Stamtræ
Peder Christian Christensen Strudal
Født: Peder Christian Christensen Strudal, 1775, Struer, Gimsing Sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt som søn af Christen Jensen Skræder og Mette Christensdatter
Kirkedøbt: 1. oktober 1775, Gimsing Kirke, Ringkøbing Amt.
Død: 27. september 1860, Snejbjerg Fattighus/Sogn, Ringkøbing Amt
Begravet: 4. oktober 1860, Snejbjerg Kirkegaard, Ringkøbing Amt.
Gift 06/10-1836 med Johanne Marie Andersdatter, Snejbjerg Kirke, Ringkøbing Amt.
Forældre Christen Jensen Skræder og hustru Mette Christensdatter, viede d. 20. Juni 1764, Gimsing Sogn, Ringkøbing Amt.
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Hammerum, Snejbjerg, Fattighuset, -, 120, FT-1840, C0762
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Christian Christensen 65 Gift Huusfader
Johanne Marie Andersdatter 44 Gift Hans kone, nyder almisse
Hendrik Pedersen 7 Ugift Deres børn, nyder almisse
Jensdosine Pedersen 6 Ugift Deres børn, nyder almisse
Christine Maria Pedersdatter 2 Ugift Deres børn, nyder almisse
Anne Cathrine Jensdatter 77 Ugift Nyder almisse
Dorthe Kirstine Christensdatter 71 Ugift Nyder almisse
Karen Pedersdatter 61 Ugift Nyder almisse
Maren Thomasdatter 64 Ugift Nyder almisse
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Hammerum, Snejbjerg, Fattighuuset, fattighuset, 115., FT-1845, B9002
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Sivert Jensen 78 Gift Almisselem Sneibjerg S. Ringk. amt
Kirsten Mikkelsdatter 72 Gift Almisselem Sneibjerg S. Ringk. amt
Peder Christian Christensen 70 Gift Almisselem Gjemsing (??) S. Ringk. amt
Johanne Marie Andersdatter 49 Gift Almisselem Her i S. [Sneiberg S. Ringk. amt]
Jens Dosine Pedersen 10 Ugift Almisselem Durup S. Viborg amt
Kirsten Marie Pedersen 7 Ugift Almisselem Her i S. [Sneiberg S. Ringk. amt]
Johanne Margrethe Strømfeld 70 Enke Almisselem Her i S. [Sneiberg S. Ringk. amt]
Karen Pedersdatter 67 Ugift Almisselem Her i S. [Sneiberg S. Ringk. amt]
Peder Nielsen 78 Enke Almisselem Vorgod S. Ringk. amt
Christen Andersen 72 Enke Almisselem Aulum S. Ringk. amt
Inger Marie Olesdatter 67 Ugift Almisselem Vorgod S. Ringk. amt
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Hammerum, Snejbjerg, Sneiberg, Fattighuus F1, 162, FT-1850, B8263
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Ch. Struerdahll 75 Gift Almisselem Gjellerup
Johanne M. Andersdatter 54 Gift hans Kone Her i Sognet
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Hammerum, Snejbjerg, Hovedskolens distrikt, Fattighuuset, 98, FT-1855, C1245
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Christian Strudal 80 Gift Almisselem Gjemsing
Johanne Marie Andersdatter 59 Gift Hans kone Sneiberg [Ringk. amt]
Karen Knudsdatter 76 Enke Almisselemmer Gjellerup [Ringk. amt]
Else Simonsdatter 81 Enke Almisselemmer Sneiberg [Ringk. amt]
Johanne Magrethe Strømfeld 80 Enke Almisselemmer Sneiberg [Ringk. amt]
Sivert Jensen 88 Enke Almisselemmer Sneiberg [Ringk. amt]
Karen Pedersdatter 77 Ugift Almisselemmer Sneiberg [Ringk. amt]
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Hammerum, Snejbjerg, Hovedskolens distrikt, Fattighuset, 1 huus, 101, FT-1860, C1246
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Peder Christian Struerdal 85 Gift Almisselem Gimsing [Ringk. amt]
Johanne Marie Andersdatter 64 Gift Hans hustru Her i sognet [Snejbjerg, Ringk. amt]
12. februar 1835
Hjerm-Ginding herreders politiret
1835.02.12 Retsmøde Udskrift af Hjerm Ginding herreders politiprotokol 1833-1842 LAN B 78 A - 86, RA mikrofilm rulle nr. M-32.843 Aar 1812 den 12te Februar blev af Cancelliesecretair Bye og Herredsfoged Nellemann paa Raadstuen i Holstebroe i Overværelse af Vidnerne N. Rømer og R. Femhøi til Forhørs Optagelse. Ifølge Amtets Ordre var der nemlig igaar foretaget almindelig Undersøgelse overalt i Jurisdictionen efter Løsgiængere, pasløse Personer, Omstrejfere, og var ved denne Leilighed blevet anholdt og hertil i Dag indbragt fra de forskjellige Sogne her i Jurisdictionen circa 50 Personer baade voxne og Børn, som alle bleve hensatte i Arresten. ..... Peder Christensen Struerdahl blev løs og ledig for Retten fremstillet og fremlagde et ham under 29de Marts 1814 Søesessionen meddeelt Frihedspas og Amtets Bevilling af 28. Septbr 1822 til at gaae omkring i Amtet og ernære sig ved Blikkenslager og Glarmester Professionen. For omtrent 20 Aar siden blev han bekiendt med Fruentimmeret Johanne Marie Andersdatter af Sneiberg Sogn, med hvem han siden har vandret omkring overalt i Ringkiøbing Amt og uden for Egteskab med hende avlet 5 Børn, nemlig en Datter Abelone, 15 Aar, en Søn Jens Christian 9 Aar, en do Hans Peter 4 Aar, en Do. Hendrich Peder Christian 2 Aar og Jens Dusinus 21 Uger gl., som alle ere anholdte og i Arresten her. Paa derews Vandring blev de anholdte i Handberg den 11te dennes. Han er født i Struer, Gimsing Sogn, 61 Aar gl., hans Forældre var Christen Jensen og Metthe Christensdatter. der begge er døde. Han var hiemme hos sine Forældre indtil sit 10de Aar og kom da ud at tiene hos Christen [.....] Gimsing Hede 1 Sommer, hos Christen Poulsen i [Flang] 1 Sommer, hos Jens Winter Gudum Sogn 1 Sommer, hos Lambert Meldgaard i Sønderlund i Maaberg Sogn 2 Sommere, hos Christen Jepsen i Hjerm Bye 1 Sommer, hos Niels Legaardi Maaberg 1 Sommer, hvilke Husbonder alle med Undtagelse af Christen Poulsen ere døde. Om Vinteren var han hiemme. FRa Lægaard blev han udskrevet som Matros og fra 1794 til 1815 var han udcommanderet til Orlogs flere Gange. Naar han ikke var i Kongens Tjeneste i dette Tidsrum for han med Coffardieskibe.Siden 1815 har han ernæret sig som Blikkenslager og Glarmester. Han har for det meste været paa de i Kiøbenhavn stationerede Skibe. Han benægtede at have gjort sig skyldig i nogen Forbrydelse, eller at han tilforn har været tiltalt, dømt eller straffet. Derefter fremstilledes løs og ledig for Retten Fruentimmeret Johanne Marie Andersdatter, som efter Formaning til Sandhed forklarede: Hun er 40 Aar gl., fød i Sneiberg