Stamtræ
Niels Jensen Qvembjerg
Født: Niels Jensen Qvembjerg, 1782, Qvemberg, Dejbjerg Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt som søn af Natmand i Dejbjerg. Jens Jørgensen Qvembjerg og Mette Andersdatter
Kirkedøbt: 1. april 1782, Dejbjerg Kirke, Ringkøbing Amt.
Faddere: Baaren af kiersten Andersdatter fra Præstegaarden, Christen Ugelvig, Laust Jacobsen, Christen Andersen, Christen Wognbergs Datter Maren.
Død: 18. oktober 1841, Hængte sig, Skjern Sogn, Ringkøbing Amt.
Begravet: 24. oktober 1841, Skjern Kirkegaard, Ringkøbing Amt.
Stilling: Natmand.
Gift 15/10-1814 med Christine Jørgensdatter, Dejbjerg Kirke Ringkøbing Amt.
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Bølling, Dejbjerg, Qvemberg, , 1, FT-1787, C1106
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Jørgensen 52 Gift Mand Natmand
Mette Andersdatter 41 Gift Hans kone
Jørgen Jensen 19 Ugift Deres søn
Anders Jensen 16 Ugift Dito [deres søn]
Christen Jensen 13 Ugift Dito [deres søn]
Niels Jensen 5 [deres Søn]
Else Jensdatter 14 Ugift Deres datter
Mette Marie Jensdatter 10 Ugift Dito [deres datter]
Sophie Jensdatter 7 Ugift Dito [deres datter]
Else Jensdatter 1 Ugift Dito [deres datter]
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Bølling, Dejbjerg, Qvemberg, Et huus, 42, FT-1834, C1116
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Jensen 54 Gift Huusmand og glarmester og Natmand
Christine Jørgensdatter 47 Gift Hans kone
Jens Nielsen 17 Ugift Deres børn
Mette Nielsdatter 15 Ugift Deres børn
Mette Kirstine Nielsdatter 13 Ugift Deres børn
1834.12.20
Vidneafhøring
Udskrift af
Bølling-Nørre herreders politiprotokol 1832-1840
LAN B 81 - 41, RA mikrofolm M-32.655-656.
Aar 1834 den 20. December blev paa Bølling-Nørre Herreders Tingsted af den i Cancelieraad Herredsfoged Hertzes Fraværelse constituerede Fuldmægtig Lybecker i Overværelse af Vidnerne Schou og Jens Sørensen nedsat en Politieret for ifølge Amtets Ordre af 2 d ved et Forhør at søge tilveiebragt Oplysning angaaende de Personer, som herunder Jurisdiktionen have huset samt skaffet Klæder og Fødevarer til fire fra Ringkiøbing Arrest undvigte Arrestanter. Fornævnte Amtsordre, den dermed fulgte Skrivelse fra Byefogden i Ringkiøbing, en Extract Udskrift af Ringkiøbing Byes Politiprotokol samt den Forhørsdommerens meddelte Constitution og den til i Dag udstedte Stævning blev fremlagt, Skrivelsen fra Byefogeden og Extractudskriften til Forhørets Følge, de øvrige Documenter til Indlemmelse saalydende: ##.
Dernæst fremstod Søren Riber af Deiberg, som efter given Formaning om Sandheds Udsigelse og paa given Anledning forklarede sig saaledes: Omtrent i Midten af forrige Maaned, nøiere kan Deponenten angive Tiden, om Morgenen omtrent Kl. 4 kom Jørgen Christian Christensen og Casper Christensen med tvende andre Personer, Deponenten ikke kjendte, til hans Huus paa Vognberg Hede og bankede ham op. Deponenten lukkede op og spurgte, hvem de var, hvorpaa de gav Svaret: "Kjendte Folk". Jørgen og Casper kjendte Dep., og af disse kom Casper ind tilligemed en af de ham Ubekjendte, og paa deres Forlangende fik de baade til dem og til de to udenfor hver et stykke Brød, hvorfor ingen Betaling blev forlangt eller erlagt. De forbleve omtrent et Qvarteerstid i Dep.s Huus og paa Spørgsmaal af Dep. hvorfor de kom saaledes næsten nøgne (thi de havde kun det bare Linned paa), svarede de, at de var kommet fra deres Klæder i Ringkiøbing. - Deponenten gjorde sig ingen tanker om, at de vare udbrudte af Arresten, ligesom han ei desaarsag eiheller senere derom gjorde Anmeldelse til Nogen om, at saadanne Personer havde været hos ham, og omend han havde vidst, at de vare undvigte, turde han som eene Person ikke have forsøgt anholde dem, ligesom han ejheller turde have gjort nogen Anmeldelse af Frygt for deres Hævn, naar de igjen skulde blive løsladte. Fra Deponentens Huus gik de østerpaa, uden at Deponenten veed hvorhen. Demitteret.
2. Niels Qvemberg, som forklarede sig saaledes: En Mandag i forrige Maaned i Morgenstunden, anden Angivelse af Tiden kan Deponenten ikke gjøre, kom ovenfor omtalte Personer, af hvem han kjendte Casper og Jørgen Christian, til Deponentens Huus og bankede paa, og blev Casper og en ham ubekjenst tydsk Person indladt af hans Søn Jens Nielsen og blev given hver en Mellemmad uden Betaling. Da Deponenten ikke var oppe af Sengen, da de nævnte Personer vare derinde, kan han ikke sige, hvorledes de vare paaklædte. Om Aarsagen til at Deponenten ikke anholdt de Undvigte og at han ikke gjorde angaaende deres Besøg hos ham senere gjorde nogen Anmeldelse, angiver han ar være samme som af forrige Deponent angivet. Casper Christensen erholdt af Deponentens Søn de for en denne solgt Tobakspibe tilgodehavende 20 S. Courant. Kun en kort Tid vare de Undvigte i Deponentens Huus, og derfra gik de, efter hvad Deponentens Søn har fortalt, øster paa. Demitteret.
3. Sidstes Søn Jens Nielsen, der forklarer sig saaledes som nysaftrådte med Tilføiende, at de Undvigte kun var i det bare Linned. Demitteret.
4. Møller Koed af Bundsbæk Mølle, der paa Anledning forklarede: En Onsdag Morgen omtrent Kl. 10 i forrige Maaned, nærmere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ham ubekjendte Personer, hvoraf den eene agav dem for at være undvigte Arrestanter fra Ringkjøbing Arrest, hvorpaa Deponenten lod dem anholde og sende Bud efter Sognefogeden i Hanning, som derefter lod dem transportere til Ringkjøbing. Videre vidste Deponenten ikke at forklare og blev demitteret.
5. Enken Karen Sørensdatter af Smedegaard i Sjern, som forklarede: I forrige Maaned omttrent Kl. 5 kom nogle hende ubekjendte og bankede paa, hvorpaa Dep. lukkede dem ind, gav dem noget at spise og en Snaps hver dertil, hvorfor en af dem betalte noget, uden at Dep. dog veed hvormeget. De angave at være strandede Folk og spurgte efter Herredsfogedens Bopæl, hvilken hun sagde dem hvor var. De vare ikke fuldkommen paaklædte. Deponentinden, der var alene med sin Søn og som fæstede Liid til Personernes Angivende om, at de vare strandede Folk, turde deels af denne Grund og deels fordi Styrken var paa de Ubekjendtes Side, ikke anholde dem, ligesom hun af førstanførte Grund ikke troede nogen Anmeldelse om disse Personers Besøg til Politiet nødvendig. Fra Dep.s Huus gik de Ubekjendte øster paa.
