Stamtræ
Anders Mortensen
Født: Anders Mortensen, 1783, Rønbjerg, Rønbjerg Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt som søn af Natmand. Morten Hansen og Kirsten Andersdatter
Kirkedøbt: 18. maj 1783, Rønbjerg Kirke, Ringkøbing Amt.
Faddere: Baaren af Frøken Léutzou, Monsr. Naaman Laurberg, Morten Lagefoged, Christian Toft og Frøken Scholten.
Død: 29. marts 1856, Sahl Fattighuset, Sahl Sogn, Ringkøbing.
Begravet: 6. april 1856, Sahl Kirkegaard, Ringkøbing Amt.
Stilling: Natmand.
Gift 11/12-1822 med Mette Kirstine Jørgensdatter, Rønbjerg Kirke, Ringkøbing Amt.
Samtlige personer i husstanden Ringkøbing, Ginding, Sahl, Sahl Bye, Fattighuset, 23, FT-1834, A3014
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Mortensen 55 Gift Glarmester og blikkenslager, Almissenydende
Mette Kirstine Jørgensdatter 40 Gift Kone, Almissenydende
Kirsten Andersdatter 19 Ugift deres Børn, Almissenydende
Morten Andersen 17 Ugift deres Børn, Almissenydende
Niels Kristian Andersen 7 Ugift deres Børn, Almissenydende
Anne Marie Andersdatter 4 Ugift deres Børn, Almissenydende
Mette Kirstine Andersdatter 1 Ugift deres Børn, Almissenydende
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Sahl, Sahl by, Fattig huset, 17, FT-1840, B1399
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Mortensen 61 Gift Glarmester??
Mette Kirstine Jørgensdatter 45 Gift Hans kone
Niels Christian Andersen 13 Ugift Deres søn
Ane Marie Andersdatter 10 Ugift Deres datter
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Sahl, Sahl, Fattighuset, 15, FT-1845, A3011
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Steffensen 66 enke Enkemand, Inderste, Almisselem i sognet
Anders Mortensen 64 gift Inderste og blikkenslager Rønbjerg
Mette Kirstine Jørgensdatter 50 gift Hans kome Rind Sogn
Niels Christian Andersen 18 ?? deres søn i sognet
Ane Marie Andersen 15 ?? deres datter som af sognet opholdes i sognet
Jørgen Christian Andersen 7 ?? får ophold fra Estvad sogn i sognet
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Sahl, Sahl by, Sognets Fattighus, .10, FT-1850, B1415
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Stephensen 71 Enkemand Almiselem Født i sognet
Anders Mortensen 70 Gift Almiselem og Glarmester Rønbjerg sogn Ringkøbing amt
Mette Kirstine Jørgensdatter 55 Gift hans kone Rind sogn Ringkøbing amt
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Ginding, Sahl, Sahl bye, Fattighuset, 18.2, FT-1855, D2648
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Mortensen 75 Gift Almisselem Rønberg Sogn, Ringk. Amt
Mette Kirstine Jørgensdatter 60 Gift Almisselem Rind Sogn, Ringk. Amt
1828.03.20
Retsmøde.
Udskrift af
Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828
Aar 1828, den 20de Martii blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen fremmet Forhør i Anledning af, at der i Dag er bleven indbragt hertil fra Deiberg Sogn en Mand ved Navn Anders Mortensen af Rønberg, Glarmester og Blikkenslager, med Kone og 4re Børn samt Ungkarl Carl Pedersen fra Deiberg Sogn. Den indløbne Skrivelse fra Sognefogden i Deiberg samt en Skrivtlig Opfordring til ham fra Sognepræsten, saavelsom og den ved den af Sognefogden anstillede Undersøgelse afleverede skrivtlige Tilladelse fra Overøvrigheden for fornævnte Anders Mortensen blev fremlagt og indlemmet saal. ## - Fol. - - -. Dog vil det sidstnævnte Document formentlig igien til sin Tid være at udlevere.