Bye, Hammerum Herred af omvandrende Forældre Anders Christian og Fruentimmeret Abelone Jens Datter. Hun er et uægte Barn. Hendes Fader er død, men hendes Moder lever. Hun vandrede omkring med sin Moder paa forskiellige Steder, som hun ikke kan opgive, indtil sit 19. Aar, da hun blev bekiendt med Peder Christian Struerdahl, og har siden vandret omkring overalt i Ringkiøbing Amt samt uden for Egteskab ved ham avlet de 5 Børn, som han har opgivet, og er deres ældste Datter ikke endnu confirmeret. Peder Christian Struerdahl har ernæret sig selv, hende og Børn ved Glarmester og Blikkenslager Professionen, som han har Bevilling til at drive. Hun er ikke confirmeret og benægtede at have giort sig skyldig i Betlerie eller nogen anden Forbrydelse. Peder Christian Struerdahl tilføiede, at han er confirmeret i Maaberg medens han tiente i Lægaard. Deponenten erklærede, at hun intetsteds havde havt stadigt Ophold. Førend hun blev bekiendt med Deponenten blev hun deels ernæret af hendes Moder og deels fortiente hun selv noget ved at strikke, spinde og sye for Folk. Hun blev tilligemed Deponenten den 11te dennes anholdt i Handberg Sogn og transporteret hertil. Deponenterne blev hensatte i Arresten og deres Børn tages i [...pleie....]. Da Forhøret ikke længere i Dag kunne fortsætte, fordi det var bleven Aften, blev Forhøret udsat og Politieretten hævet. Nellemann Som VidnerN. RømerR. Femhøi
4. februar 1840
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1840/008
1840.02.04 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 4. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jeppe Andersen, hvor da passerede som følger No. 8/1841. Et Forhør blev optaget ifølge Skrivelse fra Sognefoged C. Medom i Sneiberg af Dags Dato, hvori det meldes, at en Niels Qvemberg og dennes Søn Jens Nielsen samt Peder Chr. Struerdahl af Sneiberg Fattighuus skal have truet og slaaet Fruentimmeret Else Randeriis i bemeldte Sneiberg. Først- nævnte 2de Personer, som her medfulgte, blev ved Ankomsten indsatte i Arresten. Den ligeledes i Skrivelsen nævnte Peder Bødker, hvis Navn er Peder Jensen, hjemmehørende i Ørnstrup i Thorsted Sogn, omtrent Miil sønden Horsens i Hatting Herred fremstod og forklarede, at igaar Eftermiddag noget efter Middag kom Komp. [fra Ringkjøbing] ad Landeveien, som han ville følge ad Horsens til. Idet han vilde gaae forbi et Huus liggende tæt ved Landeveien paa højre Haand [i Heden ... ...... ...] Sneiberg Sogn og [....lig] lige over for et andet Huus paa den anden side af Landeveien, hørte Komp. nogle Personer tale ualmindeligt højt. Han tog sig til [....] til at gaae derind for at faae sin Pibe tændt, og han fandt der i Stuen en gammel Kone af Navnet Else, efter hvad han siden fik at vide, som skulle være Husets Beboer og 3 fremmede Mandspersoner, nemlig de 2 idag arresterede Niels og Jens, hvoraf Førstnævnte skal være Fader til Sidstnævnte og en Peder Christian, der skal boe i Sneiberg Fattighuus. Ligesom Komp. traadte ind i Stuen, stod Jens og [....] til side, [havde] et Silketørklæde i Haanden, hvilket Else sagde var hendes og at Jens havde taget af hendes Dragkiste, hvilken hun af ham og Peder Christian var bleven tvungen til at lukke op. Da Komp hørte, at Tørklædet tilhørte Else, sagde Komp. til Jens, at det var bedst, at han lod hende faae det, og dette gjorde han da. Else var blodig i Ansigtet, og dette foregav hun hidrørte fra Slag, Jens havde tilføiet hende. Else yttrede dernæst, at baade Jens og Peder Christian under Trusel forlangte af hende, at hun skulde levere dem hver en Specie, og da hun dertil sagde, at hun ei havde saamange Penge, bandede de og vedblev at paastaa, at hun havde dem nok, hvorefter hun lukkede en Skuffe op i en Dragkiste og bad dem der tage en halv Specie, som de deelte. Derefter klagede Else over, at der var frataget hende et Faarelaar og 1 Ost, af hvem vidste hun ikke, men Osten saaes derefter ligge under et Bord og Faarelaaret fandtes i Jenses Buxer, hvilket saaes ved det, at han som skjønnedes beskjænket, ville aftrække sig sine Klæder. Dette var Laust Rytter tilstede og saae, og Komp siger, at det egentlig var ham, som tog Faarelaaret af Jenses Buxer. 1 Flaske og Glas laae ituslaaet, og desforuden 2 Par Thekopper, hvilket Else sagde, Jens havde gjort. Peder Christian stod med en Dunk paa Nakken, da Komp. ankom, som Else sagde hun havde leveret ham. I Huset havde Jens og Peder Christian fundet Brændeviin, som de ogsaa efter Elses Foregivende havde truet hende til at komme frem med, hvorefterhun som nødsaget dertil lode dem faae det. Jens og peder Christian gav ikke noget for hvad de fik, hvorimod Niels betalte hvad han drak. I Dunken, Peder Christian stod med paa Nakken, var det Brændeviin, Else havde, hvormed han vilde have bortgaaet, men da Komp. i den henseende tiltalte ham, satte ham Dunken fra sig paa Bordet, hvorefter han forlod Huset uden at komme igjen. Den gamle Niels, siger Komp. opførte sig ordentlig i enhver Henseende og formanede de andre til at være rolig, uden at det imidlertid nyttede noget, og Else lod sig ogsaa forstaa med, at han ingen Fornærmelse havde foretaget sig imod hende. Komp. foreslog derpaa Jens, at han skulde erstatte Konen, hvad han havde slaget itu og ellers berøvet hende. Dertil svarede han vel ja, men han havde blot 7 lybske Skillinger, og det blev saaledes ei til noget. Laust Rytter, som var gaaet hjem, kom dernæst igjen, og Komp sagde de til ham, at det var bedst at faae dem til Sognefogden. I Anledning heraf bemærkede Laust Rytter, at han hellere vilde hente Sognefogden, og denne kom da og arresterede saavel Jens som Niels. Sluttelig tilføier Komp., at ogsaa ham var Jens [....] imod, idet han pludselig og uden nogen given Anledning slog ham i Næse og Mund med sine knyttede Næver, men da Komp tog alvorlig fat paa ham, blev han rolig. Jens [.....] ogsaa Forsøg paa at vilde have undløbet, idet han var uden for Huset i et naturligt Ærinde, ved det samme tog Flugten ud i Heden, hvor Komp. indhentede ham. Aftraadt. Forhøret udsat.
