Stamtræ
Jens Frederik Abrahamsen
Født: Jens Frederik Abrahamsen, 25. maj 1816, Rønbjerg By, Rønbjerg Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt som søn af Abraham Mortensen og Anne Sophie Jørgensdatter
Hjemmedøbt: 26. maj 1816
Kirkedøbt: 16. juni 1816, Rønbjerg Kirke, Ringkøbing Amt.
Konfirmeret: 1833, Rønbjerg Kirke, Ringkøbing Amt.
Død: 12. januar 1889, Estvad By/Sogn, Ringkøbing Amt.
Begravet: 20. januar 1889, Estvad Kirkegaard, Ringkøbing Amt.
Gift 25/02-1848 med Dorthea Margrethe Jensdatter, Ryde Kirke, Ringkøbing Amt.
Gift 14/09-1852 med Johanne Marie Jensdatter, Estvad Kirke, Ringkøbing Amt.
Fra Hardsyssels Aarbog - 52. bind - 1958: Hans Ellekilde - Rønbjerg og Estvad Rakkere:
Den yngste af Abrahamssønnerne Jens Frederik Abrahamsen (1816•89) var vel den af rakkerne, som pastor Bülow havde kendt bedst. Han blev gift i året 1849 med Dorthe Margrethe Jensdatter fra Lem. Hun blev moder til "stærke Hans”, d.v.s. Hans Jens Frederiksen, der blev født d. 14. april 1850. Hans moder døde i barselseng d. 12. marts 1852, 29 ½ år gammel. Jens Frederik giftede sig nogle få måneder efter, 14. juli 1852, med hendes yngre Søster Johanne Marie Jensen, født juni 1826 i Lem. I det andet ægteskab var der mange børn. Bülow spurgte engang Jens Frederiksen om, hvor mange børn han havde. "Syv børn, foruden en i København, som sidder i brændevin", lød svaret. Præsten vilde have nærmere forklaring herpå, så fortalte Jens Frederik, at det barn havde han fået ti daler for. Det var sendt ind til et museum. "Det havde været skønt at se sit barn igen," sagde Jens Frederik, "bare en havde råd til at gøre den rejse til København." Det må dreje sig om et tvillingemisfoster af kvindekøn, efter kirkebogen bragt til verden d. 21. marts 1864 og straks bortsendt, sagtens til Kirurgisk Akademi. Pastor Bülow fortæller, at Jens Frederik havde en flink datter, som blev nr. 3 på kirkegulvet ved konfirmation. Det vakte stor forargelse hos bønderne, noget sådant var aldrig før sket. Rakkernes børn plejede ellers, uanset kundskaber og opførsel, at stå nederst på kirkegulvet. Det må sikkert være Jens Frederiksens datter Dorthe Marie Jensen, født 4. maj 1853, som blev konfirmeret d. 14. april 1867 med mg for kundskaber og mg for opførsel.
Pastor Bülow vidste, at Jens Frederik engang havde været straffet, sagtens for tyveri. Men da Jens Frederik var god til at rense kakkelovne, spurgte præsten: "Kan jeg stole på, at du ikke stjæler fra mig?" - " Ja," svarede han, "en skulde da vel ikke at stjæle fra den, som gør en vel." - "Ja, men vi skal jo aldrig stjæle fra nogen," indvendte præsten. Dertil svarede Jens Frederik: " Ja, De skal da ikke tro, at jeg har stjålet, for det jeg er straffet. Man siger tit ja, for at få en ende på det."- " Ja, dersom jeg mærker, at du stjæler noget, om det så blot er for 24 skilling, så forfølger jeg dig til verdens ende for at få dig i nakken." Jeg prøvede ham tit i de syv år, han fejede skorstene for mig, ved at sætte kostbare ting frem, men han rørte aldrig noget. Men så en dag kom en gårdmand trækkende med to af hans drenge. De havde store poser fulde af vipper, som de havde klippet af. Jeg spurgte dem: " Hvem har sendt jer ud?" - "Det har vor far."' Så gik jeg hen til Jens Frederik: "Hør, har du sendt dine drenge ud at klippe vipper?" - "Om a har sendt mine drenge ud for at stjæle?" - " Hvad vilde du have gjort, hvis de var kommet hjem med poserne?" -"Det ved a ikke, a tror, a havde slået dem halvt fordærvet!" Det har jo nok været stærke Hans og en yngre halvbroder, som har været på spil med disse vippeposer bag faderens ryg og mod hans vilje. Stærke Hans nævner intet om dette barndomsminde til Lidegaard, men han giver jo i øvrigt en smuk skildring af sin fader Jens Frederik Abrahamsen. Efter bedste evne søgte denne gode fader at hæve sig fra rakkerstand til husmandskår ved ærligt arbejde på de mangfoldigste områder. Han var efter sin søns udsagn: "både murer og snedker og karetmager og sadelmager, kobbersmed og børstenbinder, og Gud ved, hvad han ikke var." Juleaften bestod nadveren af risengrød, friskfanget fisk og steg med langkål. Senere i julekvælden blev der stilhed, når Jens Frederik satte sig for bordenden og sang de gamle julesalmer med sin dybe bas.