Af de indbragte Personer fremstod først den, som antages at være Anders Mortensen Rønberg, som efterat være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring:
Dep. Navn er som angivet Anders Mortensen, født i Rønberg Sogn ved Skive af Forældre Morten Hansen og Kirsten Andersdatter, hvilke var af den Tid kaldet Natmandsfolk, som boede i et lidet Huus paa Heden og er døde for mange Aar siden. Han var hjemme til han var 10 Aar, men derefter kom han til at tjene i Skive Sogn, i Borberg Sogn, hvor han vogtede Faar for 4re Mænd deri Byen en Sommer, hos Just Witterup i samme Bye et Aar, hvorfra han kom til Sahl Sogn og tjente der hos Christen Bederholm et Aar, hos Lars Haugaard et Aar, hos Mikkel Bendtsen et Aar, og medens han var hos den sidstnævnte Mand blev han confirmeret, atter til at tjene hos Christen Bederholm fra Mikkelsdag til Juul et Aar, hos Christen Haugaard fra Juul til Fastelavn. Derefter tog han hjem til sin Moder i Rønberg, som da var Enke og lærte Glarmester Professionen af sin Broder Abraham Mortensen , hvorpaa lejede sig Værelser i et Huus i Holstebroe og drev der sin Profession 1 Aar, men da blev han udkommanderet til Krigstjenesten og har tjent sin Tid ved Citadel Jægerne. Da han kom hjem fra Krigstjenesten tjente han hos Søren Haugaard i Sahl en Vinter og da han igien havde været inde i Krigsaarene og kom hjem igjen, tjente han paa samme Sted fra Sct. Hans Dag til Mikkelsdag. Han blev nu forlovet med sin nuhavende Hustru Mette Kirstien Jørgensdatter fra Rind Sogn, som reiste omkring med ham paa hans Profession uden at de var ægteviet, men blot forlovede og som varede til for omtrent 5 Aar siden da de bleve ægteviede i Rønberg Kirke. De har 5 levende Børn og have siden formeldte Tid og indtil denne Dag ført et omvandrende Liv, hvorved han har søgt at ernære sig og Familie af sin Profession, og til saadam Omreise er ham meddeelt den foran fremlagte Tilladelse af 6te Julii 1826 af daværende Amtmand her i Amtet. Da saavidt var avanceret, forklarede Dep., at der forhen er falden Amts-Resolution for, at han med Familie skulde være forsørgelses- berettiget i Sahl Sogn. For omtrent 14 Dage siden reiste han med Familie fra Sahl Sogn, og det var hans Bestemmelse at reise herud for at tale med Amtmanden om, at han finder den Understøttelse er for liden, som dette Sogns Fattigvæsen tildeler ham, og forøvrigt var Hensigten med hans Reise, at han ville til Deiberg, hvor han hos Søren Riber har et Pigebarn, som han vilde see til, og kom der sidste Mandag Aften og tog Logie hos Søren Riber i et Huus paa Wognbjerg Hede. Hans og Families Ophold dáer i de nu forløbne Dage var bleven længere end ellers formedelst at hans mindste Barn lidet over et Aar var blevet syg. Fra Deiberg ville han have været til Amtmanden, men den af Sognefogden foretagne Undersøgelse foranledigede, at han kom herind. Det, der har givet Anledning til Sognepræ- stens Opfordring, formener han at være, at han havde faaet Udstaaende med Jens Andersens Kone i et Huus ved Qvemberg i Deiberg ved, at han krævede hende for 4 Rbd. Tegn, som hun var ham skyldig, hvorefter hun og hendes Mands Moder androg for Præsten, at han opholdt sig der. Dep. blev opfordret til at forklare sig i Anledning af hans Udtalelser, da han blev anholdt af Sognefogden om, hvad han maatte vide om Tyverier og Bedragerier, og opgav han da, at han forhen til Tider, han har været i Deiberg, har hørt nogle af de derboende Glarmester og Blikkenslager Folk udskjælde hinanden ved ikommende Klammerie for et og andet Tyverie. Saaledes har han hørt Lars Tambergs Kone Sophie skylde Anders Jensens Kone Mette Kirstine for Tyverie og igjen omvendt denne havde beskyldt den første. Det siges at disse Koner engang tilhobe skal have stiaalen nogle Gryn og Anders Jensen Kone ene et Tørklæde, hvilket siges at være bleven solgt i Siig i Houer Sogn. Efter Fortælling skal dette Tørklæde være stiaalet fra Christine Jørgensdatter, men han har ikke hørt, hvor Grynene skal være stjaalne
Da det var langt ud paa Eftermiddagen, da dette Forhør begyndte, og det nu er Aften vil det være endt for i Dag men blive at continuere i Morgen. Dep. af- traadte, men der blev føiet Anstalt for hans og de øvriges Tilstedeblivelse. Forhøret for i dag sluttet.