5. februar 1840
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1840/008
1840.02.05 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 5. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. Det anmærkes, at der er skrevet til Sognefogden i Sneiberg at transportere Peder Christian Struerdahl til Herredscontoiret, saa snart skee kan. Den igaar arresterede Niels Qvemberg, hvis rette Navn er Niels Jensen, fremstod løs og ledig og forklarede, at sidste Mandag gik han og hans Søn til Sneiberg Fattighuus og fik der en Peder Christian Struerdahl med dem til Laust Rytter, boende paa Albæk Hede ved Landeveien, i den Hensigt, at Komp vilde fæste det Sted han iboede, hvilket han havde hørt han vilde afstaae. Laust rytter var ikke hjemme, da de ankom om Formiddagen Kl. omtrent 10. Komp og Peder Christian gik derpaa om til Else Randeriis, der boer tæt sønden for, hvorimod Jens forblev tilbage. Da de kom til Else Randeriis, forlangte Komp. en Pægl Brændeviin, som han fik og derfor betalte 4 Sk. Courant, dog fik de hver et Stk. Brød til. Medens de stod og drak samme, kom Jens og fik noget deraf. Han indkrævede derpaa ogsaa en Pægl, som han fik, men om han gav noget derfor ved Komp ikke. Efterat de havde fortæret dette Brændeviin, bad Peder Christian om nok en Pægl, hvilken de ligeledes bekom og nød, men Peder Christian yttrede, at han ei vilde betale samme, fordi Else var i [hans Gjeld] for Vinduer, han havde giort i Stand. Hermed var Else ikke fornøjet, thi hun angav at hun havde betalt samme. Komp, efter at den sidste Pægl Brændeviin var drukken, gik dernæst om til Laust Rytter, men da han endnu ei var kommen, gik han tilbage til Else Randeriis, og ved hans Ankomst var jens og Peder Christian ved at [slaaes] og Else klagede over, at de havde gjort Spektakkel. For at Klammeriet kunde ophøre gjorde Komp. sig [umage] for at faa dem ud, og det lykkedes ham ogsaa, men han kunde derpaa ikke forebygge, at de gik ind igjen. Peder Christian udlod sig derpaa med til Else, at han havde Ordre paa fra Bertelsen, at han skulde see efter om hun havde noget Brændeviin at sælge, og at han nu vilde have Specie for sin Ulejlighed. En Skjæggemand eller en saakaldet Graamand, som stod paa Gulvet i Stuen og heri var Brændeviin, tog Peder Christian derpaa op paa Ryggen af sig, men i det samme kom en fremmed Person ind, der kaldtes Peder Bødker, og han forhindrede ham i at gaae med den, og strax efter satte han den fra sig og gik bort. Else klagede over at Jens og Peder Christian havde været slemme imod hende, komp. saa ogsaa, at hun havde et blaat Øje, som hun foregav, Jens havde tilføjet hende, samt at de begge havde truet hende til at lade dem faae mere Brændeviin, og at jens desuden havde taget et Tørklæde fra hende, dog uden at komp ved paa hvad Maade. Alt dette skulde Komp. kuns hørt af Else, men ikke selv seet, da det var skeet, medens han var hos Laust Rytter. Denne kom derefter ogsaa ind til Else Randeriis, og ved Eftersyn paa Gulvet fandtes der en Ost og paa Jens, der var saa fuld efter Komp. Sigende, at han [...... ...... ....] idet han stod og vilde afføre sig sine Klæder, et [Laar] eller et faarelaar, som han havde ned i Beenklæ- derne. Else vedkjendte sig samme. Hun foregav endvidere, at baade Jens og Peder Christian havde truet hende til at levere dem hver en halv Specie, men om der fik nogen, vidste han ikke. Komp. nægter, at han i nogen Maade viste sig uordentlig i Huset hos Else Randeriis eller fornærmede hende. Hun erklærede omsider, at naar komp. og hans Søn Jens tilsammen 8vilde have givet] 1 Specie, maatte de gjerne have gaaet. Under Uenigheden emllem Jens og Peder Christian foregav Else, at en Flaske eller maaske mere var bleven ituslaget. Derpaa fremstod løs og ledig den ligeledes igaar afleverede og arresterede Jens Nielsen, som forklarede, at afvigte Løverdag Aften kom Komp. til Fattighuset i Sneiberg, hvor han forblev til Mandag Aften. Komp Fader, som ogsaa var der, vilde derpaa have i Fæste et Sted af Laust Rytter, der boede norden for Landeveien til Ringkjøbing, og saavel Komp. som en Peder Christian i Fattighuset fulgte med. Laust Rytter fandtes ikke hjemme, men Komp forblev alligevel der, hvorimod Komps Fader og Peder Christian gik hen til Else Randeriis, boende strax derved. Omsider gik Komp. ogsaa derti, og da han havde været der noget, forlangte hans Fader en Pægl Brændeviin af Else, hvilket han fik og betalte med 4 S. Courant. Derefter forlangte Peder Christian en pægl, som han ogsa° bekom uden at betale, og siden derpaa Komp en Pægl. som han betalte med 4 S. Cour. Da de havde drukket disse 3 Pægle, gik Komps Fader hen til Laust Rytter, og da han havde været borte en Tid, kom han igjen. Else krævede derefter Peder Christian Betaling for den bekomne Pægl Brændeviin, men han svarede, at han havde tilgode hos hende for Vinduesarbejde, og derfor vilde han ej give hende noget. Komp. sagde dernæst til Peder Christian, at han skulde betale hvad han havde faaet, men denne blev herved vred og slog paa Komp., saa de kom til at slaaes, ved hvilken Leilighed Bordet blev væltet og en Flaske m. m. ituslaget. Peder Christian krævede derpaa Else for sit Tilgodehavende, og da Else vedblev at hun ei vilde betale ham noget, lod han sig