Stærke Hans fortæller bl.a., at gamle Abraham var en stor og kraftig mand, berømt og frygtet for sine kæmpekræfter. Hans mundheld, var: " Der er ikke den mand, herfra og til Ribe port, der kan ryste mig!" Han var den eneste rakker, som kunde stå sig overfor den stærke rakkerkvinde Abelone Jensdatter fra Vinde ved Skive.,,Han kunde holde hende, det stod hun rystede", som stærke Hans udtrykte sig. Hjemme i Rønbjerg havde Abraham to koner på samme tid, den første og den anden kone. Hver af de to koner havde sit kuld børn, og hele denne redelighed skulde leve dag og nat i hyttens eneste stue. Der forefaldt mange uhyggelige optrin, som prægede sig dybt i Jens Frederiks barnesind og gjorde det hårdt, men drengen så op til denne sin fader Abraham og elskede ham over alle andre mennesker, og det til trods for, at han ofte var faldet til jorden med en følelse af, at hvert ben var knust i hans syndige krop, når han havde været under faderens straffende hånd. Abraham søgte nemlig med største omhu at udruste sine sønner til de hårde og vanskelige livsvilkår, de var fødte ind i som rakkere. Han lærte dem efterhånden hele den række af håndværksfag, som en rakker med respekt for sig selv måtte kunne, og de lærte med lyst, fordi de havde en dygtig læremester.
13. november 1833
Hjerm-Ginding herreders politiret
1833.11.13 Retsmøde Afskrevet efter Hjerm-Ginding herreders politiprotokol 1833-1842 LAN B 78 A - 86 78/33 Aar 1833 den 13de November blev af Cancelliesecretair, Bye og Herredsfoged Nelleman paa hans Contoir i Holstebroe i Overværelse af Vidnerne N. C. Taabæk og N. Rømer Forhøret over Arrestanterne Hans Abrahamsen, Jens Frederik Abrahamsen, Jens Jensen og Jørgen Christian Jensen continueret. Dommeren fremlagde følgende Dokumenter: 5 Stk. Daabs og Konfirmationsattester for Arrestanterne, Amtets Skrivelse af 11. dennes samt Attester for at Arrestanterne ikke under denne, Salling, Fiends og Nørlyng, Skodborg Vandfuld, Nørre og Bølling samt Ulfborg og Hind og Hammerum Herreders Jurisdiction har været tiltalt [.....] eller straffet for nogen Forbrydelse, hvilke samtlige dokumenter i den [nævnte] Orden ere saalydende: # # Efter Tilsigelse mødte Peder Andersen af Estvad Sogn, som efter Formaning til Sandhed under Eds Tilbud forklarede: Deponenten, som kiendte alle Arrestanterne, veed med Vished, at Jens Frederik Abrahamsen, Jens Jensen og Jørgen Christian Jensen i Løbet af det sidste Aar flere Gange have været i hans Huus og betlet om samt modtaget Almisse, derimod kan han ikke sige, hvorvidt Hans Abrahamsen har betlet, da han ikke har set eller hørt dette, saavidt han erindrer. Igien fremstod sidstafhørte Deponents Hustru Mette Cathrine Frederiksdatter af Estvad Sogn, som efter Formaning til Sandhed under Eds Tilbud afgav en med hendes Mand i alle Henseender overensstemmende Forklaring, og tilføiede hun tillige, at Hans Abrahamsen ogsaa sidstafvigte Sommer har været i hendes Huus betlet og havde