J Kolbye
Vidner: Jens Jørgensen Jørgen Pedersen.
1828.03.21
Retsmøde.
Udskrift af
Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1821-1828
Aar 1828 den 21de Martii continuerede foranstaaende Forhør paa Raadstuen i Overværelse af de samme Vitterlighedsvidner som i Gaar, hvor da Anders Mortensen igjen fremstillede sig og forklarede videre, at han ikke veed noget om Tyverier eller andet saaledes end hvad han har angivet i Gaar, og dette sidste er ejheller uden efter Fortælling og ikke noget, som han selv har erfaret. Dep. blev forelæst sin afgivne Forklaring, denne han vedgik at være rigtig tilført og aftraadte derpaa til videre.
Igien fremstod den nu aftraadte Anders Mortensens Hustru Mette Kirstine som efter at være formanet til at følge Sandhed afgav følgende Forklaring:
Deponentens Navn er som angivet Mette Kirstine Jørgensdatter, født i Rind Sogn, 32 Aar gl., og i Henseende til at hun blev forlovet og reiste omkring med sin nuhavende Mand, førend de blev ægteviet, og naar de derefter havde Bryllup samt deres sammenavlede Børn, endelig ogsaa med Hensigten af deres Reise herud saavelsom Aarsagen til, at deres Ophold i Deiberg blev noget længere end ellers, forklarede hun sig ligesom hendes Mand, Det samme gjorde hun om, at de blev henviste til Sahl Sogn og om det, som foranledigede, at der blev anstillet Undersøgelse af Sognefogden og de bragte herind. Paa Opfordring at forklare sig om, hvad der maatte være hende bekjendt om forøvede Tyverier eller andet saadant, angav hun, at hun har hørt det fortælle af Søren Ribers Kone, at Jens Andersen skal have sagt til Christen Kanbergs, formodentlig til Konen, at hans Moder, Anders Jensens Kone, skal, da han var en lille Dreng, have stjaalet 7 ãu Uld i Qvemberg Huus, og at hun, da hun var høi frugtsommelig, skal have løftet ham op paa Loftet for at trække en Pose med Uld hen til Hullet, for at hun kunde tage Ulden ud deraf, og at han ogsaa gjorde dette, og hans Moder ligeledes tog Ulden, men hvad Tid dette skete, enten ved Dag eller Nat, veed hun ikke. Den Tid boede Anders Christian Jensen, som var Enkemand âi Qvemberg, men han er død for flere Aar siden. Ligeledes har hun hørt hendes Søster, Søren Ribers Kone sige, at Laust Tambergs Kone Sophie havde fortalt hende, at hun havde været med Anders Jensens Kone paa deres Omvandring, og at denne Sidste da skal paa et Sted, men dog veed hun ikke hvor det var, have sat sit Barn for Døren inde fra Stuen i Huset for at der ingenskulle komme hastig inde fra derud, og imidlertid derude taget Gryn af nogle Grynkurve. Endvidere har det tildraget, at Dep. Søster, Niels Qvembergs Kone gik en Dag for et eller 2 Aar siden fra Skindberg hjemad med et Tørklæde for Munden og var inde undervejs til Anders Jensen, men derimod, at hun havde det med sig, da hun kom hjem og gav sig til at give sine Børn noget at spise, imidlertid blev dette Tørklæde borte, og noget efter kom Konen fra Siig i Houer en Dag gaaende fra Anders Jensen, og ved at træffe sammen noget derfra med Søren Ribers Kone, fortalte at hun havde været hos Anders Jensen for at faae noget, blandt andet noget Garn, som hun havde leveret Anders Jensens Kone til deraf at strikke sig en Klokke og fremviste et Bomulds Tørklæde, som hun saaledes havde bekommet som Vederlag af A, Jensens Kone, men som denne havde forbuddet hende at sige til Nogen, for at hendes Mand ikke skulde have det at vide, da hun i saa Fald frygtede for, at han skulde blive vred, fordâi hun havde skilt sig af dermed, hvilket Tørklæde Søren Ribers Kone gjenkjendte at tilhøre Niels Qvembergs Kone, da der var et lidet Hak deri. Men dette, som hun nu her har forklaret er som allerede angivet kun efter Fortællinger. Dep. erklærede ikke at vide mere at forklare, og da hun derpaa havde paahørt hendes Forklaring oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev hun demitteret.