forstaa med, at han var udsendt af Bertelsen for at see, om hun havde Brændeviin at sælge, og da Else svarede, at det troede hun ei, yttrede Peder Christian, at hun kunde tro, hvad hun vilde [han ...tede ei at gaa] Veien for intet, han vilde have en halv Specie for sin Uleilighed. Herom trættedes Else og Peder Christian, Komp. og Sidstnævnte [....] Komp, ogsaa omsider i Besiddelse af Penge, men paa hvad Maade han havde faaet dem, nemlig om Else godvillig lod ham faa den, eller om han selv tog dem fra hende, paastaaer Komp., han er uvidende. Imidlertid sagde Peder Christian, at han ingen Penge havde, da han kom der i Huset. At Peder Christian iøvrigt fornærmede Else, mærkede Komp. ikke, dog siger han, at han observerede, at de stod og [....] til hinanden ved Elses Dragkiste, og maaskee Peder Christian ogsaa har villet see i Dragkisten, da han bandede paa, at han vilde have flere Penge og hun skulde give ham dem. Da han saaledes ikke opnaaede dette, tog han en Dunk staaende paa Gulvet med Brændeviin i paa sin Skulder og vilde have gaaet bort dermed, og Else sagde da, et hun skulde lære ham til at lade det staae, men Peder Christian vedblev, at han beholdt samme, til han fik hvad hun skyldte ham. Else udlod sig dernæst med, at han ei maatte tro, han kunde gjøre hende Skade derved, da hun havde kjøbt det af Hans Chr. Bank, og han havde lovet hende, at han nok skulde [...... .....det]. Meden denne Samtale foregik, kom der en fremmed Person ind i Huset, som Komp. ei har siden seet, og strax derpaa satte peder Christian Dunken fra sig og gik udenfor og blev borte [... .. .....]. Komp nægtede derimod paa det bestemteste, at han i nogen Henseende fornærmede Else Randeriis, [navnlig] at have brugt Trusler imod hende, slog hende eller berøvede hende nogen Ting. Foruden de angivne 3 Pægle, siger Komp. at han desuden betalte for 2 Pægle 8 S. og for 2 Snapse 2 S. Cour., og han tilføjer, at baade han og Peder Christian var [i .... hos] Komp. Under Opholdet hos Else Randeriis bekom Komp. et Stk Ost, et [Faare.....] et [.. ...... ....... ... ] ved et Hul i det ene Hjørne og en liden Sax, [som han brugte at klippe Blæk og messing Ting med] Da Forklaringen blev Arrestanten forelæst, bemærkede han ved samme, at Else udlod sig saaledes, at Hans Chr. Bank havde sagt, at hun gjerne maatte sige, at hun havde kjøbt Brændeviinen hos ham. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Niels Jensen Jens Andersen
6. februar 1840
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1840/008
1840.02.06 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 6. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Chr. Lindberg Christensen, hvor da passerede som følger No. 8/1840 Peder Christian Christensen Struerdahl, der i Aftes ankom hertil og blev indsat i Arresten, fremstod nu løs og ledig, og forklarede, at sidste Mandag Formiddag fulgte han med Niels Qvemberg og dennes Søn Jens fra Snejberg Fattighuus ud til Laust Rytter, hvem Førstnævnte vilde fæste et Sted af. Laust Rytter var ei hjemme, da de kom der, men Jens forblev der alligevel, hvorimod Komp. og niels gik hen til Else Randeriis, der boer tæt sønden for. Niels spurgte hende om han kunde faa en Pægl Brændeviin, hvortil Else svarede ja, og han betalte samme med 4 S. Cour. Jens kom derpaa tilstede, og fik en Pægl, men derfor betalte han intet, saavidt Komp. saae. Siden efter krævede Komp. en Pægel paa Vilkaar, at Else vilde creditere ham den, og dertil sagde hun ja. Derefter gjorde Jens Mine til at vilde slaaes, da han nemlig trak af sin Trøie. Komp., der intet vilde indlade sig med ham, løb ud af Huset, men Jens indhentede ham igjen ude paa Veien og trak ham ind. Derpa° gik Komp. om til Laust Rytter for at ville have havt ham ind at holde Styr paa Jens, men han var endnu ei kommen hjem. Komp gik dernæst ind til Elses igjen, og der saae han, at hun var slaaet i Ansigtet ved venstre Øje. Under Opholdet hos Else Randeriis krævede Komp. hende for noget han havde tilgode hos hende for Vinduesarbejde, men hun mente, at hun ei skyldte noget og imidlertid kom hun med nogle Sølvpenge, som hun lagde paa Bordet og sagde, at Komp. kunde tage dem, men da der var for mange, vilde Komp. blot have taget 8 eller 10 S. Cour. deraf, men i det samme kom Jens med sin Haand og strøg den til sig, saa hverken Else eller Komp. fik nogen af dem. At Komp truede Else til at give sig Penge eller i nogen Maade opførte sig uordentlig i hendes Huus nægter han paa det bestemteste. En dunk, som stod paa Gulvet med Brændeviin i, tog Komp., da Jens stod og spilte saa meget deraf, og satte op paa Bordet, og stod med [ ... Rygge .....], men det skete alene for at Brændeviinen kunde blive i Behold, og ingenlunde var det Komps Hensigt at gaae bort med samme. I det Øjeblik dette foregik, kom en fremmed Person derind, og da han strax tog sig af Jens, der var fuld, og sagde, han skulde være ordentlig, gik komp. hans Vei og kom hjem inden Aften. Det blev foreholdt Komp. om han ikke til Else Randeriis havde ladet sig forstaae med, at han af den const. Dommer havde Ordre til at eftersee om hun havde Brændeviin, men dette benægtede han som en Usandhed. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenChristen Lindberg Christensen.