faaet Almisse. Igien fremstod Mads Pedersen af Estvad Bye og Sogn, som efter Formaning til Sandhed under Eds Tilbud forklarede: Sidste Foraar var Arrestanten Hans Abrahamsen i Deponentens Huus og forlangte samt fik Almisse. Om og hvorvidt de andre Arrestanter havde betlet, er ham ubekiendt. Arrestanterne blev løs og ledig fremstillede for Retten og foreholdt de afgivne Forklaringer, men de vedblev desuagtet deres Benægtelse om at have betlet. Peder Andersen tilføiede efter at have seet Hans Abrahamsen, at ogsaa denne Arrestent havde været i hans Huus og betlet i sidste Sommer, hvilket han nu med Bestemthed veed, da han nu godt kan gjenkjende Personen. Arrestanterne blev hernæst confronteret med Deponenterne, men enhver vedblev sin Forklaring som rigtig, og saaledes kunne ingen Overensstemmelse eller Tilstaaelse af Arrestanterne tilveiebringes. Deponenten Peder Andersens Hustru Mette Cathrine Frederiksdatter paa Anledning, at de begge have været tilstede [... ......] alle Arrestanterne hver for sig have betlet i deres Huus. Peder Andersen blev hernæst forelagt sin Forklaring som han [.....] i [.......] hvorvidt han behørig [.....] bekræftede sin afgivne Forklaring med Lovens Ed og blev demitteret. Mette Cathrine Frederiksen blev hernæst forelagt sin Forklsring, som hun [........], dog maate hun bemærke, at hun ikke med fuldkommen Vished kan viide, om Arrestanten Hans Abrahamsen selv har bedt om Almisse, men det veed hun, at han fleere Gange i Forening med fleere Personer, som hun ikke kan give, har været inde hos hende og modtaget Almisse.og at hans Ærinde har været at erholde Almisse skiøndt en af hans Følge kan have fremsat Begjæringen.. Arrestanten Hans Abrahamsen benægtede ogsaa, at dette have været Tilfældet og er ikke ved Confrontationen med Deponentinden at bringe til Tilstaaelse. Deponentinden Mette Cathrine Frederiksdatter bekræftede hernæst sin afgivne Forklaring med Lovens Ed og demitteredes. Derefter blev Mads Pedersen forelæst sin Forklaring, som han vedgik med den Forandring, at der i Følge med Hans Abrahamsen var tvende ham ubekiendte Fruentimmere, da han fik Almisse, men han erindrer ikke, om Hans Abra-hamsen eller eeni hans Følge begierede Almisse eller hvem der modtog den. Arrestanten Hans Abrahamsen benægtede, at denne Forklaring var rigtig og vedblev ikke [.....] anstillet Confron-tation paa Nye imellem ham og Deponenten. Deponenten Mads Pedersen be-kræftede dernæst behørig [......] sin afgivne Forklaring med Lo-vens Ed og blev demitteret. Arrestanterne bleve hernæst hver for sig foreholdt de fremlagte Dokumenter in specia Daabs og Confirmationsattesterne og vedgik de Rigtigheden deraf i det Hele. Retten med Vidnerne skiønnede at samtlige Arrestanter var arbeidsføre. Da Sagen saavidt muligt nu skiønnes at være oplyst, vil Dom [.....] var at [.......] med Arrestanterne og Sagen derefter at udsette. Arrestanterne bragtes hernæst tilbage i Arresten. Forhøret sluttet.
