Stamtræ
Hans Jens Frederiksen
Født: Hans Jens Frederiksen, 14. april 1850, Kisum Mark, Estvad Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt som søn af Jens Frederik Abrahamsen og Dorthea Margrethe Jensdatter
Hjemmedøbt: 15. april 1850
Kirkedøbt: 9. juni 1850, Estvad Kirke, Ringkøbing Amt.
Død: 15. juli 1934, Trindmose, Ejsing Sogn, Ringkøbing Amt.
Begravet: 20. juli 1934, Ejsing Kirkegaard, Ringkøbing Amt.
Gift 18/04-1878 med Jensine Kirstine Christiansen, Sahl Kirke, Ringkøbing Amt.
Blev kaldt "Stærk-Hans"
Fra Hardsyssels Aarbog - 52. bind - 1958: Hans Ellekilde - Rønbjerg og Estvad Rakkere:
Den yngste af Abrahamssønnerne Jens Frederik Abrahamsen (1816•89) var vel den af rakkerne, som pastor Bülow havde kendt bedst. Han blev gift i året 1849 med Dorthe Margrethe Jensdatter fra Lem. Hun blev moder til "stærke Hans”, d.v.s. Hans Jens Frederiksen, der blev født d. 14. april 1850. Hans moder døde i barselseng d. 12. marts 1852, 29 ½ år gammel. Jens Frederik giftede sig nogle få måneder efter, 14. juli 1852, med hendes yngre Søster Johanne Marie Jensen, født juni 1826 i Lem. I det andet ægteskab var der mange børn. Bülow spurgte engang Jens Frederiksen om, hvor mange børn han havde. "Syv børn, foruden en i København, som sidder i brændevin", lød svaret. Præsten vilde have nærmere forklaring herpå, så fortalte Jens Frederik, at det barn havde han fået ti daler for. Det var sendt ind til et museum. "Det havde været skønt at se sit barn igen," sagde Jens Frederik, "bare en havde råd til at gøre den rejse til København." Det må dreje sig om et tvillingemisfoster af kvindekøn, efter kirkebogen bragt til verden d. 21. marts 1864 og straks bortsendt, sagtens til Kirurgisk Akademi. Pastor Bülow fortæller, at Jens Frederik havde en flink datter, som blev nr. 3 på kirkegulvet ved konfirmation. Det vakte stor forargelse hos bønderne, noget sådant var aldrig før sket. Rakkernes børn plejede ellers, uanset kundskaber og opførsel, at stå nederst på kirkegulvet. Det må sikkert være Jens Frederiksens datter Dorthe Marie Jensen, født 4. maj 1853, som blev konfirmeret d. 14. april 1867 med mg for kundskaber og mg for opførsel.
Pastor Bülow vidste, at Jens Frederik engang havde været straffet, sagtens for tyveri. Men da Jens Frederik var god til at rense kakkelovne, spurgte præsten: "Kan jeg stole på, at du ikke stjæler fra mig?" - " Ja," svarede han, "en skulde da vel ikke at stjæle fra den, som gør en vel." - "Ja, men vi skal jo aldrig stjæle fra nogen," indvendte præsten. Dertil svarede Jens Frederik: " Ja, De skal da ikke tro, at jeg har stjålet, for det jeg er straffet. Man siger tit ja, for at få en ende på det."- " Ja, dersom jeg mærker, at du stjæler noget, om det så blot er for 24 skilling, så forfølger jeg dig til verdens ende for at få dig i nakken." Jeg prøvede ham tit i de syv år, han fejede skorstene for mig, ved at sætte kostbare ting frem, men han rørte aldrig noget. Men så en dag kom en gårdmand trækkende med to af hans drenge. De havde store poser fulde af vipper, som de havde klippet af. Jeg spurgte dem: " Hvem har sendt jer ud?" - "Det har vor far."' Så gik jeg hen til Jens Frederik: "Hør, har du sendt dine drenge ud at klippe vipper?" - "Om a har sendt mine drenge ud for at stjæle?" - " Hvad vilde du have gjort, hvis de var kommet hjem med poserne?" -"Det ved a ikke, a tror, a havde slået dem halvt fordærvet!" Det har jo nok været stærke Hans og en yngre halvbroder, som har været på spil med disse vippeposer bag faderens ryg og mod hans vilje. Stærke Hans nævner intet om dette barndomsminde til Lidegaard, men han giver jo i øvrigt en smuk skildring af sin fader Jens Frederik Abrahamsen. Efter bedste evne søgte denne gode fader at hæve sig fra rakkerstand til husmandskår ved ærligt arbejde på de mangfoldigste områder. Han var efter sin søns udsagn: "både murer og snedker og karetmager og sadelmager, kobbersmed og børstenbinder, og Gud ved, hvad han ikke var." Juleaften bestod nadveren af risengrød, friskfanget fisk og steg med langkål. Senere i julekvælden blev der stilhed, når Jens Frederik satte sig for bordenden og sang de gamle julesalmer med sin dybe bas.