8. februar 1840
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1840/008
1840.02.08. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 8. Febr. blev Politieret sat og holddt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen og Knud Jensen af Lundbye, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840 Fruentimmeret Else Andersdatter, ogsaa Else Randeriis kaldet, af Sneiberg mødte og forklarede, at afvigte Mandag Formiddag kom til hendes Bopæl Niels Qvemberg og Peder Christian i Fattighuset og spurgte om hun havde [..........] og dertil svarede hun da "nej". Strax efter kom Niels Qvem- bergs Søn Jens ind, og alle 3 gjentog de derpaa om de kunde faa Brændeviin. Komp. svarede som første Gang "nej", hvorpaa Peder Christian og Jens gav dem til at lede derefter, idet de foregav, at Komp. ej maatte have det, og at de af den const. Dommer var udsendt til at se derefter. Komp havde noget Brændeviin staaende i en Dunk, formeentlig et Par Potter, hvoraf de skjænkede noget op i en Flaske uden Forlov og drak, og Jens slog noget i Ansigtet paa Komparentinden. Jens og Peder Christian forlangte dernæst, at Komp. skulde betale dem hver Specie, fordi de var gaaet herud, hvilken Reise de ej vilde gjøre for Intet, men da hun i Anledning heraf foregav, at hun ingen Penge havde, svarede de, at det ej var sandt, og Komp. skulde lukke sin Dragkiste op, ellers vilde den blive brækket, saaledes sagde Jens. Da Komp. imidlertid vedblev, at hun ikke vilde oplukke, sagde Jens, at han skulde slaa noget [.......] ig Glasvare, som stod oven paa Dragkisten itu, og denne hans Trudsel blev ogsaa udført, da han nemlig tog en Flaske, to Glasse og to Par Thekopper og kastede paa Jorden, saa samme gik i Stykker. Forskrækket herover og Jenses Udladelser paa nye om, at Komp. skulde komme med Penge, lukkede hun Dragkisten op, og nogle derværende Penge, i det mindste 1 Rbd. i 2 eller 5 og 10 Skillings Courant Stykker, lagde hun saa paa Bordet og Peder Christian, som sad der, talte dem, hvorpaa Jens løb til og deelte dem med ham. Hermed foregav de at de ej var fornøjede, men at de vilde have havt Specie mere, men da Komp. med Hensyn hertil forsikkrede, at hun ingen flere Penge havde, blev Jens gal og slog hende i Ansigtet saa Blodet flød af hende, og hun faldt omkuld derved, og efterat hun igjen var kommet op, slog Jens hende atter i Ansigtet med sin Trøie, som han havde aftrukket sig, og det saa voldsomt, at hun paa nye faldt overende derved. Jens foregav derpaa, at han skulde ud, og han gik ogsaa bort, men kom strax igjen, og Komp. blev da vaer, at han havde en Ost indenfor sin Brystdug, idet noget stak frem af samme, og da hun derefter udlod sig [...] til ham. om han vilde tage hendes Ost, blev han vred og sagde om Komp. turde sige, at det var hendes, hvorpaa han slog hende nok engang. Dunken, som stod paa Gulvet og hvori endnu var noget Brændeviin, tog Peder Christian og satte paa Bordet, hvornæst han stak sin Kjæp ind i Øret paa Dunken og vilde have ga°et bort med den under Foregivende af at den tilhørte ham. I samme Øjeblik kom en Mandsperson ind af Døren, som foregav at være fra Horsens Kanten for at hvile sig, og da han saae, at Komp. var blodig, spurgte han hende om nogen havde mishandlet hende, og hun fortalte ham da det passerede. Den fremmede tiltalte dem dernæst for deres Forhold og lod dem forstaa med, at de skulle arresteres. Peder Christian lod derpaa Dunken [...... ....] fra sig, og løb ud af Døren under Foregivende, at han skulde i et naturligt Ærinde, hvorpaa han blev borte. Laust Rytter, som boer tæt norden for Komp., indfandt sig dernæst ogsa°, og da han havde været noget i Huset observerede han, at Skanken af et Faarelaar sad uden for Jenses Buxersmæk. Jens trak derefter Faarelaaret frem og yttrede, at det nok var komps, og dette bejaede Komp., men Jens nægtede Rigtigheden heraf med Tilføjende, at han havde havt det med sig hertil. Komp. modtog derpaa Faarelaaret. Laust Rytter saae derefter en Ost, som laae paa Gulvet under Bordet og angav, at han ogsaa troede, at det var Komps. Dertil svarede hun ligeledes "ja" og bebreidede Jens, at han havde kastet den fra sig. Dengang Komp. tog Pengene i Dragkisten, kom Jens og fratog Komp. 3 Tørklæder, som laae i en Skuffe, men da den fremmede Person kom, kastede Jens de 2 fra sig, [hvorved] det ene laae i hans Chasket. Af en Æske, som stod oven paa Dragkisten tog Jens samme Gang et Fingerbøll, 2 smaae Bomulds Nøgler, nogle Hægter og 2 Syenaale, hvilke Dele Komp. ei erholdt tilbage. Desuden berøvede han Komp. en Theske, som hun ei heller har faaet igjen. Komp nægter paa det allerbestemteste, at hun til nogen af de nævnte Personer har solgt Brændeviin, medens de var i hendes Huus, thi hvad de drak, tog de selv. Da de havde drukket noget Brændeviin, forlangte Jens Brød til, og Komp. lagde ogsaa noget paa Bordet, hvoraf de alle spiste. Derefter kom Niels Qvemberg frem med 4 S. Courant, da Komp. sagde, at det skulde koste Penge. Det Brød de fik var vel 2 eller 3 Stk. Nogen Betaling for Brændeviin, siger Komp., hun hverken forlangte, modtog eller krævede. Den anførte Dag var Peder Christian slem til at Kræve Komp. for Vinduesarbejde, han formeente at have tilgode, men da Komp. [.....], at den Sag forlængst var afgjort, lod han sig berolige. Den Dag da Peder Christian blev arresteret, nemlig om Formiddagen kom han og forlangte af Komp., at hun skulde sige, at han ej havde giort hende nogen Fortræd, men Komp. svarede ham, at hun ei herpaa kunde indlade sig, da han jo havde taget hendes Penge, da hun lagde dem paa Bordet og sagt, hvad hun troede var urigtigt, at han af Bertelsen var udsendt for at see, om hun havde Brændeviin. Peder Christian gik derpaa fra Alt, idet han nægtede hverken at havde taget Pengene eller udladt sig som anført. Brændeviinen, komp havde, siger hun at have kjøbt af Hans Christian Bank, og derfor skal give 11 S Courant for Potten, og hun skylder ham endnu Pengene. Hun nægter at sælge Brændeviin for Betaling, men foregiver at hun faaer det for at skjænke een eller anden en Snaps, som maatte gjøre hende en Tjeneste. Niels Qvemberg klagede over, at han ei kunde holde Styr paa sin Søn, da Komp. anmodede ham derom, og Komp. siger, at han i ingen [...eles] Henseende selv fornærmede hende eller viste sig uordentlig i hendes Huus. Aftraadt. Derpaa fremstod Arrestanten Niels Qvemberg løs og ledig. Komp. paastaaer, at han ej lagde Mærke til, at hans Søn Jens og Peder Christian uden Tilladelse tog Brændeviin fra Else Randeriis, men at hun, indtil den fremmede Person kom, selv skjænkede, hvad de fik. Ud paa Natten efter at de var belagt med Arrest, og 3 Karle, navnlig Søren, Peder og Thomas ansatte som Vagt hos dem, fæstede Komp. et Sted af Laust Rytter, og i den Anledning blev der drukket Lidkjøb, hvoraf Komp. betalte for Brændeviinen 4 S. Courant, og Laust Rytter skulde give ligesaameget. Ogsaa de nævnte Karle, saae komp., drak Brændeviin og derfor gav Penge til Else, men hvor meget de fik, vidste han ikke. Da det hidtil passerede viser, at Komp. ikke har foretaget sig noget ulovligt i Huset hos Else Randeriis, blev Arrestanten løsladt af Arresten. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels PedersenKnud Jensen, m. f. P.