4. november 1833
Hjerm-Ginding herreders politiret
1833.11.14 Retsmøde Afskrevet efter Hjerm-Ginding herreders politiprotokol 1833-1842 LAN B 78 A - 86 78/33 Aar 1833 den 14 November blev af Cancelliesekretair Bye- og Herredsfoged Nellemann paa hans Contoir i Holstebroe i Overværelse af Vidnerne N. C. Skarbye og N. Rømer en Politiret sat, hvor da blev foretaget 78/33 Sagen anlagt ifølge Amtets Ordre contra Arrestanterne Hans Abrahamsen, Jens Frederik Abrahamsen, Jens Jensen og Jørgen Christian Jensen Dommeren fremlagde til Indlemmelse den udgivne og lovlig forkyndte Stævning og til Vedheftelse Udskrift af det over Arrestanterne optagne Forhør. Arrestanterne blev løse og ledige for Retten fremstillede og erklærede alle, [....] paa Anledning, at de intet videre havde i Sagen at erindre, men indlode samme til Dom. Retten optog efterat have attesteret, at ingen af Arrestanterne ved Hierm-Ginding Herreders politieret have været tiltalt elle dømt tilforn, Sagen til Dom der afsiges Løverdagen den 16de dennes Formiddag Kl. 8. Arrestanterne bragtes tilbage i Arresten.
16. november 1833
Hjerm-Ginding herreders politiret
1833.11.16 Dom Afskrevet efter Hjerm-Ginding herreders politiprotokol 1833-1842 LAN B 78 A - 86 78/33 Aar 1833 den 16de November blev af Cancelliesecretair, Bye og Herredsfoged Nellemann paa hans Contoir i Holstebro i Overværelse af Vidnerne N. C. Skarbye og N. Rømer en Politieret sat, hvor da blev foretaget 78/33 Sagen anlagt ifølge Amtets Ordre contra Hans Abrahamsen, Jens Frederik Abrahamsen, Jens Jensen og Jørgen Christian Jensen. og deri afsagt følgende Dom: Under nærværende Sag tiltales Arrestanterne Hans Abrahamsen, 20 Aar gl., Jens Frederik Abrahamsen, 17 Aar gl., Jens Jensen, ligeledes 17 Aar og Jørgen Christian Jensen, 16 Aar, for Løsgjængerie og Betlerie. Det er ved de fornævnte Arrestanters egen Tilstaelse godtgiort at de bestandig fra deres tidligste Barndom have, først med deres Forældre og siden alene, streifet omkring i Landet uden nogensinde at have søgt fast Tieneste eller lovligt Erhverv. De maae derfor blive at ansee som Løsgjængere. Ligeledes maa det antages oplyst, at de Tiltalte have giort sig skyldig i Betlerie i det Peder Andersen og Hustru Mette Cathrine Frederiksdatter eedelig have forklaret at de have været i deres Huus betlet. - For dette deres Forhold ville de være at belægge med Straf i Overensstemmelse med Forordn. 21. August 1829 efter og 8 og findes Straffen efter Omstændighederne ei at burde afstemmes til ringere end til 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød for hver, hvilken Straf imidlertid for de 3 sidstnævntes Vedkommende, der er under 18 Aar bliver at forvandle til simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 80 Dage. Det er ikke oplyst, at nogen af Arrestanterne forhen har været tiltalte eller straffet. De ville derhos have at udrede alle af sagen og Straffens Execution lovligt løbende Omkostninger. Thi kiendes for Ret: Arrestanterne Hans Abrahamsen, Jens Frederik Abrahamsen, Jens Jensen og Jørgen Christian Jensen bør hensættes, den førstnævnte i Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage, og de 3 sidstnævnte hver i Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 80 Dage, hvorhos de in solidum bør udreede alle af Sagen lovligt flydende Omkostninger. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Arrestanterne vare løse og ledige tilstede for Retten og paahørte Dommens Oplæsning, hvornæst de igien bragtes tilbage i Arresten Politeretten hævet. Nellemann Som Vidner: N. C. SkarbyeN. Rømer
8. oktober 1841
Fjends-Nørlyng herreders politiret