Endelig fremstod den indbragte Carl Pedersen, som i Gaar blev indsat i Arresten, men nu løs og ledig fremstillet, og efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring:
Hans Navn er som nysnævnt Carl Pedersen, i 28de Aar, fød af Forældre omvandrende Skorstensfeier Peder Carlsen og Mette Marie Jensdatter, med hvem han vandrede omkring til han var i 7de Aar, men som fra den Tid af har han havt følgende Tjenester [.....] hos Christian Giørtler, da i Aadum, nu i Skjern, en Sommer, om Vinteren med sine Forældre, hos Niels Rosendahl i Aadum en Sommer, og den næste Vinter ligesom den forrige med sine Forældre, hos Christen Barslund i Illerup i Grindsted Sogn en Sommer, om Vinteren med Forældrene, hos Christen Pedersen [Mejlgaard] i Lønborg 1 Aar, hvor han gik i Skole og blev confirmeret, næste Sommer hos Anders [.....] i Develmose i Borris, hos Hans Præst paa østergaard i Lyhne Sogn i 2 Aar nær 6 Uger, den næste Vinter hos sin Søster, som er boesat i Rind Sogn, hvorfra han kom til S. Kastoft i Skarrild Sogn og var der en Sommer, kom igjen til Søsteren den paafølgende Vinter og atter til Nørre Kastoft en Sommer, hvilken sidste Tjeneste ophørte Mikkelsdag 1826. Siden har han ikke havt nogen fast Tjeneste, men har været hos Niels Qvemberg og Søren Riber og fulgt med dem paa deres Omreise, da han havde faaet Lyst til at lære Glarmester Professionen, hvori han ogsaa formener at have gjort Fremgang, da han kan tilskjære Ruder og støbe Bky. Han er anført som Optaget paa Egvad Sogns Lægdsrulle, i hvilket Sogn han er født, og i denne Lægdsrulle bestemte Overøvrigheden [. .....] at han skulle indføres. Han angiver at have søgt at faa Tjerneste til Bondearbejde, men har ingen kunnet opnaae eller faae opspurgt førend nu for nogle Dage siden Niels Qvemberg kom hjem sønder fra og fortalte, at der var en Tjeneste for en Karl hos Kroemanden og Degnen i Thistrup ved Warde, hvilken Tjeneste han gjerne ønskede sig, naar der intet skulle være derimod med Hensyn til hans Værnepligt, Han er arbeidsfør og erklærer at han kan baade høste og [slaae]. Han har været hos Søren Riber siden sidste Juul og været beskæftiget med Glarmester Arbeide, naar denne Mand havde noget at give ham at bestille, og til de Tider han ikke havde det, tog. Dep. sig andet for, saasom at sye ved hans Klæder. Endnu forklarer han, at han har søgt Altergang paa de Steder, han har tjent, og at hans Skudsmaalsbog ligger hos Sognepræsten i Deiberg. Paa Tilspørgsel om han veed noget om Tyverier eller sligt, svarede han, at der intet er ham bekjendt derom. Da han havde paahørt, at hans Forklaring blev oplæst og vedstaaet, at den var rigtig tilført, blev han demitteret og afgiven til Arrestforvareren, indtil Amtets Resolution indløber ham angaaende, hvorfor nærværende Forhør ogsaa nu vorder beskreven indsendt. Der bliver nu forskjellige indvarslede fra Deiberg Hede til Forhør, men hvilke først vil kunne møde næste Mandag som boende 2 Mile herfra. Forhøret for i Dag sluttet.
J. Kolbye
Vidner:
Jens Jørgensen Jørgen Pedersen.
1828.03.24.