6. Sidstes Søn Jakob Sørensen, der forklarede sig overensstemmende med Sidstaftrådte med Undtagelse af af, at han ikke veed, hvorvidt de vare fuldkomne paaklædte eller ikke, dog forekommer det ham at [..] af de Ubekjendte ikke havde Trøie eller Kjole paa. Demitteret
7. Maren Chirstine Mathiasdatter af [Snorom] i Skjern, der efter Formaning om Sandhed og fornøden Anledning forklarede: En Morgen i Forrige Maaned, Datoen erindrer hun ikke, kom 4 Personer og bankede paa, hvorpaa de bleve indladte af hendes Datter, et Barn paa 14 Aar. Deponenten var dengang ikke hjemme, men gaaet til Præstegaarden, og fandt hun ved sin Hjemkomst de 4 indladte siddende ved et Bord inde i hendes Stue. Af disse kjendte Dep. kun Casper Christensen. De vare ikke fuldkommen paaklædte, og da de angave sig som undvigte Arrestanter, turde og ville hun ikke logere dem, men da de paastode at ville blive, turde hun som eenligt Fruentimmer eiheller nægte dem saadant, hvorfor hun [ledte] dem ud i sin Høelade, hvor de blev til om Aftenen i Mørkniongen og erholdt imidlertid Spise og Drikke som af Casper Christensen i Extract Udskriften forklaret, hvorfor hun imidlertid ingen Betaling vilde have, men blev truet til at tage det i Casper Christensens Forklaring omtalte Halstørklæde og et Par Klosser *), hvilke Dele de kastede paa Bordet førend de kom i Høeladen, og hvor hun igjen bar det til dem, men da de vedbleve deres Trudsel turde hun ikke nægte at modtage disse Deele. For noget dem leveret Brændeviin erholdt hun paa samme Maade 6 eller 8 Skilling Courant, og det Barn som lukkede de Undvigte ind fik af Casper Christensen 2 Skilling Courant for at tie stille, da hun græd. Flere gange var Dep. på Landeveien for at tiltale Forbireisende og gjøre Anmeldelse om de Undvigtes Ophold hos hende, men idelig afskrækkede Frygten hende for saadan Anmeldelse, idet hun stedse [.........] at ville udsætte sig for deres fremtidige Hævn, og grundet paa denne Frygt efterlod hun også at gjøre nogen Anmeldelse til Politiet, de de Undvigte havde forladt hendes Bopæl. Dep gav dem en gammel Sæk, et gammelt Forklæde og 2 Par gamle Benklæder af hendes smaa Drenges, da de Undvigte bad om nogle Klædningsstykker, hvilket hun ikke turde nægte dem. Hun benægter af anden Grund end Frygt for deres fremtidige Hævn givet dem Logie, Spise, Drikke og Klæder. Dep.s Mand var fraværende og hun med de Børn alene hjemme. Demitteret.
8. Christe Hedegaard, der forklarede, at en Aften i forrige Maaned kom 4 ham ubekjendte Personer, to ad Gangen, ind til Deponenten, som med to Poger og Forvalter Hoffmann fra Breininggaard var hjemme. Forvalter Hoffmann gav dem en Pægl Brændeviin og de to Første desuden noget øl at drikke af Deponenten. Af Spisevarer nød de intet i Deponentens Huus, og for Drikkevarer blev ingen Betaling fordret eller erlagt. De vare ikke fuldkommen paaklædte, men gik næsten i det bare Linned. De angav at være strandede Folk og havde ved Strandingen mistet deres Klæder. Da Deponenten ikke havde hørt, at nogen var undveget fra Ringkiøbing Arrest, gjorde han sig ingen Tanker om, at de Ubekjendte vare undvigte Personer, hvis Anholdelse var nødvendig, og selv om Deponenten havde været vidende om, at de Ubekjendte havde været Undvigte, turde han ikke, da disse vare for mandstærke, have anholdt dem eller senere have gjort nogen Anmeldelse om deres Besøg hos ham af Frygt for at naar de igjen skulle løslades skulde ville hævne sig. - Demitteret.
9. Anders Christensens Kone Ane Kirstine Laursdatter af Aarup i Hanning, der forklarede sig paa given Anledning saaledes: 4 hende ubekjendte Personer kom en Aften i f. M. ind til Dep., der var eene i sin Stue, og forlangte noget at drikke, hvorpaa Dep. gav dem noget øl og et Stk. Smørrebrød, hvorpaa de strax forlode Stedet. De vare ikke fuldt paaklædte, og saavidt Deponentinden havde de kun Underklæder paa. Hun spurgte dem ikke hvorfra de vare eller hvor de vilde hen og gjorde sig ingen Tanker om, at devare undvigte Arrestanter. Aarsagen til, at hun ikke besørgede dem anholdt ved Anmeldelse derom til Sognefogden, angiver hun at være den samme, som af Forrige forklarede, nemlig Frygt for deres fremtidige Hævn.
10 Christen Green af Finderup, Hanning, der forklarede: En Tirsdag Morgen i forrige Maaned, nøiere kan Deponenten ikke angive Tiden, kom tvende ubekjendte Personer ind hos Deponenten og begjærede en Snaps, hvilken Deponenten uden Betaling gav dem. Da det ikke ved deres Ankomst endnu var rigtig Dag, kan Deponenten Intet sige om, hvorvidt de vare fuldkommen paaklædte eller ei, og han gjorde sig ingen Tanker om, at de vare undvigte Arrestanter, saameget desmindre som de angave sig for Rejsende, af hvilke især Haandværksburscher, hvilke disse ikke syntes ulige [.... f....des] forbi hans Sted, der ligger ved Landevejen til Holstebro. Videre vidste han ikke at forklare og blev demitteret.
11. Gravers Wanting af Hestkjær, Hanning, der forklarede: En Morgen i forrige Maaned, Datoen erindre Deponenten ikke, kom Jørgen Christian Christensen og en Deponenten ubekjendt Person, som Deponenten efter hans Udtale maa formode at være en Tydsker, ind til Deponenten, der var eene hjemme med en Pige, og fik, da de sagde at være sultne, hver et Stk. Smørrebrød uden Betaling. De forlangte, at de maate blive hos Deponenten Dagen over, hvilket han nægtede dem, hvorpaa de afreiste. Endskjønt de angave sig som undvigte Arrestanter, saae Dep. sig dog ikke istand til at anholde dem, da han som gammel Mand og eene var for afmægtig dertil, og ingen af Bymændene vare hjemme, samt han desuden var bange for, at de siden, naar de kom paa fri Fod, vilde hævne sig. Af sidstanførte Grund turde Dep. eiheller efter deres Afrejse, foretage noget Skridt, der kunde lede til deres Anholdelse. De havde kun nogle gamle Klæder paa sig, med Undtagelse af en ny Skjorte, som den Person, han formeener at have været Tydsker, havde paa, og hvilken denne vilde have solgt Deåponenten for 6 Skilling Courant og en gammel Skjorte i Bytte, hvorpaa Dep. ikke vilde indlade sig. - Demitteret.
12. Mads [Humle], som forklarede: En Aften i forrige Maaned Kl. 10, Datoen erindrer han ikke, Kom Casper Christensen, hvem Dep. kjender, tilligemed 3 ubekjendte Personer til Dep. og bade om at maate varme sig noget. To af de ubekjendte bleve om Natten siddende i Stuen ved Kakkelovnen og gik bort i Dagbrækningen. Medens de vare der erholdt de af Deponenten en gammel Trøie, et Par gamle sorte Knæbuxer og et Par Stkr. Brød, uden at derofr blev fordret eller erlagt nogen Betaling. Casper Christensen med den tredie Ubekjendte, der var skjævhalset, blev ikke om Natten i Stuen, men da Dep. havde sagt til dem, at de skulde gaae deres Vei, gik de ud og bleve borte. Deponenten veed ikke, hvor de overnattede. Casper Christensen kom anden Dags Morgen igjen og bad om at maatte sidde lidt bag Kakkelovnen i Stuen, og Dep. gav ham Lov dertil og forblev Dagen over og nød Føden hos dem, samt Casper Christensen kartede lidt for Deponentens Kone denne Dag, men gik om Aftenen bort en Times Tid og kom derpaa igjen til Vinduet, da Deponenten og Kone vare gaaede i Seng, og bad om at vorde indladte, men hvilket ikke blev ham tilladt, hvorpaa han gik bort igjen. Morgenen derpaa kom Casper igjen med den Ubekjendte, og da Deponenten spurgte om de vare der endnu uagtet hans Forbud derimod, svarede de ja. Deponenter sagde da, at de skulde med ham til Sognefogden, hvortil de ogsaa vare villige, men da Deponentens Kone ikke vilde tillade Dep. at følge med dem, blev der Intet af. Deponenten gik derpaa til Bundsbæk Mølle og talte med Koed om Sagen. Denne sagde, at Deponenten skulde see at faae Bud efter Sognefogden, hvorpaa han gik tilbage til sit Huus, hvor han endnu traf ovenmeldte tvende Personer, hvem han raadede til at gaae til Kod i Møllen, hvor han sagde, de kunde faa noget at leve af, og de forføiede sig derpaa bort. - Samtlige 4 Personer vare ved Ankomsten til Deponenten ikkun klædte i det bare Linned m,ed Halmbaand om Livet og ligesaadanne Baand viklede om Laarene. Af Frygt for at disse Personer mulig vilde paaføre Deponenten en Ulykke, om han nægtede dem at maatte logere hos ham samt nogle Levnetsmidler og nogle Klæder som de forlangte, gav han dem Tilladelsen til at blive samt de ommeldte Fødevarer og Klæder. Da de alle vare samlede torde han ikke foretage sig noget til deres Anholdelse, og saasnart han efter de tvende Førstes Bortreise saae Leilighed gjorde han Anmeldelse til Koed om de hos ham værende tvende Personer, som efterat af Deponenten at være viiste ned til Møllen ogsaa bleve anholdte samme Dag. - Demitteret.
