. Eberlin J. O HegelundC. Lund.
6. november 1838
Fjends-Nørlyng herreders politiret
1838.11.06. Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 12. retsmøde. Fjends Nørlyng herreders politiret 6. nov. 1838 Afskrevt efter Fjends Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839 RA microfilm M-32.700 D. u. s. Sagen No 5 blev igjen foretaget . Gjenpart af Amtets Skrivelse af 27. f. M. ifølge hvilken Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter skulle tiltales ved Politiretten, blev fremlagt. Derefter fremstilledes Arrestantinden Ane Sophie Jørgensdatter og blev foreholdt Hjerm Ginding Herreders dom af 6te December 1833 ifølge hvilken hun vedgaaer at have udstaaet den hende derved idømte Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage. Ligeledes blev hende foreholdt den i Domsacten indførte Daabs og Confirmations Attest, hvis Rigtighed hun erkjendte. Iøvrigt vedbliver hun sin forhen afgivne Forklaring og nægter oftere at være straffet.Med Hensyn til Pastor Gads Attest bemærker Hun, at hun ei har faaet mere end 2 Tdr. Korn, thi hun fik vel 1 Rbd., men det var fordi hun ikke fik fulde 2 Tdr. Korn for at kunne complettere dette Qvantum. Ligeledes Fremstilledes Arrestantinden Else Cathrine Abrahamsdatter, der blev foreholdt den af Pastor Gad udstedte Døbeattest, hvilken hun vedgaar at være hende betræffende. Iøvrigt vedbliver hun sin tidligere afgivne Forklaring og benægter bestemt nogensinde forhen at være straffet. Sagen blev derefter til Doms optaget, og Dommen strax i Arrestanternes Paahør for dem aflæst. See Domprotokollen Fol. 234 Retten hævet. Eberlin Vidner: C. Lund. L. Lund.
13. november 1838
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret
1838.11.13. Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 13. retsmøde Fjends Nørlyng herreders ekstraret 13. nov. 1838. Afskrevet efter Fjends Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839 RA mikrofilm M- 32.700 Ekstraretssag No 4. Prokurator Holm Daniel Axelsen og Kirstine Abrahamsdatteri Viborg Arrest.. Defensor mødte og fremlagde Indlæg samt tilbageleverede Documenterme. Sagen blev optaget til Kjendelse eller Dom. Extraretten hævet. Eberlin Vidner: J. O. Hegelund L. Lund
27. november 1838
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret
1838.11.27 Retssag - domsafsigelse Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 14. retsmøde Fjends Nørlyng herreders ekstraret 27. nov. 1838. Afskrevet efter Fjends Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839 RA mikrofilm M- 32.700 Aar 1838, d. 27. Nov. Kl. 10 Formidd. blev en Extraret sat paa Tingstedet i Viborg Raadhuus af Herredsfogden i Overværelse af undertegnede 2de Testes Hvor da blev foretaget Sagen No 4. Prokurator Holm Daniel Axelsen og Kirstine Abrahamsdatteri Viborg Arrest.. Heri blev afsagt Dom - See Domprotokollen Fol. 236. De Tiltalte vare tilstæde og paahørte Dommen aflæse. Extraretten hævet. Eberlin Vidner: J. O. Hegelund N. Thostrup.