Retsmøde.-
Udskrift fra
Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828
Aar 1828, den 24de Martii blev Forhøret i Anledniong af de hertil indbragte Folk fra Qvemberg i Deiberg continueret paa Raadstuen i Ringkjøbing af underskrevne Retsbetjent med Vitterligheds Vidner Jens Jørgensen og Jørgen Pedersen, hvor da til Afhørelse vare indvarslede og nu her mødte Niels Qvembergs Kone Christine, Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter og Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, alle fra Qvemberg og Vognbjerg Hedehuse. Derimod befandtes Jens Andersen, som ogsaa var indvarslet, ikke hjemme efter Stævnings Mændenes Paategning var bortreist og formodes ikke at komme hjem igjen førend Paasken. Indvarslingen blev fremlagt med Forkyndelses Paategning og indlemmet saal. ## - Fol. - - -
Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter fremstod og efterat være formanet at følge Sandhed afgav paa given Anledning følgende Forklaring:
Dep. veed ikke noget om de 7 ãu Uld, som der foregives, at Anders Jensens Kone skal have stjaalet i Qvemberg Huus, thi det skal i alt Fald have været før hun kom dertil, hvilket nu er 18 Aar siden, og den Tid var der mange Qvindfolk paa dette Sted, hvis Foretagender hun ikke veed noget om at forklare. Hun har til Tider, da Laust Tambours Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie hørt den Første beskylde den Sidste for paa deres Omvandringer imedens deres Børn var smaae maaskee for 20 Aar siden at skulle have taget nogle Gryn, men som hun dog nok ikke fik efter hvad den Første ved samme Leilighed udlod sig med. Dette skal have været paa et Sted, hvor de logerede, men hvor dette Sted var eller hvad Tid, Nat eller Dag, at den ommeldte Kone vilde have forævet dette Tyverie, derom veed hun intet at forklare. Hun tillagde i Forbindelse dermed, at hun har flere Gange været med Anders Jensens Kone, men ikke befunden hende i Tyverie. En Dag for 5 eller 6 Aar siden, da hun gik fra Skindberg til sit Hjem, havde hun et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber i for sin Mund, men om hun havde dette Tørklæde endnu med sig, da hun kom hjem, kan hun ikke sige tilvisse, da hendes mindste Barn var meget urolig i samme øjeblik hun kom hjem og hun derfor kastede alt fra sig i en Hast for at tage fat paa Barnetog see det tilgode, hvilket Tørklæde havde disse Kjendemærker, at de var et lidet Hak ind i en af Siderne og at der var skaaret ind i det fra et af Hjørnerne. Nogen Tid efter fortalte Dep. Søster, Søren Ribers Kone,at hun havde seet Konen fra Hover Siig have dette Tørklæde, som hun kjendte, uden for Jens [Kjærs] Huus paa Vognbjerg Hede, hvorefter Dep. gik til Anders Jensens Kone og spurgte hende, hvorledes kunne være tilgaaet med dette Tørklæde, som Dep. ikke veed tilvisse, enten hun havde med sig hjem eller havde tabt det undervejs paa hendes Gang fra Skindberg, men inde til Anders Jensen var hun ikke, og Anders Jensens Kone sagde, at hendes Mand havde fundet det. Dep. spurgte hende derpaa om hun vilde fornøje hebde for Tørklædet, hvortil hun svarede ja, og de blev enige om, at Dep skulde have 2 Skiæpper kartofler og 1 ãu Uld, hvilke Dele hun har bekommet. Om Anders Jensens Kone forud kjendte Tørklædet og vidste, at det tilhørte Dep., derom veed hun intet at oplyse. Hun veed ikke, at Anders Mortensen og Familie begik nogen Uorden nu da de vare hos Søren Riber i nogle Dage og vidste ikke af noget at sige, inden Sognefogden og medhavende Mænd kom ind i hendes og Mands Huus og anholdte disse Folk, som den Tid vare, da hun og Mand vilde give dem lidt at spise, da de vidste, at de havde lidt der hvor de vare. Dep vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte.