13. Sidstaftraadtes Hustru Maren Kirstine Pedersdatter, der paa Anledning forklarede:sig overensstemmende med Sidstaftraadte, dog med det Tillæg, at Casper Christensen gav hende et sort Silkehalstørklæde, som var gammelt og for hvilket imidlertid Deponentinden gav ham et andet Tørklæde, som omtrent kunde have samme Værdi som det hun fik. Tørklædet paanødte Casper Deponentinden, og da hun saaledes ikke kunde bleve det qvit, vilde hun som Erstatning derfor overlade ham det ham givne Tørklæde. - Demitteret.
14. Anders Nielsen Nygaard i Breining, som forklarede: Dep har ikke seet nogen af de undbigte Personer, men en Aften i forrige Maaned kom Forvalter Hoffmann ind til Dep. og berettede, at tvende fra ringkjøbing undvigte Arrestanter var udenfor samt anmodede Deponenten om at eftersætte og paagribe dem. Deponenten med sine tvende Karle og Christen Randeris gik derpaa ud for at iværksætte Paagribelsen, men da de kom udenfor saae de Intet til Arrestanterne. De gik derpå et godt Stk. nordpaa efter Arrestanterne, hvor Hoffmann sagde de var gaaede hen, men traf dem ikke. Deponenten vidste Intet videre at oplyse og blev demitteret.
Jeppe Aanum var tilstede i Retten og anmeldte, at hans Kone for Tiden er syg og desaarsag ikke her i dag har kunnet give Møde, hvorfor yderligere Forhør over hende vil være at optage, naar andre forud bestemte Forretninger
tillader saadant. Fra den indstævnte Forvalter Hoffmann indløb til Retten en Skrivelse af gaars Dato, der indeholder hans Forklaring, og angiver han deri Aaarsagen til hans Udeblivelse at være Sygdom. - Skivelsen acteres. Forhøret for i Dag sluttet. Retten hævet.
H Ferslev Lybecker. [..] const.
Som Vidner: H. Schou Jens Sørensen
1835.05.25
Tilhold.
Udskrift af
Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1832-1840
LAN B 81 - 41
Aar 1835 den 25de Maii blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange for i Overensstemmelse med Amtets Ordre af 13de f. M. at give de saakaldte Natmandsfolk og andre, som dertil maatte qvalificere sig i Jurisdiktionen Tilhold om ikke at huuse og [....] omvankende Betlere og Løsgjængere samt ei at lade deres Børn henligge tjenesteløse. Efter indhentet Oplysning fra Sognene, vare følgende Personer, som Tilholdet skulle gives, til idag indkaldte og mødte, nemlig:
Niels Nielsen og Kone fra Worgod, Niels Jensen Qvemberg, Søren Riber, Christen Kahnberg, Laust Tambours Enke,
Jens Andersen, alle af Vognberg, tillige med Koner og Børn, hvilke bleve fremkaldte, hver Familie for sig og dernæst alvorligen givet det paabudne Tilhold med Betydning, at de i Overtrædelses Tilfælde vilde blive underkastet lovbefalet Straf. - Retten hævet.
Hertz
Som Vidner: H. Ferslev Lybecker J. W. Lange
1839.01.14Retsmøde
Udskrift af
Bølling og Nørre Horne Herreders politiprotokol 1832-1840
LAN B 81 - 41
Aar 1839 den 14de Januar blev paa Herredernes Kontoir nedsat en Politieret af undertegnede Politie-mester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange, hvor da blev optaget et Forhør paa Grund af Amtets Ordre af 7de. dennes til Oplysning om, hvorvidt Mette Nielsdatter er besvangret af hendes afdøde Mands Stedfader Niels Qvemberg. Retten fremlagde Ordren med påtegnet Stævning, hvorhos bemærkes, at Niels Qvemberg formeentlig har Bopæl i Gjellerup Sogn, Hammerum Herred, samt at Mette Nielsdatter, der ei var tilstede ved Stævningens Forkyndelse, ei endnu var hjemkommen, hvorfor det blev paalagt Sognefoged Jens Madsen i Dejbjerg, der var tilstede i Retten, at lade hende overføre hertil til Forhør, saa snart hun kom hjem.
Af de indstævnte var mødt
Christen Thuesen, som paa Anledning forklarede, at den 4de dennes, da Deponenten var tilstede i Dejberg Præstegaard i Anledning af Fattigregnskabets Forfattelse, var Mette Nielsdatter der tilstede i Folkestuen, og da Deponenten af Pastor Langøe blev anmodet om at forespørge hos hende, af hvem hun var besvangret, gik han ned til hende i Folkestuen, hvor Jens Peder [H.........] ligeledes var tilstede, og ved den Leilighed udelod hun sig om, at hun var frugtsommelig ved Niels Qvemberg, Stedfader til hendes tidligere afdøde Mand Jørgen Christian. Videre Oplysning kunne han ei afgive. - Demitteret.
Jens Peder [H......] forklarede sig for sit vedkommende overensstemmende med foregaaende Vidne. - Demitteret.
Hertz
Som Vidner: H. Ferslev Lybecker J. W. Lange.
1839.01.21Retsmøde
Udskrift af
Bølling og Nørre Horne Herreders politiprotokol 1832-1840
LAN B 81 - 41
Aar 1839 den 21de Januar blev på Bølling og Nørre herreders Kontoir af den i den [......] Herredsfoged Hertzes Fraværelse const. Fuldmægtig H. Ferslev Lybecker med Vidnerne Lange og Niels Christian Pedersen continueret Forhøret af 14de dennes angaaende Oplysning om, hvorvidt Fruentimmeret Mette Nielsdatter maatte være besvangret ved sin afdøde Mands Stedfader Niels Qvemberg. Den Forhørsdommeren meddeelte Constitution acteres saalydende | se folie 387 |.
Bemeldte Fruentimmer var tilstede og forklarede paa given Amledning, at hun er Enke efter den i Aaret 1836 ved 1ste Jydske Regiment i Kjøbenhavn afdøde Soldat Jørgen Christian Andersen, en Stedsøn af Niels Qvemberg, tjente fra Mikkelsdag 1837 til 3 Uger før Mikkelsdag f. A. hos Poul Pedersen Clelund i Lindknud Sogn, til hvilken sidste Tid hun med sin afdøde Mands Stedfader Niels Qvemberg kom til Gjellerup Sogn, af hvem hun var lovet Egteskab, i hvilken Anledning Niels Qvemberg flere Gange under hendes Tjeneste i Clelund havde været hos hende. Hun i Forening med Niels Qvemberg havde allerede under 11. Julii f. A. ved Degnen i Lindknud erholdt opsat en Ansøgning angaaende Tilladelse til at indgaae Egteskab, hvilken Ansøgning tilligemed en Attest fra Provst Hèubert i Gjellerup hun fremlagde og blev taget til nærværende Forhørs Følge. - Niels Qvemberg var hos hende en fjorten Dages Tid, før hun drog af Tjenesten i Lindknud, og i den Tid havde han Samleie med hende og formentlig Besvangrelsen fundet Sted. Hun har paa Spørgsmaal af Christen Thuesen i Deiberg Præstegaard den 4de dennes i Overværelse af Jens Peder [Høj....} udeladt sig som af disse under Forhøret den 14de dennes forklaret. Angaaende hvorvidt Niels Qvemberg fortiden maatte være villig til at indgaae Egteskab med hende, saafremt saadant allernaadigst maatte tillades, veed hun ikke. Sidst hun talte med ham, Torsdag eller Fredag i sidste Uge, hvilken af Dagene kan hun ikke med Bestemthed sige, udelod han sig med "ikke at ville have med hende at gøre og ikke ville vide af hende at sige".