1841.10.08 Retsmøde Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1839-1842 RA microfilm M-32-701 62/41 Fredagen den 8de October 1841 blev paa Herredernes Tingsted en Politiret sat i Følge Anmeldelse fra Sognefogden for Vrou Sogn, at Tjenestekarl Jens Frederik Abrahams efter endt marked i Sjørup den 8de ds. < denne dato er formentlig forkert indført i protokollen > havde gjort Uordener samt i høi Grad fornærmet Sognefogden. Efter Tilsigelse mødte Sogneforden for Vrou Sogn Ole Vistisen, der forklarer at da Herredsfogden afvigte Onsdag d. 6te ds. havde forladt Markedet i Siørup og det var henimod Aften samledes en Deel af Markedsgjæsterne inde hos Gaardmand Christen Troelsen sammesteds for at more sig med Dands og Lystighed. Efterat Compt. derpaa havde paaseet Markedspladsen og fundet alt der roligt begav han sig hen Kl omtrent 7 - 8 paa Christen Troelsens Boepæl for at paasee, at alt gik ordentlig til. For at være saameget Kjendeligere om nogen Fremmed der skulde være tilstede bar han udenpaa Kjolen det ham af Herredsfogeden betroede Politiskildt , og paabød, da han ved sin Ankomst fandt, at der var fuldt Klammerie og Spektakel, Rolighed, men nu vendte flere af de Tilstedeværende, som han ikke nøiere lagde Mærke til, sig mod ham og erklærede, at de ikke brød sig om ham eller hans Skildt. De øvrige trak sig imidlertid tilbage med Undtaglse af Jens Frederik Abrahams, der gik lige ind paa Compt og stødte 3 Gange til ham samt erklærede, at han aldeles ikke regnede Politiskildtet, det Skidt gjorde han ikke noget ud af og saaledes vedblev han, indtil der kom andre imellem og trængte ham tilbage. Compt forsikkrer, at han aldeles ikke brugte haarde [ Uds....] eller paa nogen maade fornærmede denne Person, men ene og alene paabød de Tilstedeværende at være roligere. Saavidt Compt. kunde skjønne var Jens Frederik Abrahams ikke beskjænket, i det mindste ikke i nogen høi Grad. Videre mødte Gaardmand Christen Troelsen i Sjørup, der ligeledes forklarer at efterat en Deel af Markeds-gjæsternehavde samlet sig hos ham for at more sig med Dands og Lystighed, blev der Klammerie og Spectakler imellem dem, hvorved Lysene blev slukkede, men da de atter var bleven Tændte saae Compt., at Sognefogden var kommet tilstede og paabød Rolighed, uden at dette dog virkede noget, hvorimod flere og imellem < dem > især Jens Frederik Abrahams trængte ind paa ham og gav ham 3 Stød for Brystet samt erklærede, at Politiskildtet, som Sognefogeden havde hængende for paa, brød han sig aldeles ikke om og blev saaledes ved, uden at Compt. var istand til nøie at se, hvorledes han blev skilt fra Sognefogden. Videre mødte Jens Hansen, tilhuse hos sin Broder Gaardmand Niels Hansen i Siørup, der ligeledes forklarer, at der var blevet Spectakler imellem de hos Christen Troelsen tilstedeværende Markedsgjæster, hvorpaa Sognefogden, som havde sit Politiskildt hængende for paa Brystet, kom tilstede og paabød Rolighed samt betydede Jens Frederik Abrahams, som især var ustyrlig, at hvis han ikke vilde være rolig skulde han ud, men denne trængte nu ind paa ham og gav ham 3 Stød for Brystet, saa at han blev skuppet op mod Sengestedet, hvorved han stod, samt erklærede at han ikke brød sig om Politiskildtet og saaledes vedblev han, indtil der kom flere Folk imellem og skildte dem ad. Endelig fremstod Huusmand Peder Nielsen [ Gundelund ] i Engedal, der ligeledes forklarer, at han var tilstede ved det omhandlede Spectakel og hørte at Sognefogden paabød Rolighed samt betydede Jens Frederik Abrahams, at hvis han ikke var rolig, skulde jan ud., hvorpaa han saa at denne