Igien fremstod Laust Tambours Kone Sophie Jensdatter som efter at være given Formaning og Anledning ligesom den først Afhørte afgav følgende Forklaring:
Dep. veed intet om de omhandlede 7 ãu Uld som skal være stiaalet i Qvemberg for endeel Aar siden, men det Eneste hun veed er, at da hun for over 10 Aar siden og maaskee nærmere 20 Aar var paa deres Vandring med Anders Jensens Kone i et Sted i østerbye i Stauning Sogn, og de Begge paa dette Sted var ude i Kjøkkenet for at lave Mad, saae hun, at Anders Jensens Kone havde et Fad og med dette tog ned i et Grynløb eller Grynfjerding af Husets, som stod der og hvori var Gryn, men hun tog i det samme sin Haand og Fadet op igjen uden at faae nogle Gryn i samme øjeblik, som Konen i Huset kom derud, hvilken Kone var Bendts Enke. Dep. havde et af sine Børn hos sig der i Kjøkkenet, men hun erindrer ikke tilvisse om Anders Jensens Kone havde nogle af sine den Tid paa samme Sted, eller de var ude i Laden. Dette Dep. lille Barn stod hos hende, men idet Konen lukte Døren op indenfra faldt det, men hun strax tog det op igjen. Dep. veed intet om det forhen omhandlede Tørklæde, Ligesom hun ejheller veed noget om, at Anders Mortensen Rønberg og Familie har begaaet nogen Uorden nu da de vare i Deiberg. Dep. forsikrede, at hun selv ingensinde har giort sig skyldig i Tyverie. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte.
Endvidere fremstod Søren Ribers Kone Ane Kirstine Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de øvrige afgav følgende Forklaring:
Dep. har hørt den nu sidst Aftraadte Sophie Jensdatter sige, at hun ikke var for at følges med Anders Jensens Kone, da hun var bange for, at denne skulle stjæle noget, og hun derved kunne blive mistænkt. Til andre Tider har Dep. hørt Sophie Jensdatter det Modsatte, at hun ikke var bange for at følges med hende og at hun ikke troede noget Ondt om denne Kone, siden de fik Huus og Hjem. Dep har ikke hørt Anders Jensen Kone tale andet end Godt om Sophie Jensdatter. Hun hørte nok Anders Christian i Qvemberg for 18-19 Aar siden tale om at der var bleven 7 ãu Uld borte og som han antog at være stiaalen fra ham og han yttrede Mistanke mod [nærboende] Anders Jensens Kone, men han kunne ellers ikke beskylde hende eller nogen eller vidste Rede paa hvem tyven var. Da Sophie Jensdatter udlod sig som foran forklaret, sagde hun tillige at Anders Jensens Kone ville engang i deres Qvarteer paa deres Omvandring, men hvor eller naar det var veed Dep. ikke, have taget nogle Gryn eller ogsaa virkelig tog disse, men hvilke af Delene det var, kan Dep. ikke sige. Hun ved intet om, at Anders Jensens Kone har gjort nogen Beskyldning mod Sophie Jensdatter. Dep. var med sin Søster, Niels Qvembergs Kone paa sin ommeldte Gang fra Skiondberg hjem efter og saa hende endnu have Tørklædeti det Huus paa Wognberg Hede hvor Dep. og Mand da boede, men saa noget efter, at hun var kommet af dermed, uden at hun vidste hvorledes. Noget efter traf Dep. tilfældigvis Konen fra Hover Siig ved Jens Kiærs paa Deiberg Hede og ved at denne udlod sig med at have bekommet Tørklædet af Anders Jensens Kone i Anledning af deres Mellemværende, begjærte Dep. at faae dette Tørklæde at se, da det løb hende i Tankerne, at hendes Søster, Niels Qvembergs Kone havde mistet et, og da hun fik det at see gjenkjendte hun det at være det, som hendes Søster havde mistet. Denne Kone fra Hover Siig sagde da, at Anders Jensens Kone havde bedet hende ikke at nogen deroppe see Tørklædet for at hendes Mand ikke skulle faa at vide, at hun havde skilt sig af dermed, da han derover villde blive vred. da han havde fundet det, efter hvad hun udlod sig med, da Niels Qvembergs Kone kom til hende derom, men tikl Konen i Hover Siig havde hun sagt at hendes Mand havde givet hende det, uden at tale om, hvorledes han var kommet til det. - Dep veed ikke at de hertil indbragte Folk have begaaet nogen Uorden, medens de nu vare i Deiberg og i Dep. og Mands Huus eller forhen. Dep paahørte at hendes Forklaring blev oplæst, denne hun vedstod rigtig tilført og aftraadte.
Endnu fremstod Anders Jensens Kone Mette Marie Jørgensdatter, som efter at være formanet og given Anledning som de Forrige afgav følgende Forklaring.