Videre oplysning kunde hun ikke give og efter at have vedgaaet hendes oplæste Forklarings rigtige Tilførsel blev hun demitteret-
H. Ferslev Lybecker
Som Vidner Niels Christian Pedersen J. W. Lange.
1839.02.02.
Retsmøde.
Udskrift af
Hammerum herreds politiprotokol 1838-1839,
LAN B 79 - 70, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768
Aar 1839, den 2. Febr. blev Politieret sat og holdt paa Tngstedet i Herning i Cancelliraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exam. jur. Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Anders Møller, hvor da passerede:
No. 13/1839.
Et Forhør skulle optages ifølge Skrivelse fra Amtet af 26de f. M. til Oplysning om, at Enken Mette Nielsdatter ska være besvangret ved hendes afdøde Mands Stedfader Niels Qvemberg. Amtets Skrivelse med Bilag blev fremlagt. Ligeledes blev fremlagt Stævning, hvorefter Niels Qvemberg, der skal have hjemme i Gjellerup, skulde have mødt idag, men af Forkyndelses Paategningen erfares det, at han ei for Tiden er tilstede. Uagtet der blev ventet længe over den bestemte Tid i Eftermiddag Kl. 3 mødte han dog ikke.Forhøret udsat.
1839.02.13.
Retsmøde..
Udskrift af
Hammerum herreds politiprotokol 1839-1839,
LAN B 79 - 70, RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768.
Aar 1839. den 13de Februar blev Politiret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged
Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Niels Pedersen, hvor da passerede som følger:
No. 13/1839
Niels Qvemberg, som nu var kommen tilstede, mødte og erklærede, at han boer som Indsidder i Gjellerup, men han ejer ogsaa der i Sognet [i] Bjerregaard et Sted. I given Anledning forklarede Komparenten derpaa videre, at den i det fremlagte Forhør nævnte Mette Nielsdatter har været gift med Komparentens Stedsøn, Jørgen Christian Andersen, som nu er død. At han har haft Samleje med bemeldte Fruentimmer, medens hun tjente i Oxlund i Lindknud Sogn, erkjendte han, og som en Følge heraf matte han tolstaae, at han var Fader til det Barn, hvormed hun gaar svanger. Saavel Komparenten som Mette Nielsdatter er enige om at indgaa ægteskab med hinanden, hvis dette kan tillades, og Komp. har ogsaa desangaaende for en Tid siden henvendt sig til Provst [H......] i Gjellerup og senere indgivet en Ansøgning herom, da han ikke havde de fornødne Beviisligheder, men nogen Tilladelse hertil havde han endnu ikke faaet. At komp. til Mette Nielsdatter nogensinde har udeladt sig med, at han ikke vilde have med hende at gjøre eller vide af hende at sige, nægter han paa det bestemteste som en Usandhed. Oplæst og ratihaberet. Aftraadt.
Bertelsen
Som Vidner: Niels Jensen Niels Pedersen.
1840.02.04
Retsmøde.
Udskrift af
Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840
LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768.
Aar 1840 den 4. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jeppe Andersen, hvor da passerede som følger
No. 8/1841.
Et Forhør blev optaget ifølge Skrivelse fra Sognefoged C. Medom i Sneiberg af Dags Dato, hvori det meldes, at en Niels Qvemberg og dennes Søn Jens Nielsen samt Peder Chr. Struerdahl af Sneiberg Fattighuus skal have truet og slaaet Fruentimmeret Else Randeriis i bemeldte Sneiberg. Først- nævnte 2de Personer, som her medfulgte, blev ved Ankomsten indsatte i Arresten.
Den ligeledes i Skrivelsen nævnte Peder Bødker, hvis Navn er Peder Jensen, hjemmehørende i ørnstrup i Thorsted Sogn, omtrent Miil sønden Horsens i Hatting Herred fremstod og forklarede, at igaar Eftermiddag noget efter Middag kom Komp. [fra Ringkjøbing] ad Landeveien, som han ville følge ad Horsens til. Idet han vilde gaae forbi et Huus liggende tæt ved Landeveien paa højre Haand [i Heden ... ...... ...] Sneiberg Sogn og [....lig] lige over for et andet Huus paa den anden side af Landeveien, hørte Komp. nogle Personer tale ualmindeligt højt. Han tog sig til [....] til at gaae derind for at faae sin Pibe tændt, og han fandt der i Stuen en gammel Kone af Navnet Else, efter hvad han siden fik at vide, som skulle være Husets Beboer og 3 fremmede Mandspersoner, nemlig de 2 idag arresterede Niels og Jens, hvoraf Førstnævnte skal være Fader til Sidstnævnte og en Peder Christian, der skal boe i Sneiberg Fattighuus. Ligesom Komp. traadte ind i Stuen, stod Jens og [....] til side, [havde] et Silketørklæde i Haanden, hvilket Else sagde var hendes og at Jens havde taget af hendes Dragkiste, hvilken hun af ham og Peder Christian var bleven tvungen til at lukke op. Da Komp hørte, at Tørklædet tilhørte Else, sagde Komp. til Jens, at det var bedst, at han lod hende faae det, og dette gjorde han da. Else var blodig i Ansigtet, og dette foregav hun hidrørte fra Slag, Jens havde tilføiet hende. Else yttrede dernæst, at baade Jens og Peder Christian under Trusel forlangte af hende, at hun skulde levere dem hver en Specie, og da hun dertil sagde, at hun ei havde saamange Penge, bandede de og vedblev at paastaa, at hun havde dem nok, hvorefter hun lukkede en Skuffe op i en Dragkiste og bad dem der tage en halv Specie, som de deelte. Derefter klagede Else over, at der var frataget hende et Faarelaar og 1 Ost, af hvem vidste hun ikke, men Osten saaes derefter ligge under et Bord og Faarelaaret fandtes i Jenses Buxer, hvilket saaes ved det, at han som skjønnedes beskjænket, ville aftrække sig sine Klæder. Dette var Laust Rytter tilstede og saae, og Komp siger, at det egentlig var ham, som tog Faarelaaret af Jenses Buxer. 1 Flaske og Glas laae ituslaaet, og desforuden 2 Par Thekopper, hvilket Else sagde, Jens havde gjort. Peder Christian stod med en Dunk paa Nakken, da Komp. ankom, som Else sagde hun havde leveret ham. I Huset havde Jens og Peder Christian fundet Brændeviin, som de ogsaa efter Elses Foregivende havde truet hende til at komme frem med, hvorefterhun som nødsaget dertil lode dem faae det. Jens og peder Christian gav ikke noget for hvad de fik, hvorimod Niels betalte hvad han drak. I Dunken, Peder Christian stod med paa Nakken, var det Brændeviin, Else havde, hvormed han vilde have bortgaaet, men da Komp. i den henseende tiltalte ham, satte ham Dunken fra sig paa Bordet, hvorefter han forlod Huset uden at komme igjen. Den gamle Niels, siger Komp. opførte sig ordentlig i enhver Henseende og formanede de andre til at være rolig, uden at det imidlertid nyttede noget, og Else lod sig ogsaa forstaa med, at han ingen Fornærmelse havde foretaget sig imod hende. Komp. foreslog derpaa Jens, at han skulde erstatte Konen, hvad han havde slaget itu og ellers berøvet hende. Dertil svarede han vel ja, men han havde blot 7 lybske Skillinger, og det blev saaledes ei til noget. Laust Rytter, som var gaaet hjem, kom dernæst igjen, og Komp sagde de til ham, at det var bedst at faae dem til Sognefogden. I Anledning heraf bemærkede Laust Rytter, at han hellere vilde hente Sognefogden, og denne kom da og arresterede saavel Jens som Niels. Sluttelig tilføier Komp., at ogsaa ham var Jens [....] imod, idet han pludselig og uden nogen given Anledning slog ham i Næse og Mund med sine knyttede Næver, men da Komp tog alvorlig fat paa ham, blev han rolig. Jens [.....] ogsaa Forsøg paa at vilde have undløbet, idet han var uden for Huset i et naturligt ærinde, ved det samme tog Flugten ud i Heden, hvor Komp. indhentede ham. Aftraadt. Forhøret udsat.