stødte Sognefogden 3 Gange for Brystet. Derimod lagde Compt.ikke Mærke til, at Sognefogden bar Politiskildtet eller hørte de Uquems Ord, som Jens Frederik Abrahams i denne Anledning skal have brugt. Compt og en Mand til gik imellem, da de saae, at Sognefogden blev skuppet, og paa denne Maade fik de da ogsaa Jjens Frederik Abrahams tilside. Ingen af de afhørte Personer kunde bemærke, at Jens Frederik Abrahams var beskjænket, i det midste ikke i nogen betydelig Grad. Videre mødte Jens Frederik Abrahams i Theneste hos Gaardmand Christen Mørup i Laanum. Han kjender Ole Vistisen og veed, at han er Sognefoged i Vroue Sogn, hvor Sjørup ligger, men han nægter at kunne erindre , at han fornærmede eller slog til ham. Han kan vel huske at han kom i Klammerie med en anden Karl inde hos Christen Troelsen, men hvad han siden foretog sig er det ham umuligt at sige, da han om ikke fuldkommen beskjænket dog havde faaet mere Brændeviin end han kunde taale. ad gen. forklarer han at være 24 Aar gl., født i Rønberg af Faderen Abraham Mortensen og Ane Sophie Jørgensdatter, der begge er døde. Han er døbt i Rønberg Kirke og confirmeret i Estvad Kirke og har fra Barn af havt Tjeneste paa forskjellige Steder, men efterat være bleven voxen fik han først Tjeneste hos hos Peder Knudsen, der boede i Nikkelborg i Estvad Sogn, men nu borer i Sevel [ Kiær ]. Hos ham var Compt i 4Aar. Fra ham fik han Tjeneste hos Niels Christensen i Bersholm i Estvad Sogn i 4 Aar, derfra kom han til Jacob Sørensen i Daugbjerg Aar, Niels Christian i Engedal 1 Aar og derfra til Christen Mørup i Laanum, hvor han nu er. Han har aldrig været tiltalt eller straffet. Han vedbliver at paastaae, at han ei kam erindre , at Sognefogden paabød Rolighed og aqt han ei kan erindre at have fornærmet denne, skjønt han ikke tør nægte Muligheden deraf. Efter at Edens Forklaring derpaa tydelig var oplæst af Lovbogen for Christen Troelsen, Jens hansen og peder Nielsen [ Gundelund ] og Meneds Straf etydet dem bekræftede de den af dem afgivne Forklaring med Lovens Ed. Da Jens Frederik Abrahams vedblev at paastaae, at det ikke var ham mueligt at erindre, hvad der var passeret imellem ham og Sognefogden,m og denne har fritaget ham for personlig Anholdelse, blev samtlige Mødende dem. og Forhøret udsat. Eberlin Vidner: J. O. Hegelund P. < ulæseligt efternavn >
2. november 1841
Fjends-Nørlyng herreders ekstraret
1841.11.02. Retsmøde 2. retsmøde. Fjends-Nørlyng hrdrs ekstraret 2.. nov. 1841 Afskrevet efter Fjends-Nørlyng hrdrs politiprotokol 1839-1842 RA microfilm M-32-701 Aar 1841 d. 2. November Kl. 11. Formidd. blev en Extraret sat paa Tingstedet i Viborg Raadhus. Der blev foretaget Sagen No 5 Actor Prokurator Qvistgaard ctr. Tjenestekarl Jens Frederik Abrahamsen af Laanum. Actor mødte og fremlagde Stævning, Indlæg og deri nævnte 7 Bilag, hvorimellem Præliminairforhøret med paategnet Ordre. De fremlagte Dokumenter med Undtagelse af Præliminairforhøret og Tiltaltes Skudsmaals-bog som følger Acten, bleve acterede og lyder saaledes ##. Tiltalte, der personlig var mødt, blev foreholdt de angaaende hans generalia erhvervede Oplysninger, navnlig hans Daabs og Confirmations-Attest, som han vedgik alle at være sig vedkommende, hvorhos han paa given Anledning tilføiede, at han havde tjent P. Knudsen i Nikkelborg i alt i 5 Aar, neml. først 4 og senere eet Aar. Dommeren attesterede derhos, at Tiltalte ikke her ved Retten har været under offentlig Forfølgning. De-fensor bad om Udlaan af Dokumenterne og Anstand i 8te Dage. Bevilget, og Dokumenterne, 9 Stk. i Tallet, udlaante. Eberlin Vidner: L. Lund J. O. Hegelund.