Hun benægter at have stjaalet de omhandlede 7 ãu Uld i Qvemberg, altsaa pgsaa at have brugt sit Barn til at trække Posen frem, hvori Ulden var. Hun og Laust Tambours Kone Sophie har rigtignok fulgtes ad paa deres Omvandring, og det kan ogsaa gjerne være, at de have logeret hos Bendts Enke i Stauning, men er dog noget, hun ikke kan sige tilvisse, men hun nægter paa det Bestemteste nogensinde paa disse Omvandringer eller til andre Tider at have sat Forsøg på eller virkelig stjaalet Gryn eller Andet. De forommeldte Tørklæde havde hendes Mand en Dag for nogle Aar siden hun ikke var hjemme lagt ned i deres Kiste, hvor det lagde, da hun kom hjem, og sagde, at han havde fundet det paa Heden mellem deres Huus og Qvemberg Huus, og at hun ikke vidste, at det behøvede [at lyses op] og hendes Mand, saavidt hun nu erindrer, ejheller talte derom, blev Tørklædet liggende uden videre. Da nu Konen i Hover Siig noget efter kom til Dep. angl nogle Penge, som Dep. skyldte hende, af hvilken Kone hun ogsaa havde havt et Tørklæde tillaans og hvorfor hun saaledes tillige var i Gjæld til ddenne, overlod Dep. det omhandlede Tørklæde til hende for det hun havde laant, men hun bad hende ikke holde tilbage for nogen, af hvem hun havde faaet oftnævnte Tørklæde eller udlod sig med at hun var frygtsom for, at hendes Mand skulle faaw det at vide. Noget efter kom Niels Qvembergs Kone til Dep. og talte om Tørklædet, som Dep. havde overladt Konen af Hover Siig, og som hun havde seet og gjenkjendt at være
hende tilhørende, men var bleven borte for hende og sidste Gang hun havde det, var en Gang hun gik fra Skindberg, hvorpaa Dep. strax var villig til at give Erstatning derfor og hvor de blev enige om at skulle være 1 ãu Uld og 2 Skpr Kartofler. Saavidt hun erindrer var det et blaat Bomulds Tørklæde med røde Striber. - Dep. veed ikke af at sige, at have været i Klammerie med Laust Tambours Kone Sophie eller deed noget at hun nogensinde har begaaet Tyverie eller andet saadant. Det som der forefaldt med den indbragte Anders Mortensen nu i Deiberg vat, at han kom og krævede Dep. Sønnekone for 4 Rbmk Tegn som hav foregav at hun havde lovet at betale for sin Fader for en Pibe, men hun deimod sagde, at hun ikke vilde betale ham nogen Pibe og at hendes Fader havde faaet Piben, hvorover han blev vred og sagde, at han vilde tage noget fra hende, som kunde gjælde disse 4 Rbmk og bankede i Bordet een Gang, og som nok ikke var oftere, og da dette var passeret, gik han bort. Hendes Sønnekone sagde da, at hun vilde til Præsten for at klage herover, hvorfor Dep. fulgte med for hvem blev andraget, at dette var passeret. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte.