1840.02.05
Retsmøde.
Udskrift af
Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840
LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768.
Aar 1840 den 5. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Jens Andersen, hvor da passerede som følger
......
No. 8/1840.
Det anmærkes, at der er skrevet til Sognefogden i Sneiberg at transportere Peder Christian Struerdahl til Herredscontoiret, saa snart skee kan.
Den igaar arresterede Niels Qvemberg, hvis rette Navn er Niels Jensen, fremstod løs og ledig og forklarede, at sidste Mandag gik han og hans Søn til Sneiberg Fattighuus og fik der en Peder Christian Struerdahl med dem til Laust Rytter, boende paa Albæk Hede ved Landeveien, i den Hensigt, at Komp vilde fæste det Sted han iboede, hvilket han havde hørt han vilde afstaae. Laust rytter var ikke hjemme, da de ankom om Formiddagen Kl. omtrent 10. Komp og Peder Christian gik derpaa om til Else Randeriis, der boer tæt sønden for, hvorimod Jens forblev tilbage. Da de kom til Else Randeriis, forlangte Komp. en Pægl Brændeviin, som han fik og derfor betalte 4 Sk. Courant, dog fik de hver et Stk. Brød til. Medens de stod og drak samme, kom Jens og fik noget deraf. Han indkrævede derpaa ogsaa en Pægl, som han fik, men om han gav noget derfor ved Komp ikke. Efterat de havde fortæret dette Brændeviin, bad Peder Christian om nok en Pægl, hvilken de ligeledes bekom og nød, men Peder Christian yttrede, at han ei vilde betale samme, fordi Else var i [hans Gjeld] for Vinduer, han havde giort i Stand. Hermed var Else ikke fornøjet, thi hun angav at hun havde betalt samme. Komp, efter at den sidste Pægl Brændeviin var drukken, gik dernæst om til Laust Rytter, men da han endnu ei var kommen, gik han tilbage til Else Randeriis, og ved hans Ankomst var jens og Peder Christian ved at [slaaes] og Else klagede over, at de havde gjort Spektakkel. For at Klammeriet kunde ophøre gjorde Komp. sig [umage] for at faa dem ud, og det lykkedes ham ogsaa, men han kunde derpaa ikke forebygge, at de gik ind igjen. Peder Christian udlod sig derpaa med til Else, at han havde Ordre paa fra Bertelsen, at han skulde see efter om hun havde noget Brændeviin at sælge, og at han nu vilde have Specie for sin Ulejlighed. En Skjæggemand eller en saakaldet Graamand, som stod paa Gulvet i Stuen og heri var Brændeviin, tog Peder Christian derpaa op paa Ryggen af sig, men i det samme kom en fremmed Person ind, der kaldtes Peder Bødker, og han forhindrede ham i at gaae med den, og strax efter satte han den fra sig og gik bort. Else klagede over at Jens og Peder Christian havde været slemme imod hende, komp. saa ogsaa, at hun havde et blaat øje, som hun foregav, Jens havde tilføjet hende, samt at de begge havde truet hende til at lade dem faae mere Brændeviin, og at jens desuden havde taget et Tørklæde fra hende, dog uden at komp ved paa hvad Maade. Alt dette skulde Komp. kuns hørt af Else, men ikke selv seet, da det var skeet, medens han var hos Laust Rytter. Denne kom derefter ogsaa ind til Else Randeriis, og ved Eftersyn paa Gulvet fandtes der en Ost og paa Jens, der var saa fuld efter Komp. Sigende, at han [...... ...... ....] idet han stod og vilde afføre sig sine Klæder, et [Laar] eller et faarelaar, som han havde ned i Beenklæ- derne. Else vedkjendte sig samme. Hun foregav endvidere, at baade Jens og Peder Christian havde truet hende til at levere dem hver en halv Specie, men om der fik nogen, vidste han ikke. Komp. nægter, at han i nogen Maade viste sig uordentlig i Huset hos Else Randeriis eller fornærmede hende. Hun erklærede omsider, at naar komp. og hans Søn Jens tilsammen 8vilde have givet] 1 Specie, maatte de gjerne have gaaet. Under Uenigheden emllem Jens og Peder Christian foregav Else, at en Flaske eller maaske mere var bleven ituslaget.
Derpaa fremstod løs og ledig den ligeledes igaar afleverede og arresterede Jens Nielsen, som forklarede, at afvigte Løverdag Aften kom Komp. til Fattighuset i Sneiberg, hvor han forblev til Mandag Aften. Komp Fader, som ogsaa var der, vilde derpaa have i Fæste et Sted af Laust Rytter, der boede norden for Landeveien til Ringkjøbing, og saavel Komp. som en Peder Christian i Fattighuset fulgte med. Laust Rytter fandtes ikke hjemme, men Komp forblev alligevel der, hvorimod Komps Fader og Peder Christian gik hen til Else Randeriis, boende strax derved. Omsider gik Komp. ogsaa derti, og da han havde været der noget, forlangte hans Fader en Pægl Brændeviin af Else, hvilket han fik og betalte med 4 S. Courant. Derefter forlangte Peder Christian en pægl, som han også bekom uden at betale, og siden derpaa Komp en Pægl. som han betalte med 4 S. Cour. Da de havde drukket disse 3 Pægle, gik Komps Fader hen til Laust Rytter, og da han havde været borte en Tid, kom han igjen. Else krævede derefter Peder Christian Betaling for den bekomne Pægl Brændeviin, men han svarede, at han havde tilgode hos hende for Vinduesarbejde, og derfor vilde han ej give hende noget. Komp. sagde dernæst til Peder Christian, at han skulde betale hvad han havde faaet, men denne blev herved vred og slog paa Komp., saa de kom til at slaaes, ved hvilken Leilighed Bordet blev væltet og en Flaske m. m. ituslaget. Peder Christian krævede derpaa Else for sit Tilgodehavende, og da Else vedblev at hun ei vilde betale ham noget, lod han sig forstaa med, at han var udsendt af Bertelsen for at see, om hun havde Brændeviin at sælge, og da Else svarede, at det troede hun ei, yttrede Peder Christian, at hun kunde tro, hvad hun vilde [han ...tede ei at gaa] Veien for intet, han vilde have en halv Specie for sin Uleilighed. Herom trættedes Else og Peder Christian, Komp. og Sidstnævnte [....] Komp, ogsaa omsider i Besiddelse af Penge, men paa hvad Maade han havde faaet dem, nemlig om Else godvillig lod ham faa den, eller om han selv tog dem fra hende, paastaaer Komp., han er uvidende. Imidlertid sagde Peder Christian, at han ingen Penge havde, da han kom der i Huset. At Peder Christian iøvrigt fornærmede Else, mærkede Komp. ikke, dog siger han, at han observerede, at de stod og [....] til hinanden ved Elses Dragkiste, og maaskee Peder Christian ogsaa har villet see i Dragkisten, da han bandede paa, at han vilde have flere Penge og hun skulde give ham dem. Da han saaledes ikke opnaaede dette, tog han en Dunk staaende paa Gulvet med Brændeviin i paa sin Skulder og vilde have gaaet bort dermed, og Else sagde da, et hun skulde lære ham til at lade det staae, men Peder Christian vedblev, at han beholdt samme, til han fik hvad hun skyldte ham. Else udlod sig dernæst med, at han ei maatte tro, han kunde gjøre hende Skade derved, da hun havde kjøbt det af Hans Chr. Bank, og han havde lovet hende, at han nok skulde [...... .....det]. Meden denne Samtale foregik, kom der en fremmed Person ind i Huset, som Komp. ei har siden seet, og strax derpaa satte peder Christian Dunken fra sig og gik udenfor og blev borte [... .. .....]. Komp nægtede derimod paa det bestemteste, at han i nogen Henseende fornærmede Else Randeriis, [navnlig] at have brugt Trusler imod hende, slog hende eller berøvede hende nogen Ting. Foruden de angivne 3 Pægle, siger Komp. at han desuden betalte for 2 Pægle 8 S. og for 2 Snapse 2 S. Cour., og han tilføjer, at baade han og Peder Christian var [i .... hos] Komp. Under Opholdet hos Else Randeriis bekom Komp. et Stk Ost, et [Faare.....] et [ .. ...... ....... ... ] ved et Hul i det ene Hjørne og en liden Sax, [som han brugte at klippe Blæk og messing Ting med]
Da Forklaringen blev Arrestanten forelæst, bemærkede han ved samme, at Else udlod sig saaledes, at Hans Chr. Bank havde sagt, at hun gjerne maatte sige, at hun havde kjøbt Brændeviinen hos ham. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat.