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Rønbjerg, Natmandshuus, et Huus, 29, FT-1834, C4977
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Morten Abrahamsen 38 Gift Glarmester og Blikkenslager
Ane Kirstine Pedersdatter 37 Gift hans Kone
Abraham Mortensen 16 Ugift deres Børn
Morten Mortensen 12 Ugift deres Børn
Peder Mortensen 8 Ugift deres Børn
Ane Marie Mortensdatter 2 Ugift deres Børn
Ane Sophie Jørgensdatter 58 Enke Almisselem
Hans Abrahamsen 21 Ugift Glarmester, Blikkenslager og betler i Landet
Jens Frederik Abrahamsen 16 Ugift Glarmester, Blikkenslager og betler i Landet
Ane Marie Pedersdatter 26 Ugift ved Betlerie. Af de saakaldte Natmandsfolk
Mette Kirstine Andersdatter 13 Ugift hendes Datter. Af de saakaldte Natmandsfolk
Anders Andersen 1 Ugift hendes Søn. Af de saakaldte Natmandsfolk
Else Kirstine Pedersdatter 3 Ugift Pleie Barn. Af de saakaldte Natmandsfolk
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Estvad, Nikkelberg, Et huus, 121, FT-1845, c0489
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Abraham Mortensen 27 Gift Dagleier Durup, Viborg Amt
Mariane Pedersdatter 23 Gift Hans kone, væver Skive, Viborg Amt
Ane Kirstine Abrahamsdatter 1 Ugift Deres barn Her i sognet [Estvad Sogn]
Jens Frederik Abrahamsen 29 Ugift Blikkenslager Rønberg, Ringkjøbing Amt
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Estvad, Kisom bye, Et huus, 22, FT-1850, C9485
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Frederik Abrahams. 34 Gift Huusmand, dagleier Rønb. Sogn, Ringk. Amt
Dorthea Mag. Jensen 27 Gift Hans kone Vinding Sogn, Ringk. A
Ringkøbing, Ginding, Estvad, Estvad by, Et huus, fattighuus, 17.2, FT-1855, D2471
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Frederik Abrahamsen 39 Gift Blikkenslager, huusfader Rønberg, Ringkjøbing Amt
Johanne Marie Jensen 29 Gift Hans kone Lem, Viborg Amt
Hans Jensen 5 Ugift Deres børn Her i Sognet
Dorthe Marie Jensen 2 Ugift Deres børn Her i Sognet
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Estvad, Estvad by, Et huus, 62, FT-1860, D2473
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Frederik Abrahamsen 45 Gift Hmd., hsf., kludekræmmer Rønberg S., Rkb.a.
Johanne Marie Jensen 34 Gift Hans kone Lem S., Vib.a
Hans Jens Frederiksen 10 Ugift Hans søn Her i Sognet
Jens Christian Pedersen 10 Ugift Konens søn, slegfredbarn Borberg S., Rkb.a.
Dorthe Marie Jensen 7 Ugift Huusfaderen og konens sammenavlede børn Her i Sognet
Anders Jensen 5 Ugift Huusfaderen og konens sammenavlede børn Her i Sognet
Abraham Jensen 2 Ugift Huusfaderen og konens sammenavlede børn Her i Sognet
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Estvad, Estvad, Et huus, 28, FT-1870, D2479
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Frederik Abrahamsen 53 Gift Huusfader Blikkenslager Rønberg, Ringkj.
Johanne Marie Jensen 43 Gift Huusmoder Hans kone Lem, Viborg A.
Hans Jens Frederiksen 19 Ugift Barn Medhjælper Estvad, Ringkj.
Anders Jensen 14 Ugift Barn Barn Estvad, Ringkj.
Abraham Jensen 11 Ugift Barn Barn Estvad, Ringkj.
Karen Marie Jensen 5 Ugift Barn Barn Estvad, Ringkj.
Ane Sophie Jensen 1 Ugift Barn Barn Estvad, Ringkj.
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Estvad, Estvad By, , 1 Et Hus, FT-1880, C3067
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Frederik Abrahamsen 65 Gift Blikkenslager Rønbjerg
Johanne Marie Jensen 55 Gift Hans Hustru Lem i Salling
Ane Sofie Jensen 11 Ugift Deres Barn Estvad Ringkjøbing Amt
