Jens Christian Jensen Gleerup

Født: Jens Christian Jensen Gleerup, 23. juni 1785, Stauning, Stauning Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt

Hjemmedøbt: 23. juni 1785

Kirkedøbt: 26. juni 1785, Stauning Kirke, Ringkøbing Amt.

Død: 4. marts 1859, Stauning Fattighus/Sogn, Ringkøbing Amt.

Begravet: 10. marts 1859, Stauning Kirkegaard, Ringkøbing Amt.

Forældre: Kirsten Christophersdatter og Jens Jensen.

 

Samtlige personer i husstanden 

Ringkøbing, Bølling, Stavning, Andrup Bye, Et huus, 5, FT-1845, c0477

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Niels Thomsen Refstrup  42  Gift    Muurmester  Her i sognet [Stavning] Ringkjøbing amt  

Maren Jensdatter  49  Gift    Hans kone, skræder  Ny Sogn paa Holmsland, Ringkjøbing amt  

Niels Peder Nielsen  15  Ugift    Deres børn  Her i sognet [Stavning] Ringkjøbing amt  

Thomas Nielsen  11  Ugift    Deres børn  Do [Stavning Sogn, Ringkjøbing Amt]  

Mariane Nielsdatter  10  Ugift    Deres børn  Do [Stavning Sogn, Ringkjøbing Amt]  

Jens Christian Jensen  66  Ugift    Glarmester, uconfirmeret, nu almisselem  Stauning Sogn, Ringkjøbing amt  

 

Samtlige personer i husstanden 

Ringkøbing, Bølling, Stavning, ??, Et huus, -, FT-1850, C1142

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Jens Christian Andersen  19  Ugift    I snedikerlære  Hee Sogn  

Christen Lakjær Jensen  27  Ugift    Dagleier  I sognet [Stavning]  

Morten Christensen  31  Ugift    Dagleier  Her i sognet [Stavning]  

Jens Christian Jensen  68  Ugift    Almisselem og glarmester  Ligeledes [Her i sognet] [Stavning]  

 

17. februar 1823 

Bølling-Nørre Horne herreders ret

1823.02.17. Retsmøde. Udskrift af politprotokollen: Aar 1813, den 17de Feb. blev paa Bølling Herredscontoir af Kongelig constitueret Herredsfoged Kolbye med undetegnede Vitterlighedsvidner optaget et Forhør ifølge Amtets Skrivelse af 19. Decbr s. A. over Glarmester og Blikkenslager Jens Christian Jensen til Oplyning om hans Levnetsløb, hvilken Person, som omreisende, nu først er indtruffen for at faae sit pas fornyet, siden fornævnte Skrivelse fra Amtet indløb. Denne Skrivelse blev fremlagt, læst og indlemmet saalydende: ## Fol. 67: Dernæst fremstod fornævnte Jens Chistian Jensen og, efter at være formanet at forklare sig sandfærdig, afgav han paa given Anledning følgende Forklaring: Hans Navn er som angivet Jens Christian Jensen, 38Aar gl., født af Forældrene Jens Jensen og Kirsten Christophersdatter, som lever og er under Forsørgelse under Fattigvæsenet i Aulum Sogn. Hans Fader var ogsaa Glarmester og ligeledes rejste omkring som han har gjort og giør endnu. Comparenten blev paa hans Forældres Omvandring født i Jens Pigs Huus i Stauning Sogn og indtil hans 15de Aar fulgte han med dem, men den Tid begyndte han at reise paa egen Haand som Glarmester og Blikkenslager her i Ringkiøbing Amt, og han har ikke været der udenfor, undtagen na°r han har været i Warde og Egnen deromkring paa sine Omvandringer, og har ikke opholdt sig længere end nogle Uger paa et bestemt Sted af Gangen, indtil han, saa vidt han husker, i Aaret 1812 da han tillige med Fruentimmeret Anne Margrethe, med hvem han uden at være ægteviet til hende d havde avlet 2 Børn, bleve tiltalt under Ulfborg Hind Herreders Jurisdiction og var arresteret heri Byens Raadhuus Arrest for Hæleri eller Medviderie i et Tyverie samt han hendømt til Viborg Tugthuus 1 Aar, og hun i 3 Maaneder, hvilke Straffe de udstod og han blev med det samme confirmeret i Tugthuuset. - Da de vare kommet ud af Tugthuuset begyndte de igien deres Omvandring med hinanden og have siden og føre endnu samme Levnet og Maade at erhverve Livets Ophold paa og har nu 4 levende Børn. - Aftraadt. Forhøret sluttet og med Underskrift bekræftet. J. Kolbye Til Vitterlighed:N. KolbyeJ. A. Møller. - - - o o o - - - Dokumnter til ovensta°ende forhør Udskrift af politiprotokollen: Foranlediget af at Glarmester og Blikkenslager Jens Christian Jensen af Stauning hos mig har anholdt om Bestemmelse for af hvilket Fattig District han er berettiget til at erholde behøvende Hjelp for sig og Familie, anmodes Deres Velædelhed herved tjenstlig om, behagelig, naar bemeldte Jens Christian Jensen melder sig hos Dem under et Forhør at modtage Forklaring af ham om hans Levnedsløb, og derefter af Forhøret at meddele mig Udskrift. Ringkøbing Amthuus 19. Decbr. 1822. Til Kongl. const. Herredsfoged Kolbye. Paategning: Fremlagt og læst ved Forhøret paa Bølling Herredscontoir den 17de Febr. 1823 J. kolbye