Bertelsen.
Som Vidner: Niels Jensen Jens Andersen.
1840.02.06
Retsmøde.
Udskrift af
Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840
LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768.
Aar 1840 den 6. Februar blev Politieret sat og holdt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Examinatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Jensen og Chr. Lindberg Christensen, hvor da passerede som følger
No. 8/1840
Peder Christian Christensen Struerdahl, der i Aftes ankom hertil og blev indsat i Arresten, fremstod nu løs og ledig, og forklarede, at sidste Mandag Formiddag fulgte han med Niels Qvemberg og dennes Søn Jens fra Snejberg Fattighuus ud til Laust Rytter, hvem Førstnævnte vilde fæste et Sted af. Laust Rytter var ei hjemme, da de kom der, men Jens forblev der alligevel, hvorimod Komp. og niels gik hen til Else Randeriis, der boer tæt sønden for. Niels spurgte hende om han kunde faa en Pægl Brændeviin, hvortil Else svarede ja, og han betalte samme med 4 S. Cour. Jens kom derpaa tilstede, og fik en Pægl, men derfor betalte han intet, saavidt Komp. saae. Siden efter krævede Komp. en Pægel paa Vilkaar, at Else vilde creditere ham den, og dertil sagde hun ja. Derefter gjorde Jens Mine til at vilde slaaes, da han nemlig trak af sin Trøie. Komp., der intet vilde indlade sig med ham, løb ud af Huset, men Jens indhentede ham igjen ude paa Veien og trak ham ind. Derpå gik Komp. om til Laust Rytter for at ville have havt ham ind at holde Styr paa Jens, men han var endnu ei kommen hjem. Komp gik dernæst ind til Elses igjen, og der saae han, at hun var slaaet i Ansigtet ved venstre øje. Under Opholdet hos Else Randeriis krævede Komp. hende for noget han havde tilgode hos hende for Vinduesarbejde, men hun mente, at hun ei skyldte noget og imidlertid kom hun med nogle Sølvpenge, som hun lagde paa Bordet og sagde, at Komp. kunde tage dem, men da der var for mange, vilde Komp. blot have taget 8 eller 10 S. Cour. deraf, men i det samme kom Jens med sin Haand og strøg den til sig, saa hverken Else eller Komp. fik nogen af dem. At Komp truede Else til at give sig Penge eller i nogen Maade opførte sig uordentlig i hendes Huus nægter han paa det bestemteste. En dunk, som stod paa Gulvet med Brændeviin i, tog Komp., da Jens stod og spilte saa meget deraf, og satte op paa Bordet, og stod med [ ... Rygge .....], men det skete alene for at Brændeviinen kunde blive i Behold, og ingenlunde var det Komps Hensigt at gaae bort med samme. I det øjeblik dette foregik, kom en fremmed Person derind, og da han strax tog sig af Jens, der var fuld, og sagde, han skulde være ordentlig, gik komp. hans Vei og kom hjem inden Aften. Det blev foreholdt Komp. om han ikke til Else Randeriis havde ladet sig forstaae med, at han af den const. Dommer havde Ordre til at eftersee om hun havde Brændeviin, men dette benægtede han som en Usandhed. Arrestanten blev igjen i Arresten indsat. Forhøret udsat.
Bertelsen
Som Vidner: Niels Jensen Christen Lindberg Christensen.
1840.02.08.
Retsmøde.
Udskrift af
Hammerum herreds politiprotokol 1839-1840
LAN B 79 - 71. RA mikrofilm, rulle nr. M-32.768
Aar 1840 den 8. Febr. blev Politieret sat og holddt paa Tingstedet i Herning i Cancellieraad Herredsfoged Landts Svagheds Forfald af Exaninatus juris Bertelsen som constitueret i Overværelse af Vidnerne Niels Pedersen og Knud Jensen af Lundbye, hvor da passerede som følger
......
No. 8/1840
Fruentimmeret Else Andersdatter, ogsaa Else Randeriis kaldet, af Sneiberg mødte og forklarede, at afvigte Mandag Formiddag kom til hendes Bopæl Niels Qvemberg og Peder Christian i Fattighuset og spurgte om hun havde [..........] og dertil svarede hun da "nej". Strax efter kom Niels Qvem- bergs Søn Jens ind, og alle 3 gjentog de derpaa om de kunde faa Brændeviin. Komp. svarede som første Gang "nej", hvorpaa Peder Christian og Jens gav dem til at lede derefter, idet de foregav, at Komp. ej maatte have det, og at de af den const. Dommer var udsendt til at se derefter. Komp havde noget Brændeviin staaende i en Dunk, formeentlig et Par Potter, hvoraf de skjænkede noget op i en Flaske uden Forlov og drak, og Jens slog noget i Ansigtet paa Komparentinden. Jens og Peder Christian forlangte dernæst, at Komp. skulde betale dem hver Specie, fordi de var gaaet herud, hvilken Reise de ej vilde gjøre for Intet, men da hun i Anledning heraf foregav, at hun ingen Penge havde, svarede de, at det ej var sandt, og Komp. skulde lukke sin Dragkiste op, ellers vilde den blive brækket, saaledes sagde Jens. Da Komp. imidlertid vedblev, at hun ikke vilde oplukke, sagde Jens, at han skulde slaa noget [.......] ig Glasvare, som stod oven paa Dragkisten itu, og denne hans Trudsel blev ogsaa udført, da han nemlig tog en Flaske, to Glasse og to Par Thekopper og kastede paa Jorden, saa samme gik i Stykker. Forskrækket herover og Jenses Udladelser paa nye om, at Komp. skulde komme med Penge, lukkede hun Dragkisten op, og nogle derværende Penge, i det mindste 1 Rbd. i 2 eller 5 og 10 Skillings Courant Stykker, lagde hun saa paa Bordet og Peder Christian, som sad der, talte dem, hvorpaa Jens løb til og deelte dem med ham. Hermed foregav de at de ej var fornøjede, men at de vilde have havt Specie mere, men da Komp. med Hensyn hertil forsikkrede, at hun ingen flere Penge havde, blev Jens gal og slog hende i Ansigtet saa Blodet flød af hende, og hun faldt omkuld derved, og efterat hun igjen var kommet op, slog Jens hende atter i Ansigtet med sin Trøie, som han havde aftrukket sig, og det saa voldsomt, at hun paa nye faldt overende derved. Jens foregav derpaa, at han skulde ud, og han gik ogsaa bort, men kom strax igjen, og Komp. blev da vaer, at han havde en Ost indenfor sin Brystdug, idet noget stak frem af samme, og da hun derefter udlod sig [...] til ham. om han vilde tage hendes Ost, blev han vred og sagde om Komp. turde sige, at det var hendes, hvorpaa han slog hende nok engang. Dunken, som stod paa Gulvet og hvori endnu var noget Brændeviin, tog Peder Christian og satte paa Bordet, hvornæst han stak sin Kjæp ind i øret paa Dunken og vilde have gået bort med den under Foregivende af at den tilhørte ham. I samme øjeblik kom en Mandsperson ind af Døren, som foregav at være fra Horsens Kanten for at hvile sig, og da han saae, at Komp. var blodig, spurgte han hende om nogen havde mishandlet hende, og hun fortalte ham da det passerede. Den fremmede tiltalte dem dernæst for deres Forhold og lod dem forstaa med, at de skulle arresteres. Peder Christian lod derpaa Dunken [...... ....] fra sig, og løb ud af Døren