Stærke Hans fortæller bl.a., at gamle Abraham var en stor og kraftig mand, berømt og frygtet for sine kæmpekræfter. Hans mundheld, var: " Der er ikke den mand, herfra og til Ribe port, der kan ryste mig!" Han var den eneste rakker, som kunde stå sig overfor den stærke rakkerkvinde Abelone Jensdatter fra Vinde ved Skive.,,Han kunde holde hende, det stod hun rystede", som stærke Hans udtrykte sig. Hjemme i Rønbjerg havde Abraham to koner på samme tid, den første og den anden kone. Hver af de to koner havde sit kuld børn, og hele denne redelighed skulde leve dag og nat i hyttens eneste stue. Der forefaldt mange uhyggelige optrin, som prægede sig dybt i Jens Frederiks barnesind og gjorde det hårdt, men drengen så op til denne sin fader Abraham og elskede ham over alle andre mennesker, og det til trods for, at han ofte var faldet til jorden med en følelse af, at hvert ben var knust i hans syndige krop, når han havde været under faderens straffende hånd. Abraham søgte nemlig med største omhu at udruste sine sønner til de hårde og vanskelige livsvilkår, de var fødte ind i som rakkere. Han lærte dem efterhånden hele den række af håndværksfag, som en rakker med respekt for sig selv måtte kunne, og de lærte med lyst, fordi de havde en dygtig læremester.
Vinderup, den 4. februar 1996.
En aften på Arkivet gennemgik jeg nogle erindringer, skrevet af personer, som bor eller har boet her i kommunen. Iblandt disse erindringer fandt jeg nogle, skrevet af Ragnhild Nielsen, som en stor del af sit liv boede i Tværmose, senere på Nørgårdsvej, og nu i dag på plejehjemmet her i Vinderup.
Disse optegnelser betog mig meget og i samarbejde og god forståelse med Ragnhild og hendes børn, fik jeg lov at lave dette lille hæfte.
Med venlig hilsen
Holger Haaning.
________________________________________
Ragnhilds Erindringer
Stærk-Hans
I Trindmosehus, hvor vi boede et år, bestod vores lejlighed af en stue, soveværelse og køkken. Der var yderligere to lejligheder, i den ene boede Stærk-Hans. At han havde en lejlighed, er måske så meget sagt, for han havde kun en stue, ikke noget køkken. Der blev sagt om ham, at han var tater, nogle sagde, at han var rakker. Han havde kun eet øje, var stor og stærk. Når han var fuld, ville han gerne slås, Han haltede lidt og der blev sagt, at den skavank havde han fået ved et slagsmål i Kisum. Han var ellers en rar og meget børnevenlig mand. Han havde også selv flere børn, jeg husker kun een, en søn som hed Frederik, der en overgang boede i Hvidemose.
Da vi flyttede fra Trindmose, blev han ved med at besøge mine forældre og så skulle jeg altid med hen til købmanden, hvor han gav mig en pose bolcher. På vejen derhen gik jeg oppe på hans træskonæser.
Mens jeg arbejdede i Skallesøgårds plantager, arbejdede jeg sammen med en jævnaldrende pige, hvis far også arbejdede derude. Vi var ikke altid lige flinke og drillede vel sommetider Hans. Jeg kan huske, at han så kunne finde på at spytte efter os.
En dag fandt han en usædvanlig tyk hugorm. Da vi så skulle til at spise vores mad, ville han først have undersøgt, hvad der inden i denne hugorm, han tog sin lommekniv op og skar dyret op, det viste så, at den havde slugt en frø. Bag efter denne operation, trak han kniven mellem sine læber, slikkede den af og gjorde den ren på denne måde. Uha! det syn glemmer jeg aldrig.
Efter vort giftemål kom Stærk-Hans, hver gang han havde hentet sin aldersrente, som det jo hed den gang, han tog sin pung op og åbnede den. Vores ældste pige måtte så tage hvilken mønt, hun helst ville. Hun tog altid en tokrone, den var større end femøren.
En gang, mens jeg var hjemme efter en fødsel, opdagede jeg, at en af vore piger havde fået kroplus. Hun fik naturligvis skiftet tøj og da Kristian kom hjem, sagde jeg til ham, at det måtte være ham, der var kommet med dem, da jeg jo ingen steder havde været og at de måske kom fra Stærk-Hans. Dagen efter kom Stærk-Hans og sagde, at han troede han havde fået lus og han viste ikke, hvad han skulle gøre ved det. Vi kunne så sige til ham, at han hurtigst muligt måtte have sit tøj skiftet og vasket og at det var på den måde, man gjorde det af med kropslus. Der var en kone der hjalp ham med det.
Da vi senere flyttede til Tværmose, så vi ikke meget til ham, men han blev ved med at komme til mine forældre, så længe han levede.