 

25. maj 1835 

Bølling-Nørre Horne herreders ret

1835.05.25 Vidne Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840 LAN B 81 - 41 Aaar 1835, den 25 Maii blev paa Bølling Nørre Herreders Contoir nedsat en Politeret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange ifølge Amtets Ordre af 14de dennes blev optaget et Forhør over Jens Christian Jensen af Stauning til Oplysning om, hvor Ingeborg Jensdatter er født. Amtets Ordre med paategnet Stævning act. saalydende: ##. Indstævnte var mødt og afgav efter Formaning til Sandhed saadan Forklaring: at han har havt en Søster ved Navn Ingeborg Jensdatter, der omtrent i sit 40de Aar for nogen Tid siden, nærmere kan han ikke opgive, er død i Brøndum Sogn i Salling Land efter en Barselseng. Bemeldte Ingeborg Jensdatter var hans heel Søster og har efterladt sig flere uægte Børn og i sin sidste Levetid havde hun vandret omkring i Jylland uden fast Opholdssted. Hun er født i Thistrup Sogn ved Varde hos en Huusmand Hendrich Due, Aar og Dato kan han ei opgive. Forældrene, som paa den Tid vandrede om i Landet vare Faderen Jens Jensen, Kleistrup, Himmel Land, Moderen Chresten Jensen Christophersdatter fra Aulum Sogn, Skjerne Bye. Videre Oplysning kunne Deponenten ikke give, men tilføier, at flere gamle Personer i Thistrup Sogn, navnlig Karen Due, som maa vide Besked om den ommeldte Fødsel. I øvrigt vedbliver han, at Moderens Navn var Chresten Jensen, saa vidt han mindes, skjønt det blev ham betydet, at dette egentlig ikke var noget Fruentimmernavn. Demitteret. Retten hævet. Hertz Som Vidner: H. Ferslev LybeckerJ. W. Lange

 