Endelig fremstod Niels Siigs Kone Anne Pedersdatter af Houer Sogn, som formanet og given Anledning ligesom forhen Afhørte afgav følgende Forklaring:
Dep havde nogle Penge tilgode for 3 Alen Lærred hos A. Jensens Kone og denne havde tillige laant et Tørklæde af hende, og for nu at faa begge Dele gik hun en Dag for omtrent 6 áa 7 Aar siden over til denne Kone af hvem Dep. ingen Penge fik, men derimod et Tørklæde for det, som hun havde laant denne Kone, hvilket Tørklæde hun her afleverede og er som forhen angivet, men meget forslidt og med Huller. Anders Jensen Kone talte ikke om, hvorledes hun havde faaet dette Tørklæde og paa Dep.s Gang derfra havde hun rigtignok en Samtale med Søren Ribers Kone, som spurgte hende om, hvad hun havde faaet for hendes Tilgode- havende og hvortil hun svarede, at hun havde faaet dette her Tørklæde for et andet, som hun havde laant Anders Jensen Kone, og dette Tørklæde hun der bekom havde hun siddende aabenlyst i sin Barm, men om det blev udslaget og om Søren Ribers Kone talte om , at hun kjendte Tørklædet, kan hun ikke huske noget til. Eiheller kan Dep nu huske om Anders Jensen Kone ved den ommeldte Lejlighed
talte om, at hun ikke skulde lade Nogen vide, at hun der havde bekommet dette Tørklæde eller at hun brød sig om, at hendes Mand fik at vide, at hun havde skilt sig af dermed eller ej. Dep blev foreholdt, hvad Søren Ribers Kone har forklaret om hvorledes deres Samtale faldt og denne Kone nu her fremkaldt [..] men enhver af dem vedblev sin Forklaring i den Deel [de.. ....]. Niels Qvembergs Kone og Anders Jensens Kone ligeledes fremkaldt og disse 3de Sidstnævnte tilspurgte, om de gjenkjender Tørklædet, som her er afleveret, hvortil de svarede: at de finde at de maae være det Rette, men er nu mere ukjendelig som gl. og forslidt. De aftraadte alle 4re efter at Konen fra Houer Siig slutteligen havde vedstaaet at hendes nu oplæste Forklaring var rigtig tilført
Forsaavidt det kunne ansees at være noget udbragt mod Anders Jensens Kone bemærkes, at hin er boesiddende Kone og saaledes med de øvrige tillades efter Omstændighederne at gaae tilbage til deres Hjem. Tørklædet blev taget i Bevaring. Forhøret for i Dag sluttet.
J Kolbye
Vidner
Jens Jørgensen Jørgen Jensen.
1828.03.31
Retsmøde.
Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1821-1828
Aar 1828, deb 31te Martii blev Forhøret i Anledning af den indbragte Familie fra Qvemberg continueret paa Herreds Contoiret i Overværelse af Vitterligheds Vidner Lautrup og Peder Tolder, hvilket Forhør har været afbrudt ved at det i Torsdags var den ordinaire Tingdag og ved en Politisags Behandling sat ved Reiser til forud betemte Skifter 4 Mile ude i Jurisdiktionen.
Det bemærkes at Carl Pedersen efter Amtets Resolution i Onsdags blev udladt af Arresten.
De som her i Dag vil vorde afhørte ere Anders Jensen og Laust Tambour, hvilk efter Indvarsling vare mødte og fremstod først Anders Jensen af Qvemberg Huus, som efter at være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring:
For nogle Aar siden, men han kan ikke nøjere naar det var, thi i Aar eller i Fjor var det ikke, fandt han en Dag et blaat tavlet Bomulds Tørklæde ude paa Heden mellem hans Huus og Niels Qvembergs Huus noget derfra, der løb en Gangstie. Han blev foreviist det her afleverede Tørklæde, og han syntes, at det var saadant et, han fandt, men han lyste ikke Tørklædet op, som noget han ikke vidste skulle ske, men gav sin Kone det. Alligevel kan han ikke sige om hans Kone brugte Tørklædet, og har dette været Tilfældet har det været ubetydeligt. Han var vidende om, at hans Kone for et Par Aar siden eller længere Tid overlod dette Tørklæde til Konen i Hover Siig. Han veed ikke, at Anders Mortensen Rønberg begik nogen Uskikkelighed nu da han var i Deiberg og han var ikke hjemme den Dag, da denne Mand var i Klammerie med Dep Sønnekone og hans Kone. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte.
Igien fremstod Laust Tambour af Vognbjerg Huse, som blev formanet og givet Anledning som den nu Aftraadte og derpaa afgav følgende Forklaring:
Han veed intet om at Anders Jensen har fundet det af ham ommeldte Tørklæder ligesom eiheller om at hans Kone og Anders Jensens Kone har været i Klammerie og ved saadan Leilighed ladet hinanden høre slette Handlinger, hvoraf blandt andet skulle være at Anders Jensens Kone skulle have stjaalet noget Uld i Qvemberg Huus og villet stjæle nogle Gryn paa et Sted, hvor de logerede, og er i alt Fald noget som maae være passeret, hvis det nogensinde har fundet Sted, førend han blev givt med sin Kone. Han veed ingen Uskikkelighed om Anders Mortensen Rønberg. Han vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte.
Jens Andersen er endnu ikke kommet hjem og hans Kone ejheller og vil ikke skee før til Paaske. Forhøret sluttet.
J Kolbye
Vidner: Lautruo Peder Tolder.