Jeg husker også da Stærk-Hans boede i Trindmose, det var efter at vi var blevet gift. Ham, han boede hos, hed Søren, men blev kaldt Bederholm, han var nok omkring 70 år, hans kone var død, men han blev gift med en hel ung pige på omkring 18 år, hun hed Klara og de fik tre børn. Da hun fik den sidste - en pige - og Søren skulle afsted efter jordemoderen og sin svigermor, som boede ved Eggesø, kaldte han på Stærk-Hans, for at han kunne være hos hende imens. Men inden han kom tilbage, fødte Klara og når vi spurgte Hans, hvordan han klarede det, sagde han: "Å fan da en trævl, for den sku jo taes i e huer."
________________________________________
Jeg husker mange, som jeg syntes var pragteksemplarer. Der var også Fjeldsø, han boede nede ved mosen i Rønbjerg, i noget vi kaldte "æ hals". Det var ham pastor Lidegaard mødte en gang, han havde været nede ved "Stærk-Hans" ( Det var ham der skrev bogen om "Stærk-Hans"). Fjeldsø og Lidegaard kom i snak, Fjeldsø satte jo af og til en trumf på, indtil pastoren sagde, hvem han var. Så sagde Fjeldsø: "Gud forlå mæ, a kom vist te å band".
Ringkøbing, Ginding, Estvad, Estvad by, Et huus, fattighuus, 17.2, FT-1855, D2471
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Frederik Abrahamsen 39 Gift Blikkenslager, huusfader Rønberg, Ringkjøbing Amt
Johanne Marie Jensen 29 Gift Hans kone Lem, Viborg Amt
Hans Jensen 5 Ugift Deres børn Her i Sognet
Dorthe Marie Jensen 2 Ugift Deres børn Her i Sognet
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Estvad, Estvad by, Et huus, 62, FT-1860, D2473
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Frederik Abrahamsen 45 Gift Hmd., hsf., kludekræmmer Rønberg S., Rkb.a.
Johanne Marie Jensen 34 Gift Hans kone Lem S., Vib.a
Hans Jens Frederiksen 10 Ugift Hans søn Her i Sognet
Jens Christian Pedersen 10 Ugift Konens søn, slegfredbarn Borberg S., Rkb.a.
Dorthe Marie Jensen 7 Ugift Huusfaderen og konens sammenavlede børn Her i Sognet
Anders Jensen 5 Ugift Huusfaderen og konens sammenavlede børn Her i Sognet
Abraham Jensen 2 Ugift Huusfaderen og konens sammenavlede børn Her i Sognet
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Estvad, Estvad, Et huus, 28, FT-1870, D2479
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Jens Frederik Abrahamsen 53 Gift Huusfader Blikkenslager Rønberg, Ringkj.
Johanne Marie Jensen 43 Gift Huusmoder Hans kone Lem, Viborg A.
Hans Jens Frederiksen 19 Ugift Barn Medhjælper Estvad, Ringkj.
Anders Jensen 14 Ugift Barn Barn Estvad, Ringkj.
Abraham Jensen 11 Ugift Barn Barn Estvad, Ringkj.
Karen Marie Jensen 5 Ugift Barn Barn Estvad, Ringkj.
Ane Sophie Jensen 1 Ugift Barn Barn Estvad, Ringkj.
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Estvad, Estvad, , 121, FT-1890, C8808
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Hans Jensen 39 Gift Husfader Husmand Kisum, Estvad Sogn Ringkøbing Amt
Jensine Christiansen 33 Gift Husmoder Sahl Sogn Ringkøbing Amt
Dorthea Frederiksen 9 Ugift Barn Estvad Sogn Ringkøbing A.
Jens Frederiksen 4 Ugift Barn Estvad Sogn Ringkøbing A.
Karen Marie Frederiksen 1 Ugift Barn Estvad Sogn Ringkøbing A.
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Sahl, Stokholm, 72i, 302, FT-1901, D2540
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Hans Jens Frederiksen 14-04-1850 Gift Husfader Jordarbejde og fattighjælp Estvad
Jensine Kirstine Christiansen 13-11-1857 Gift Husmoder Husholder Sahl
Karen Marie Frederiksen 18-04-1888 Ugift Barn Ingen Estvad
Mette Frederiksen 10-10-1890 Ugift Barn Estvad
Henrik Frederiksen 19-10-1893 Ugift Barn Estvad
Vilhelmine Frederiksen 17-11-1895 Ugift Sahl
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Sahl, , Stokholm, 3063692, FT-1906, S0453
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Hans Jens Frederiksen 55 14-4-1850 1850 Gift Husfader Tørvearbejder fattigunderstøttet
Jensine Kristine Frederiksen 48 13-11-1857 1857 Gift Husmoder
Mette Frederiksen 14 10-10-1891 1891 Ugift Barn
Vilhelmine Annine Frederiksen 11 17-11-1894 1894 Ugift Barn
Henrik Frederiksen 9 19-10-1896 1896 Ugift Barn
Kristian Frederik Vilhelm Frederiksen 4 19-03-1901 1901 Ugift Barn