H. P. Hansen: "Natmandsfolk og Kjæltringer 1"

 Omtale Uddrag af H. P. Hansen: "Natmændsfolk og Kjæltringer, bd. 1. Rosenkilde og Baggers forlag. Svinelægten. Jens og Kirsten fik 12 Børn, hvor af de 7 levede i 1819. Men da Børnene blev født rundt om, og nogle døde som smaa, kan jeg kun gøre rede for følgende: ......... 1785 "Torsdag den 23. Junij blev Natmanden Christopher Jensens Datter Kirsten Christophersdatter hendes u-ægte Barn hiemedøbt og kaldet Jens Christian, og udlagt til Barnefader Jens Jensen geworben Soldat inqvarteret i Randers *), saaledes udlagt af Anna Sørensdatter . Dom. 5. post Trinit. d. 26. Junij blev samme u-ægte Barn Jens Xstian hans Daab confirmeret: Else Iversdatter bar Barnet. Faddere vare Peder Jepsen, Præstens Avlskarl Søren Villadss. Anne Vestergaard, Karen Xstensdatter" (Stavning kirkebog). I 1825 blev Jens Chr. Glerup kendt forsørgelsesberettiget i Stauning. Han havde henvendt sig til Amtet med anmodning om at faa besked paa, hvor han var hjemmehørende, og i den anledning blev der den 17/2 1823 optaget politiretsforhør over ham ned Bølling-Nørre herred. Politiprotokollen oplyser: "Hans Navn er som angivet Jens Chr. Jensen. 38 Aar gl., født af Forældre Jens Jensen, som er død i Sønderschov i Borris for en del Aar siden, og Kirsten Christophersdatter, som lever og er under Forsørgelse under Fattigvæsenet i Aulum sogn. Hans Fader var ogsaa Glarmester og rejste omkring, som han har giort og giør endnu. Comparenten blev paa hans Forældresa Omvandring født i Jens Pigs Huus i Stauning Sogn, og indtil hans 15de Aar fulgte han med dem, men efter den Tid begyndte han at reise paa egen Haand som Glarmester og Blikkenslager, her i Ringkøbing Amt og har ikke været der udenfor, undtagen naar han har været i Varde Egnen og deromkring paa sine Vandringer, og har ikke opholdt sig længere end nogle Uger paa noget bestemt sted af Gangen, indtil, saavidt han husker, i Aaret 1812, da han tillige med Fruentimmeret Anne Margrethe, med hvem han, uden at være ægteviet til hende, da havde aflet 2 Børn, bleve tiltalte under Ulfborg-Hind Herreds Jurisdiction, og vare arresterede her i Byens Raadhus for Hæleri og Medvideri i et Tyveri, samt han hendømt til Viborg Tugthus i 1 Aar og hun 3 Maaneder, hvilke Straffe de udstod , og han blev med det samme confirmeret i Tugthuset. Da de var kommet ud af Tugthuset begyndte de igen deres Omvandring med hinanden, og have siden og føre endnu samme levnet og Maade at erhverve Livets Ophold paa, og have nu 4 levende Børn." Jens Chr. "Glerup" eller "Swin" synes at have hørt til de forholdsvis skikkelige Kjæltringer, eftersom man - med undtagelse af det nævnte tilfælde - ikke træffer ham blandt de mange andre skøjere, der fylder op i politi- og justitsprotokollerne, og dog giver Overleveingen ham enstemmigt det eftermæle, at han var slem til at rapse. En gammel mand, der er født i Brejning, har fortalt mig, hvorledes Jens Chr. med "kone" og barn en gang kom ind i fortællerens hjem. Kvinden satte sig paa skamlen og lod efter sædvane spolevuggen, hun bar paa ryggen, hvile paa bordet. Hun havde sat sig med ryggen til bordskuffen, og nu lagde drengen (fortælleren) mærke til, hvorledes kællingen samtidig med at hun syslede med barnet, fik listet et par skiver brød ud af bordskuffen, som hun puttede til sig. Imidlertid var manden heller ikke uvirksom. Han var, som sine søskende, velvoksen og gik med høj hat - uden puld. Naar han nu stod inde i de lave bondestuer, kunne han uden synderlig møje ved at rokke lidt med hovedet faa syle, fritter og lign. genstande, der i ældre tid havde deres plads ved loftsbjælkerne, praktiseret ned i sin hat. - Saadan gik det ogsaa nævnte sted, men drengen opdagede det og sagde: -"a trower æ syl æ faalden i di hat!". Jens Chr. saa efter, -"jo, det var den minsandten ogsaa!" Saa fik knægten sylen, hvorefter gæsterne forsvandt. Hos Moust Vestergaard