under Foregivende, at han skulde i et naturligt ærinde, hvorpaa han blev borte. Laust Rytter, som boer tæt norden for Komp., indfandt sig dernæst også, og da han havde været noget i Huset observerede han, at Skanken af et Faarelaar sad uden for Jenses Buxersmæk. Jens trak derefter Faarelaaret frem og yttrede, at det nok var komps, og dette bejaede Komp., men Jens nægtede Rigtigheden heraf med Tilføjende, at han havde havt det med sig hertil. Komp. modtog derpaa Faarelaaret. Laust Rytter saae derefter en Ost, som laae paa Gulvet under Bordet og angav, at han ogsaa troede, at det var Komps. Dertil svarede hun ligeledes "ja" og bebreidede Jens, at han havde kastet den fra sig. Dengang Komp. tog Pengene i Dragkisten, kom Jens og fratog Komp. 3 Tørklæder, som laae i en Skuffe, men da den fremmede Person kom, kastede Jens de 2 fra sig, [hvorved] det ene laae i hans Chasket. Af en æske, som stod oven paa Dragkisten tog Jens samme Gang et Fingerbøll, 2 smaae Bomulds Nøgler, nogle Hægter og 2 Syenaale, hvilke Dele Komp. ei erholdt tilbage. Desuden berøvede han Komp. en Theske, som hun ei heller har faaet igjen. Komp nægter paa det allerbestemteste, at hun til nogen af de nævnte Personer har solgt Brændeviin, medens de var i hendes Huus, thi hvad de drak, tog de selv. Da de havde drukket noget Brændeviin, forlangte Jens Brød til, og Komp. lagde ogsaa noget paa Bordet, hvoraf de alle spiste. Derefter kom Niels Qvemberg frem med 4 S. Courant, da Komp. sagde, at det skulde koste Penge. Det Brød de fik var vel 2 eller 3 Stk. Nogen Betaling for Brændeviin, siger Komp., hun hverken forlangte, modtog eller krævede. Den anførte Dag var Peder Christian slem til at Kræve Komp. for Vinduesarbejde, han formeente at have tilgode, men da Komp. [.....], at den Sag forlængst var afgjort, lod han sig berolige. Den Dag da Peder Christian blev arresteret, nemlig om Formiddagen kom han og forlangte af Komp., at hun skulde sige, at han ej havde giort hende nogen Fortræd, men Komp. svarede ham, at hun ei herpaa kunde indlade sig, da han jo havde taget hendes Penge, da hun lagde dem paa Bordet og sagt, hvad hun troede var urigtigt, at han af Bertelsen var udsendt for at see, om hun havde Brændeviin. Peder Christian gik derpaa fra Alt, idet han nægtede hverken at havde taget Pengene eller udladt sig som anført. Brændeviinen, komp havde, siger hun at have kjøbt af Hans Christian Bank, og derfor skal give 11 S Courant for Potten, og hun skylder ham endnu Pengene. Hun nægter at sælge Brændeviin for Betaling, men foregiver at hun faaer det for at skjænke een eller anden en Snaps, som maatte gjøre hende en Tjeneste. Niels Qvemberg klagede over, at han ei kunde holde Styr paa sin Søn, da Komp. anmodede ham derom, og Komp. siger, at han i ingen [...eles] Henseende selv fornærmede hende eller viste sig uordentlig i hendes Huus. Aftraadt.
Derpaa fremstod Arrestanten Niels Qvemberg løs og ledig. Komp. paastaaer, at han ej lagde Mærke til, at hans Søn Jens og Peder Christian uden Tilladelse tog Brændeviin fra Else Randeriis, men at hun, indtil den fremmede Person kom, selv skjænkede, hvad de fik. Ud paa Natten efter at de var belagt med Arrest, og 3 Karle, navnlig Søren, Peder og Thomas ansatte som Vagt hos dem, fæstede Komp. et Sted af Laust Rytter, og i den Anledning blev der drukket Lidkjøb, hvoraf Komp. betalte for Brændeviinen 4 S. Courant, og Laust Rytter skulde give ligesaameget. Ogsaa de nævnte Karle, saae komp., drak Brændeviin og derfor gav Penge til Else, men hvor meget de fik, vidste han ikke. Da det hidtil passerede viser, at Komp. ikke har foretaget sig noget ulovligt i Huset hos Else Randeriis, blev Arrestanten løsladt af Arresten. Forhøret udsat.
Bertelsen
Som Vidner: Niels Pedersen Knud Jensen, m. f. P.
1840.10.08
Underretsdom.
Udskrift asf
Bølling-Nørre Horne herreders domprotokol 1833-1840
LAN B 81 - xx, mikrofilm nr. M-32.660-661.
Aar 1840, den 8de October blev i Justitssagen contra Niels Christian Andersen Qvemberg, Else Cathrine Andersdatter, Mette Abellone Pedersdatter og Niels Jensen Qvemberg afsagt saadan
DOM
Ifølge Amtets Ordre af 14de August og 3die September d. A. er nærværende Sag anlagt imod 1. Niels Christian Andersen Qvemberg forTyverier eller uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster, Løsgængerie, Betlerie og Hælerie, 2. Else Cathrine Andersdatter og 3. Mette Abellone Pedersdatter for Løsgængerie, Betlerie samt uhjemlet
Besiddelse af stjaalne Koster og 4. Niels Jensen Qvemberg for Tyverier eller uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster.
Med Hensyn til det begaaede Tyverie, der har givet Anledning til Søgsmaalets Anlæggelse, da ere Onstæn-
dighederne følgende:
Mikkel Sørensen og Kone, der eene bebor et enligt liggende Sted paa Heeden i Worgod Sogn, havde været borte fra deres Hjem fra 3die Pintsedag til 21de Juni d. A., og ved Hjemkomsten fandt de et Fag Muur i Laden nedbrudt og af deres Stue borttaget en Deel Klædningsstykker og Effecter. - Mistanken om det forøvede Tyverie faldt paa samtlige Tiltalte, der Aftenen før Tyveriet blev opdaget havde opholdt sig i Nærheden af Stedet, og ved at forfølge Sporene af disse Personer blev Else Cathrine Andersdatter, Mette Abellone Pedersdatter og Niels Christian Andersen Qvemberg funden deels i Besiddelse af en Deel af de borteblevne Koster og deels at have afhændet enkelte Stykker deraf, som under Sagen ere komne tilstede. hvorhos disse tre paaskylder Niels Jensen Qvemberg, der iøvrigt nægter al Deeltagelse, som deres Hjemmelsmand. Efter hvad der under Sagen maae antages oplyst, haver de alle fire i Samling været i Nærheden af det bestjaalne Sted den ommeldte Aften, men angaaende Vandringen forbi Stedet og hvad derefter passerede, finder Uoverensstemmelse Sted mellem de Tiltaltes Udsagn, hvilken Uoverensstemmelse ei har været at hæve, idet nemlig Niels Qvemberg paastaaer, at de hele Tiden forblev samlede, vare ikke inde i Stedet, men kom samlede til Else Randeriis Bopæl, hvor de andre forlode ham uden at han veed noget af det begaaede Tyverie eller have seet eller havt noget at bestille med de fremkomne Koster, hvorimod de andre paastaaer, at Niels Qvemberg og Niels Christian Andersen forlode Fruentimmerne i Nærheden af Stedet og kom først til dem igjen en halv Times Tid efter med de omtalte Koster, der af Niels Qvemberg blev uddeelte og [solgt] imellem dem, dog vil Niels Christian Andersen Qvemberg efter sit eget Udsagn, uden at være fulgt med Niels Qvemberg være stødt til Fruentimmerne noget før uden at have medbragt noget, hvilket først skete med Niels Qvemberg.