10. februar 1840
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1840/008
1840.02.10. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 10. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Chr. Christensen, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. En Person Laust Rytter kaldet af Sneiberg var indkaldt til i Dag, men han mødte ikke. Forhøret udsat. Bertelsen. Som Vidner:Niels Jensen Chr. Christensen, m. f. P.
11. februar 1840
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1840/008
1840.02.11. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 11. Februar blev Politieret sat og holddt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Mads Larsen, hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. Laust Rytter, hvis rette Navn er Laust Madsen af Snejberg, mødte og forklarede, at igaar 8te Dage kom til hans Bopæl Niels Qvemberg og dennes Søn Jens i komps Fraværelse i den Hensigt efter Førstnævntes Foregivende til Komps. Kone at han vilde [.....] Komp. fra sit Sted. Da Komp. kom hjem var bemeldte Personer hos Else Randeriis, hvor han gik hen til dem. Ved hans Ankomst til Huset beklagede Else Randeriis over, at hun var mishandlet, hvilket Komp. ogsaa kunde see, af Arrestanten Jens [....] Peder Christian fra Fattighuset, hvilken sidste var gaaet bort. En Ost, som laae paa Gulvet, tog han op og leverede Else Randeriis, der da sagde, at den havde de taget fra hende tilligemed et Faarelaar. Komp gik derpaa hjem for at spise Middagsmad, men gik dernæst tilbage til Else Randeriis igjen. Jens stod da paa Gulvet og Skanken af et Faarelaar stak op fra hans Buxesmæk, som Komp. tog fra ham og leverede Else, der sagde, at det var hendes. Det nævnte Faarelaar, som nu var tilstede i Retten, blev Komp. forevist, og han erklærede da at kunde kjende Osten som Else Randeriis tilhørende, da han nemlig havde kjøbt den for 14 Dage siden af Niels Andersens Kone i Havnstrup og der da ligesom nu var et Hul i samme foraarsaget af Krogen paa Bismeren, hvormed den er vejet. Faarelaaret kunne han vel ikke sige var Else Randeriises, men Komp. kjender det for at være det samme, som han tog fra Arrestanten Jens i Elses Randeriises Hus, uagtet det nu er i 2 Stk. Da Komp af det passerede maatte antage, at Else Randeriis var fornærmet, løb han efter Sognefogden, for at de angjældende Personer kunde blive arresterede. Aftraadt. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner: Niels Jensen Mads Larsen.
16. februar 1840
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1840/008
1840.02.16. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 16. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Schou, ibd., hvor da passerede som følger ...... No. 8/1840. Arrestanten Jens Nielsen fremstod løs og ledig og blev adspurgt, hvor og hvorledes han har tilbragt Tiden siden han ifjor Sommer herfra blev løsladt, og han svarede, at da han ankom til sit Hjemsted Dejberg, udbad han sig Tilladelse af Præsten der, til at reise til Gjellerup for at fæste et hans Fader tilhørende Sted i Bjerregaarde, som denne vilde afstaa. Præsten meddeelte ham derpaa en Seddel, der indeholdt, at han maatte reise, men at han skulde komme igjen om 8 Dage. Da Komp havde fæstet Stedet af sin Fader reiste han til Dejberg, deels for at vise Præsten Contracten derom, og deels for at hente sit Skudsmaal og tage Følgeseddel til Gjellerup, men Præsten vilde ikke lade ham faa sit Skudsmaal, hvorimod han skrev [...] Komparenten til Herredsfogden i Skjernbroe, og efter det Svar, som derpaa erholdtes, fik han siden sit Skudsmaal paategnet af Præsten til Gjellerup, ligesom han ogsaa tog Følgeseddel til dette Sogn, og saaledes reiste han da tilbage fra Dejberg til Gjellerup efter nogle Dages Ophold i forbemeldte Sogn til Berigtigelse af hans Papirer. I Bjerregaarde har Komp. stadigen været indtil omtrent 14 Dage før han blev arresteret, da hans Fader solgte Stedet, dog har han et Par Gange været i Dejberg, nemlig første Gang kort før juul i Anledning af, at han vilde indgaae Ægteskab og senere for at hente hans Skudsmaal, som første Gang blev leveret Præsten. Stedet havde fæstet af sin Fader for 10 Aar, men da hans Giftermaal ikke gik i Opfyldelse og han paa grund heraf ej havde brug for Stedet, blev han enig med hans Fader om at hæve Fæstemaalet, og Stedet er nu af sidstnævnte solgt til Christen Thomsen i Bjerregaarde. I Anledning af, hvad arrestenten har forregivet, at han frakom et Stk. Ost og en Faarebov blandt andet i Huset hos Else Randeriis, blev han forevist de afleverede Fødevarer, nemlig Ost og Faarelaar, med Spørgsmaal, om det var noget af det han blev berøvet, men dertil gav han et benægtende Svar med tilføiende,at Osten var ikke hans, og det samme troede han var Tilfældet med Faarelaaret. Arrestanten bemærkede at Stedet i Bjerregaard havde Jorder til ca. 5 Skpr Hartkorn, og hans Fader havde formedelst sin Alder 60 Aar og hans svagelige Helbred fæstet ham samme Huus, fordi han ej selv havde Kræfter til at forestaa dets Drivt. Af sidstnævnte Grund havde hans Fader for et Aarstid siden bortfæstet det til en Fremmed paa et Aar, hvorefter han selv tiltraadte Stedet igjen. Det var efter at Komps Fader havde solgt Stedet, at han var i Dejberg for at hente sit Skudsmaal, hvilket han vilde have paategnet fra Gjellerup til Dejberg, hvor han agtede at tage Ophold, og var det paa Touren fra Dejberg til Gjellerup ham kom til hans Fader i Snejberg Fattighuus. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Derpaa fremstod Arrestanten Peder Chr. Jensen Struerdahl, som paa nye alvorlig blev foreholdt, om han endnu ej vilde nægte, at han havde truet Else Randeriis til at give sig Penge eller til hende udladt sig om, at han var udsendt for at eftersee, om hun havde Brændeviin, men han vedblev at han i ingen Henseende saaledes saaledes havde forholdt sig. Arrestanten blev derefter spurgt om han havde været i Huuset hos Else Randeriis siden han som forklaret var der med Niels Qvemberg og dennes Søn Jens og i saa Fald i hvad Anledning, hvortil han svarede, at Dagen efter var han derinde for at see, hvorledes det gik til, men det var ingenlunde i den Hensigt, at han vilde [af....] sig med Else, thi han vedbliver, at han paa ingen Maade har fornærmet hende. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat Bertelsen Som Vidner:Niels Jensen Schou.