i Skibild tog han ligeledes de fritter og syle, der sad ved bjælkerne. Uden for gaarden mødte han Moust, og da var han fræk nok til at falbyde tyvekosterne til deres rette ejer. Men Moust svarede: -"A pas Fanden om di freter - a haar freter nok!". Saa stak Jens Chr. af. Men da Moust kom ind, opdagede han, at han alligevel ingen havde. Paa samme maade forsvandt der ikke saa sjældent en pølse i kjæltringens hat, naar han kunne faa lejlighed til at opholde sig i et køkken eller hvor der hang pølser ved bjælkerne. En af mine gamle fortællere har fortalt mig, at Jens Chr. Glerup gerne kom til hans hjem en gang om foraaret og en gang om vinteren. Om vinteren laa ham paa halm for ved bilæggeren, men om foraaret eller sommeren ude i laden. Han lappede ved ruderne, klinkede potter og loddede utæt bliktøj o. s. v. Skønt Jens Chr. ellers var langfingret, stjal han aldrig i meddelerens hjem. I en gaard i Ahle i Vorgod logerede han ligeledes en gang imellem, men der opførte han sig dog en gang mindre pænt. Da Jens Chr. næste gang kom der og bad om at maatte ligge der om natten, sagde manden -"Nej - for sidst du var her, stjal du min moders briller!" I "Jysk Almueliv" V. 693, fortælles, hvorledes "æ stuer Swin" fik en stikkekniv raget i sin hat i Holt i Rind, og hvorledes han et andet steds , mens han snakkede med konen, stod og viklede en snold uldgarnaf konens op om sine fingre. Garnet tog han selvfølgelig med sig. I en aarrække levede han sammen med en kvinde fra Thy, der hed Anne Margrethe Henriksdatter. Parret fik flere Børn, men hvormange ved jeg ikke. Under deres omvandring fødte kvinden en dreng i Krogslund i Gjellerup sogn, som blev døbt i Gjellerup kirke d. 15. april 1816 *) og kaldt Christian Peter Severin Jensen - to aar senere blev samme barn begravet i Ørre. Senere fik de en anden søn døbt med samme navn. Det er denne, der blev gift med Mette Abelone i Sahl. I et pas udstedt af Bølling herreds kontor d. 4. Juli 1821 til Jens Christian Jensen, glarmester og kedelflikker af profession, der agtede aat rejse til Varde og omegn paa sit haandværk og som blev fornyet d. d. 26. s. m. til en rejse gennem en del af Hammerum Herred til Holstebro og omegn, anføres at han har kone og 2 børn med sig. Paa nævnte rejsepas er følgende signalement angivet: Høj - øjne blaa - lyst haar og "kan ikke skrive". Gamle folk, der mindes "Jens Christian fra Stauning", som han sekv navngav sig, har fortalt, at han saa grim ud - havde en stor po'g (knude eller pose) under øjet paa venstre side, og at han iøvrigt gik med en del messing paa sit knivskaft etc. - han hyldede, som broderen, mundheldet "Jo mere messing, des større kjæltring!" I "Fra Dansk Folkemindesamling" II s. 27-28 har Kr. Larsen Vestergaard fortalt, at Jens Chr. Svin havde kastet kæp til Kjen Braaspande, der var fra Staby og ikke var af "taterrace". "Da min Faders Hede gik tæt op til Amtsstuen (i Madum sogn) vilde Jens Svin gerne have lov til at bygge et Hus der ved den gamle Landevej og lovede min Fader mange krumnæsede Kristianer og Frederiker (Specier) i Indfæste. -"Jeg forstaar ikke Kjesten," siger min Fader til Kjen Braaspande, "at du vil løbe Landet rundt med den Jens Chr. Svien!" -"Det er den rareste Menneske, man kan tænke sig!" siger Kjesten. Naa de fik da Lov til at bygge Huset, og de gravede sig saa ind i en Bakke og satte en Sojvæg op foran, fi Sparrerne rejst og et Lyngknippe op til en Rejsekrans. Da holdt de saa et stort Rejsegilde paa den nærliggende Amtsstue og Brændevinen flød rigelig. Ud paa Natten kom Taterne op at slaas, og Kjen Braaspande fik nogle Klø. I hvert fald løb hun sin Vej, og kom ikke mere tilbage til Taterne, og Huset faldt snart ned." Om Jens Chr. Glerups Familieforhold giver lærer N. Møller følgende oplysninger, efter Jens Christians Sønnekone Mette Abelone i Sahl. (Skattegraveren 2/1888): Jens Sviens kvinde hed Ane Margrethe Dorthea og