De tilstedekomne Koster ere gjenkjendt af de Bestjaalne, Tilhjemlingsvidne aflagt og Eiendomsretten saa vidt muligt beviist til enkelte af Delene, idet nemlig angaaende et bortstjaalet Skjørt, der blev funden i Else Cathrine Andersdatters Værge haves tre lovfaste Vidner, og angående en bortstjaalen [..mmerdugs Kappe med Strimler] samt et Been Hovedvandsæg, der er funden i Niels Christian Andersens og Mette Abellone Pedersdatters Værge, haves to Vidner, og endelig om en Fruentimmerhat, en Kaskjet, et guulblommet Tørklæde og en rød og hvidblomstret Kappe, hvoraf de to Sidsrnævnte ligeledes havde været i Besiddelse, have eet Vidne, der eedeligen have bekræftet, at disse Deele ere de Bestiaalne tilhørende, og der er saaledes overensstemmende med Lovens 6-17-10,11 tilveiebragt indirecte Tyvebeviis for Tyveriet af i det mindste de trende førstnævnte Deele.
Efter det saaledes fremførte finder Retten med Hensyn til Tiltaltes formeentlige Deelagtighed i Gjerningen, at Niels Christian Andersen Qvemberg og begge Fruentimmerne, der ere fundne at være i Besiddelse af forannævnte Effecter, og for hvem Hjemmelen ved Niels Qvembergs Benægtelse er bristet, maae ansees deels som skyldige i Tyveriet efter 6-17-10,11, deels som dem, der have været i uhjemlet Besiddelse af stjaalne Koster, har den ei taget i Betænkning, uagtet Actionsordren imod begge Fruentimmerne kun nævner uhjemlet Besiddelse og ei Tyverie, dog at antage, at dette herunder indbefattes, og at saaledes Udvidelse af Actionsordren forsaavidt var unødvendig.
Mod Niels Qvemberg, der ei er fundet i Besiddelse af Kosterne, findes derimod intet Beviis, men skjønt Mueligheden vel kan tænkes, at Tyveriet kunne vøre begaaet, efterat de andre havde forladt ham hos Else Randeriis, taler dog alle Omstændigheder for det Modsatte, hvorfor han kun vil blive at frifinde for Actors videre Tiltale.
De Bestjaalne have selv opgivet deres Tab i Anledning af de ei først tilstedekomne Koster til 4 Rbd. 3 Mk. - Skl., men senere er der af disse Koster tilveiebragt nogle, der at Retten er vurderet til 1 Rbd. 3. Mk. - Skl. Tabet er saaledes kun 3 Rbd., hvilket Niels Christian Andersen, Else Cathrine Andersdatter og Mette Abellone Pedersdatter ville blive tilpligtet at erstatte. Forsaavidt de trende først Tiltalte tillige er actioneret for Løsgjængerie og Betlerie, da findes det efter de oplyste Omstændigheder og egen Tilstaaelse beviist at
1. Niels Christian Andersen Qvemberg har vanket om i Landet uden fast Arbeide fra Juletider 1837 til Januari Maaned 1840. Før sin Udvandring var han arresteret nogen Tid i Ringkiøbing som mistænkt for Deelagtighed i et Tyverie, men blev løsladt som uskyldig. Under Vandringen blev han anholdt i Faaborg, hvorfra han blev hjemsendt, men forlod Vagten undervejs, fortsatte saa sit Løsgænger Liv, indtil han i ovennævnte Januari Maaned her blev anholdt og arresteret. Han undveg imidlertid af Arresten den 18de Februar 1840, og vankede derpaa omkring igjen, ernærede sig ved at lodde og klinke for Folk samt ved at betle Fødemidler, indtil han under nærværnde Sag blev anholdt. Han har saaledes baade begaaet Løsgjængerie og Betlerie.
2. Mette Abellone Pedersdatter har siden Sommeren 1838 indtil Anholdelsen vanket om i Landet med Niels Christian Andersen, ved hvem hun nu anden Gang er frugtsommelig, og paa denne sin Vandring ernæret sig ved at binde for Folk samt ved at tilbetle sig Føde. Hun har saaledes gjort sig skyldig i saavel Løsgjængerie som Betlerie.
3. Else Cathrine Andersdatter har siden 3. Maii d. A. indtil Anholdelsen vanket om i Landet og ernæret sig ved Betlerie, og har saaledes gjort sig skyldig i saavel Løsgjængerie som Betlerie.
Efter saaledes at have gjennemgaaet de under nærværende Sag oplyste af Tiltalte begaaede Lovovertræ- delser og Forbrydelser bliver deres Straffeskyld at fastsætte:
1. Niels Chrisdtian Andersen Qvemberg er fundet skyldig i Tyverie, uhjemlet Besiddelse af stiaalne Koster, Løsgjængerie og Betlerie, er fyldt 18 Aar den 14de Maii 1840, har forhen været straffet for 1ste Gang begaaet Betlerie med 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost og vil nu saaledes blive at ansee efter 6-17-10,11, Frd. 21de Aug. 1828 2, 4 og 8, Frd. 11. April 1840 1 og 4 samt Analogie med 22 med Straf, der med Hensyn til Arrestantens Ungdom og til at han er uconfirmeret, men tillige til hans Samliv med Mette Abellone Pedersdatter og hans Undvigelse saavel fra Vagten som fra Arresten fastsættes til 6 Gang 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød med befalet Mellemfrist.
2. Mette Abellone Pedersdatter er befundet skyldig i samme Forbrydelser som Foergaaende, har tidligere været straffet for 1ste Gang Betlerie med 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost og skulle derfor efter foranførte Lovbestemmelser ansees med Straf, der efter Omstændighederne og med Hensyn til hendes Løsagtighed passende kunne ansættes til 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, men da hun er frugtsommelig, vil Straffen efter Pl. 10. Maii 1840 4 blive at fastsætte til 120 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost, dog med det i Anordnin- gen bestemte Tillæg i Brød og Penge.
3. Else Cathrine Andersdatter er befundet skyldig i de samme Forbrydelser som de tvende Foregaaende, men har ei før været straffet eller tiltalt, og da hun først nyelig har fyldt sit 16de Aar bliver hun overensstemmende med 6-17-10,11, Frd. 12te Jan 1840 7, Do. 21de Aug. 1829 2 og 8, Frd. 11. April 1840 1, 4, 29 samt Pl . 23de Maii 1840 1 at straffe med 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost.
4. Niels Jensen Qvemberg frifindes for Actors videre Tiltale.
Sagens Omkostninger foruden Sallair til Actor Søekrigscommissair Procurator Bagge 8 Rbd., til Defensor Procurator Kruse 6 Rbd. og til Hjælpedefensorerne Procurator ølgaard og Guldager hver 2 Rbd. Sølv tillige med Diæter efter nærmere af Amtet approberede Regninger udredes af samtlige Tiltalte Een for Alle og Alle for Een, dog at de hver for sig bærer de af Dommens Execution for deres Vedkommende flydende Omkostninger. - Sagførelsen har været forsvarlig.
Thi kjendes for Ret:
Tiltalte Niels Qvemberg bør for Actors videre Tiltale i nærværende Sag frie at være. Niels Christian Andersen Qvemberg hensættes i Fængsel paa Vand og Brød 1 6 Gange 5 Dage og Nætter med befalet Mellemfrist. Mette Abel- lone Pedersdatter hensættes i 120 Dage i Fængsel på sædvanlig Fangekost med Tillæg af [h....] Brød og Penge og Else Cathrine Andersdatter hensættes i 20 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost, alle paa egen Bekostning. Sagens Omkostninger, herunder Sallair til Actor Søekrigscommissair Procurator Bagge 8 Rdl., og til Defensor Procurator Kruse 6 Rdl. r. S., Procuratorerne ællgaard og Guldager hver 2 Rdl. r. S. samt Diæter efter nærmere af Amtet approberede Regninger, udredes af samtlige Tiltalte Een for Alle og Alle for Een.
Den idømte Erstatning udredes inden 15 Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse, i øvrogt at efterkomme under Afdærd efter Loven.
Hertz.
Rakkerne & Samfundet.