27. februar 1840
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1840/008
1840.02.27 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768. Aar 1840 den 27. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Mads Larsen, hvor da passerede som følger: ...... No. 8/1840 Arrestanten Peder Chr. Christensen Struerdahl fremstod løs og ledig og forklarede, at han er 63 Aar gammel, født i Struer i Gimsing Sogn. Hans Forældre var Christen Jensen og hans Moder Mette, som begge ere døde. Da han var i en Alder af6 Aar tjente han en afdød Mand, navnlig Christen [...] Gimsing Hede 1 Sommer, Christen Poulsen i Nørhvam i Borbjerg, som ogsaa er død, næste Sommer efter. Om Vinteren var han hjemme. Dernæst tjente han ligeledes afdøde Lambæk i [Lindeslund] i Maaberg i 2 fulde Aar, Christen Jensen i Egeberg Hierm 1 Aar, Niels Lægaard i Maaberg 1 Aar, Jens Wium i Gudum 1 Aar, en Mand Christian Grøn Bording 1 Aar, Peder Christensen i Hallundbæk i 1 Aar, Peder Perregaard i Gudum 1 Aar. Alle disse Mænd ere for lang Tid siden døde. Han blev dernæst udskreven som Matros og gjorde Tjeneste i 20 Aar, nemlig 14 Aar uafbrudt og den øvrige Tid om Sommeren, men om Vinteren blev han permitteret og naar han saaledes var hjemme, arbejdede han hos Bønder, nemlig for Anders Martrup Tvis i 2 Vintre, Jens Sundholt i Vinding 1 Vinter, Hans [K...sen] i Winding 1 Vinter, Peder Møller i Nygaards Mølle 1 Vinter, Peder Andberg i Raasted 1 Vinter. Ogsaa samtlige disse ere bortdøde. Laust [H...gaard] i Tvis, ligeledes død, tjente han derpaa 1 Aar. Det traf sig derefter, at han fik en daarlig Arm og ej kunde tjene, og han har derfor siden i 22 Aar gaaet omkring i Hjerm Herred og ernæret sig ved at lodde og udføre Vinduesarbejde for Folk. Han kom derpaa her til Herredet, hvor han nu har været omtrent i 5 Aar. Arrestanten blev igen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenMads Larsen.
5. marts 1840
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1840/008
1840.03.05. Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840 LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M- 32-768. Aar 1840 den 5. Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger: ..... No. 8/1840. Fruentimmeret Else Christensdatter, ogsaa Else Randeriis kaldet, var indkaldt til i Dag, men hun mødte ikke. Det anmærkes forøvrigt, at denne Protokol den 28de f. M. blev indsendt til Amtet til anordnet Eftersyn og modtoges først tilbage under Gaars Dato. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels JensenJens Andersen.
7. marts 1840
Hammerum herreds politiret - sag nr. 1840/008
1840.03.07 Retsmøde Udskrift af Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840. LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768 Aar 1840 den 7. Marts blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Berthelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Peder Jensen, hvor da passerede som følger: ...... Arrestanten Peder Christian Christensen Struerdahl fremstoed løs og ledig og blev forelæst Else Randeriises og Peder Jensens Forklaringer, men han vedblev at han i ingen Henseende havde fornærmet Førstnævnte, saa at alt, hvad de nævnte Personer har udsagt, som stridende imod hans Opgivende var urigtigt. Else Randeriis, som var foranstaltet indkaldt, fremstod dernæst og blev confronteret med Arrestanten, og skjønt hun paasagde ham, at han havde sagt, at han ei var i hendes Huus for intet, men at han vilde have Betaling for sin Gang, i det midste Specie, samt at han var udsendt for at see om hun havde Brændeviin, [......] dette dog ingen Forandring i Arrestantens Forklaring. Da saaledes ingen Overenssstemmelse var at opnaae, blev Arrestanten indsat i Arresten. Derpaa fremstoed Arrestanten Jens Nielsen løs og ledig. Han blev ligeledes forlæst, hvad bemeldte Personer og Laust Rytter havde opgivet, men han var ikke til at formaa at tilstaae andet, end hvad han alt har udsagt, kuns erkjender han, at have havt en Faarebov i sin Lomme, nemlig i Buxerne tilligemed en Ost, da han kom til Else Randeriis Huus. Denne blev ogsaa confronteret med Arrestanten uden at dette paa nogen Maade bevirkede nogen Forandring i Sidstnævntes Forklaring. Med Hensyn til, at intet ved den stedfundne Confrontation var at opnaae blev Else Randeriis demitteret og Arre- stanten igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat. Bertelsen Som Vidner:Niels Jensen Jens Peder Jensen.