var nok fra Hammerum herred. Deres Børn var Kristian Peder Severin Jensen, Henrik Jensen, som rejste til Amerika, Kirsten Jensdatter, Sine Jensdatter, Ane Margrethe Jensdatter og Ane Lisbeth Jensdatter. Disse pigebørn udmærkede sig i deres ungdom ved en overordentlig skønhed. Kristian Peder kom sammen med en Datter af Peder Kristian Struer, der hed Mette Abelone. Han var en dygtig blikkenslaaer og kom til at bo i et lille Hus i Sahl. De skal have haft 13 børn, af hvilke nogle lever her paa egnen og er meget dygtige folk. Sine Jensdatter skal have været en ligefrem blændende skønhed. Hun kom til Holstebro og blev der gode venner med en krambodsvend Karl Severin hos kjøbmand Rygaard. Han gav hende en mængde skjønne sager, saasom silkeklæder, baand o. s. v. Der sagdes, at ingen af bønderpigerne kunne maale sig med Sine Jensdatter hverken i skønhed eller klædedragt, naar de kom sammen til markedet. En historie, hvis paa lidelighed jeg imidlertid ikke vil staa inde for, gaar ud paa, at han en tid skal have løbet med hende, og at de skulle have haft det saa smaat, at hun maatte tage hans sidste skjorte i stykker til deres børn. Hans familie skulle saa have sørget for, at de kom fra hinanden ovre i Kjøbenhavn. Sine Jensdatter kom senere sammen med en vis Didrik, og de kom til at bo i Tovstrup i Salling. Mads Lunde i Skjern, der var født i 1844, besøgte en gang som dreng en slægtning i Stauning, og da var han samtidig en smut henne i fattighuset, hvor Jens Chr. Svien sad og lavede "Pro'ser" (rettere praaseholdere) af træ, som han saa beslog med blik. Saadan indretning tog han 4 skilling for. Da samme fortællers morbroder Kræ Kjargor i Slumstrup byggede sig et nyt stuehus, lavede Jens Chr. Svien blyvinduer dertil. Stauning sogns forhandlingsprotokol (sogneraadets arkiv) indeholder kun følgende oplysninger om Jens Christian: 1842 24/2. Angaaende Jens Chr. Jensen blev man enige om, at det ei maatte tillades de Beboere, der skulle koste ham, derfor at give ham Betaling, da Følgen deref ville blive, at han i Forvejen ville optage Penge hos vedkommende Beboere og derved vorde sognet til større Byrde. De Beboere, der hidtil har sluttet privat Accord med ham, bør derfor alligevel koste ham saa mange Dage, som de var forpligtet til. Denne Bestemmelse skal bekendtgøres ved Kirkestævne med det tillige, at der som de Beboere, der allerede uden Fattigcommissionens Tilladelse have givet ham Betaling for de Dage, de skulle koste ham, ei ville modtage ham de bestemte dage, skal han paa deres Regning bortliciteres og Pengene, i tilfælde af Vægring, inddrives ved Udpantning. 1843 23/10. Angaaende J. Chr. J. blev man enige om at indgive en Ansøgning til Amtet, at det maatte tillades ham at nedsætte sig i Stauning som Glarmester og Blikkenslager. 1853 17/10. Jens Chr, J. forsørges i Fattighuset og til Husholderske sammesteds antages Ane Marie, som f. T. tjener hos Sognefoged Mads Vestergaard, i det mindste for et halvt Aar under samme Betingelser som Inger Marie hidtil har haft. 1858 25/2 bevilger man ham en kjole til 5 Rdl., og den 2/9 s. Aar. faar han et par nye bukser. Et aars tid efter, at han havde faaet sine nye Klæder. døde han. Kirkebogen meddeler: Død 4/3 1859 Jens Christian Jensen, 74 Aar. Fattiglem i Stauning Fattighus, forhen Omløber og Glarmester. Søn af Omløbersken Kirsten Christophersdatter - som Fader udlagt gevorben Soldat Jens Jensen, Randers. Da manden var død, skulle liget bæres fra fattighuset over i vaabenhuset, hvortil valgtes fire af sognets estimerede gaardmænd. Men før ligbærerne tog fat, maatte de naturligvis stramme sig op med en stor dram. De bar ham i et lagen, en mand i hvert hjørne. Da man kom op paa kirkegaarden, var den ene af mændene, Kræ Buend, saa uheldig at stumle over en grav - han slap sit tag og liget trimlede ud paa kirkegaarden. Dertil bemærkede en af mændene lunt: "Naa, der ligger han- æ Swien!"