20. oktober 1848
Fjends-Nørlyng herreders politiret
1838.10.20. Retssag Justitien contra Daniel Axelsen, Frantz Christian Nielsen, Kirsten Abrahamsen og Marie Kirstine Jensdatter tiltalt for hønsetyveri, løsgængerie og betleri. Sagen udvides i august 1838 med tiltale mod Ane Sophie Jørgensdatter og Else Cathrine Abrahamsdatter for løsgængeri og betleri. 10. retsmøde. Fjends Nørlyng herreders politiret 20. okt. 1838 Afskrevt efter Fjends Nørlyng herreders politiprotokol 1836-1839 RA microfilm M-32.700 Aar 1838 Løverdagen d. 20. October Kl. 9. Formiddag blev en Politiret sat paa Herredscontoiret af Exam, jur Thorgersen som constitueret i Overværelse af undertegnede 2de Vidner. Amtets Constitution af dags Dato blev fremlagt og er saalydende: ## Forhøret 51/38 over Daniel Axelsen m. fl. blev efter udsættelse fra 16de dennes continueret.. Den til sidstnævnte Dato udstædte Indkaldelse blev fremlagt og er saalydende: ## Arrestanten Daniel Axelsen var tilstæde. Sidse Thomasdatter, der var mødt, forklarede paa Anledning, at hun med Vished gjenkjender Arrestanten for at være den Person, der, som hun i Forhøret den 6. Sep. d. A. har omforklaret og som tilbød hende Markstykket, hvilket Deponentinden baade af Udseende og hans Paaklædning holder sig fuldkommen forvisset om. Arrestanten vedgik at have talt med Deponentinden og at anbudet hende een Mark for at hun ei om hans og Medfølges Ophold i Ørslevkloster Sogn skulde gjøre Anmeldelse til Sognefogden, men vedbliver stadigen at benægte at have stjaalet eller været behjælpelig med at stjæle Høns fra hende, og at det ikke var Aarsag til, at han vilde give hende denne Mark, som han erkjender, hun ikke vilde modtage. Hvad Dag det var han opholdt sig i Ørslevkloster Sogn og det omforklarede passerede, erindre Arrestanten ikke. Deponentinden paastaaer med Bestemthed, at det var for Hønen hun af Arrestanten blev tilbudet Marken i det hun yttrede, at hun ved at modtage denne havde faaet sin Høne betalt, og anførte han ingen anden Grund derfor som Hensigten alene dermed var at hun ei skulde gjøre Anmeldelse om Tyveriet, men forøvrigt kan Deponentinden ikke meddele nogen Oplysning om, af hvem Tyveriet blev udført. Mariane Jacobsdatter, der ogsaa var mødt forklarede, at saavidt hun skjønner, er Arrestanten den Person, hvorom hun har givet Forklaring i Forhøret den 6te Sept. d. A. Arrestanten benægter at have spurgt om nogen Hund hos denne Deponentinde, men paastaaer det var Frantz Nielsen, som eiede Hunden. Mariane Jacobsdatter blev gjort opmærksom paa, at hun i Forhøret den 6te Sep. har angivet, at det var Frantz Nielsen, der spurgte om Hunden, i hvilken Anledning hun tilføier, at da hun ingen af Personerne kjendte af Navn, er det mueligt hun kan have antaget Arrestanten for Frantz Nielsen, men tør derfor nu ei med Vished bestemme, om det var denne eller Arrestanten hun talte med. Derefter fremstod Søren Pedersen og Jochum Michaelsen, der Begge gjenkjender Arrestanten Daniel Axelsen for at være den Person, de som omforklaret hørte og saae Sidse Thomasdatter tale med og at tilbyde 1 Mk. Ligesom de og Begge udtrykkeligen hørte, at han ved at tilbyde hende Markstykket yttrede, at hun ved at modtage Samme havde faaet Hønen betalt, ligesom de ikke hørte ham anføre nogen anden Grund for sit Tilbud. Sidse Thomasdatter saavelsom de 2de sidstafhørte Deponenter bleve confronteret med Arrestanten, men vedbleve enhver især deres aflagte Forklaringer, ligesom Arrestanten sin Nægtelse af at have deeltaget i eller været vidende om Tyveriet af Hønen og at paastaae, det ikke var derfor han tilbød Zidse Marken. Derpaa fremstod Arrestantinden Kirsten Abrahamsdatter, der af Zidse Thomasdatter blev vedkjendt for at være een af de Qvindes Personer, der den 24. Aug. d, A. vare ved hendes Hjem og ved med Sikkerhed at have seet Arrestantinden komme fra deres Kaalhauge med en liden Hund og at gaae forbi Vinduerne hen til Hønsehuset, hvor hun i Forening med de i Følge med hende værende Personer drev Hønsene ind. Hun hørte ogsaa, at een af Personerne yttrede, at Pinden skulle sættes for Døren til Hønsehuset, og at een af dem svarede [.... .... .....] men saae hun ikke, hvem der tog Hønsene. Arrestantinden erkjender vel at have engang i Sommer i Følge med Daniel, Frantz Nielsen og Maren Jensdatter været ved Zidse Thoamsdatters Bopæl, hvor hun vilde ind for at faa noget at drikke, men vedbliver sin Nægtelse om der at have stiaalet eller været behjælpelig med at stjæle Høns, og ved Confrontation gjentog hver især deres Forklaringer.. Af de øvrige 3de afhørte Deponentere kunde Arrestantinden ei vedkjendes. Samtlige Deponentere bleve demitterede og Arrestanterne til deres Bevogtning afgivet. Forhøret udsat. O. M. Thorgersen Vidner:' Christen Nielsen Jens Mortensen.