5. januar 1917
Skive Folkeblad
Samtale Et interview med en taterkælling. Møller-Græsdal Skive Folkeblad 5. Januar 1917. Tiden var 1884 og Stedet Sahl Fattighus i Harsyssel. Jeg opsøgte hende for at fa° noget at vide om Kæltringfolket. Mette Abelone Pedersdatter var imidlertid noget "skalu" ved at fortælle, men da hun mærkede, at jeg allerede vidste en Del, fik hun Munden paa Gled. Nu er hun jo sagtens død, ellers har hun den respektable Alder af 98 Aar. "Deres Fader var Peder Kristian Struer, og Deres Moder var Johanne Marie Andersdatter!" "Jow, det forstaar sig! Han var fra Struerdal i Gemsing og var kommen af ærlige Folk, men hun var stærke Abelones Datter - det er en vis Vej, det!" "Man kaldte ham Peder Kristian Ærligkæltring!" "Aa-e-jow! han brugte jo aldrig Kniv, naar han var oppe at toppes!" "Naa?" "Nej, men han skulde nok begaa sig, Svenden, de vidste nok, at de skulde vare Øjnene, naar de var i Mænge med Per Kristian!" "Vare Øjnene?" "Jow da, han havde saadan Handelav til at jage Tommelfingeren ind i hans Modstanders Øjne! Det var saadan et Svup, og saa var Øjet væk! Det var nu saadan en Begavelse, han havde!" "Saa vi det!" "Og saa kunde han doktorere baade for den ene og den anden Søllehed!" "Saa han var ogsaa klog Mand?" "Ja, han maa nok sige det. En Præst i Vejrum dernede ved Struer havde givet ham "Præstepinen", og den blev han klog af!" "Præstepinen?" "Se se, kender han ikke den? Det er helsen den Bog, Præsterne lærer i den sorte Skole, naar de skal lære at mane!" "Saa kan De vel ogsaa læse?" "Aa-e-jow, sæj et aandt! Det lærte min Far mig, den Gang a var Barn. Men da a saa kunde alle mine Bøger, vilde a i Lag med "æ Præjstpien"! Naa, a fik ogsaa Lov til at læse de syv første Kapitler, men saa sagde den gamle sgi Stop, og saa gemte han Bogen. "Det er ingen Nytte til, du læser mere, da du alligevel ikke kan blive Præst, min Tøs!" sagde han!" "Kender De noget af Sproget Rotvælsk?" spurgte jeg. "Naa jow - a haar vel ikke glemt det tilhobe endnu! A kommer vel til at fortælle ham en lille Historie om den Ting!" Hun pillede spekulativ ved nogle Haartjavser, og saa fortalte hun: "Det var i Lav a var en Kon Tøs, te a en Gang var kommen ind til en Bande nede i Ejsing, og der stod netop to af de Dejbjærg Rakkere, ret et Tar grimme Slampere; og saa var det, te a hørte, den ene sagde til den anden: "I Swos ska dinoses tyer aa nøk wos æn Brægert i Møgeltawt!" Da a haaj høt dæn Lejs, skyndte a mig ud og rendte til Møgeltoft og sagde til Konen der, te de skulde passe paa deres Lam i Nat, da a havde hørt, te der var to Skøjere, der havde snakket sammen om at hente sig et i Nat! Naa, det var jo svært til Maade, hun fik det at vide, og a fik Kronedød en stor Smørbrødsmelmad med Sirup paa. Men hør kuns nu, saa skulde det ikke træffe sig hverken værre eller bedre, end at der den selvsamme Nat blev et større Skjærsammen mellem Skøjerne. Kønneste Børn, hvor de klaskede løs paa hverandre. Nogle bragte Loddehamre og nogle Egeslagler med et Stykke af en Bøssepibe om Enden. Det var saamænd knap, at vi Unger kunde løfte en saadan Prygl. Nogle brugte Knive, som de havde gjort fast i Enden af en Kæp, og andre satte gamle Nøgler og Jernstumper mellem Fingrene i den knyttede Haand. Og saa gik det løs, og saadan gik det til, at der alligevel ikke blev stjaalet Lam i Møgeltoft den Nat. "Men to hwa, da havde a jo Melmaden i mig!" Her gjorde Mette Abelone en Pavse, som jeg benyttede til at gøre nogle Optegnelser i min Lommebog. Hun lagde Mærke til det, lo og sagde: "Ja, han maa godt skrive op, for a fortæller kun det, som sandt og paalideligt er!" "Jeg glemmer jo ellers alt det meget, De har fortalt!" "Nej se, naa han bryder sig saadanne gamle Regler!" sagde hun og satte til min Forfærdelse et sort Kaffekrus ind i Bilæggerovnen. Da hun var kommen til Sæde i sin Halmstol igen, fortsatte hun: "Ja, lad os nu se, det var vel i Aaret 1835, at Klapjagten blev afholdt!" "Klapjagten?" "Jow, det var de store, de havde jo pønsket ud at vi Skøjere skulde indfanges og sendes hjem til det Sogn, hvor vi hørte til!" Jo, det havde jeg ogsaa hørt noget om. "Saa maatte a sgi med min Far til Holstebro. Der var en ordentlig Hejaa af Skøjere foran Raadstuen! A lær der var over hundrede! Men a var jo ikke forknyt, a sang og sprang og slog ud, a havde jo min Helsen og mine sytten Aar, og vidste ikke hvad der kom bag efter!" "Naa, man gjorde Dem vel heller ingen Fortræd?" "Aa-e-nej da! Byfogden var saamænd hwæl nok. Han sagde: "Du er nok glad, du!" Og a svarede ham, te a havde ingen Ting at græde over. Saa kom vi frem for ham den ene efter den anden. Vi maatte gøre Redelighed for vor Alder og vort Navn, og de vilde have at vide, hvor vi var født, og endelig blev vi overhørt i Videnskaben!" "Naa, De var til Eksamen?" "Jow, a skal swaar til det! De kom med en ABC og lagde for, men a meldte mig straks færdig med den. Saa stak han mig Lærebogen og Bibelhistorien, men a betroede ham, at det var ligesaadan med dem. Saa slog han et Par store Glugger op og smed en stor tyk Bog hen for mig, og saa kan han tro, te a læste Lovparagraffer op for dem, saa det kunde høres helt ud i Gaarden?" "De tog nok Deres Eksamen med Glans!" "Det maa han nok sige!" "Hun gik hen og syslede med Kaffekruset, der i lægere Tid havde staaet og skruttet. Hun fremtog to Skaale og en Sukkerkop med nogle Stykker Kandis i. "En bliver en Kon tør i Halsen af den megen Praaten, vi kommer sgi til at have den fugtet lidt!" Og enten jeg peb eller sang, maatte jeg svælge Skaalens gyselige Indhold til et stykke brunt Sukker. Da vi vel havde passeret Kaffen, tog vi fat igen. "Saa blev De sendt til Deres Hjemkommune?" "Jow, det forstaar sig! Men saa var det, te a kom sammen med Kristian Peter Severin Jensen! Aa -e-ja, det var jo en Søn af Jens Svin og saa drev vi sgi afsted igen! Vi passede jo paa, te vi ikke gik ind til Grosbings!" "Hvad behager?" "Jow, Sognefogder og den Slags Karle, og saa var der forresten ingen, der gjorde os noget. Men da vi saa havde faaet fire Børn sammen, blev vi sgi ordentlig klapset sammen af Primer og Skraaler!" "Naa Præst og Degn!" "Ja, det forstaar sig! Saa kom vi til at bo her og havde det godt. Om Vinteren lavede vi en Rækning Bliktøj, og om Sommeren gik vi ud og solgte det; det var næsten som det gamle raske Liv, og saa kan a tænk, te vi var mere velkommen, end da vi gik og fægtede for føden!" "Saa vi det!" Jeg tog mig selv i, at jeg begyndte at tillægge mig hendes Talemaader. "Ja, to det hændte vel ogsaa, te vi fik noget at spise, naar vi havde handlet!" "Jeg kan vel tænke det!" "Aa-e-jow, Folk var flinke!" "Ja vist, nu faar De tak for Praaten, og her har De en Mark for Kaffen!" "Den skal a ski da et ha!" "Aa-e-jow!" svarede jeg og tog Afsked, fulgt til Døren af Mette Abelones Taksigelser. Møller-Græsdal
