Stamtræ
Christine Jørgensdatter
Født: Christine Jørgensdatter, 1789, Rind, Rind Sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt som datter af Natmand. Jørgen Christian Christensen og Mette Kirstine Christensdatter
Kirkedøbt: 17. maj 1789, Rind Kirke, Ringkøbing Amt.
Faddere: Dorthe Marie, Mogens Veyn, Hans Smed, Severine og Mette Pedersdatter.
Død: 18. februar 1837, Dejbjerg Sogn, Ringkøbing Amt.
Begravet: 26. februar 1837, Dejbjerg Kirkegaard, Ringkøbing Amt.
Gift 15/10-1814 med Natmand. Niels Jensen Qvembjerg, Dejbjerg Kirke Ringkøbing Amt.
Samtlige personer i husstanden Ringkøbing, Hammerum, Rind, Mørup, , 2, FT-1801, B4048
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jørgen Christensen 50 Gift huusbond huusmand med jord
Mette Kirstine 50 Gift hans kone
Christen Jørgensen 25 Ugift hans børn
Niels Jørgensen 22 Ugift hans børn
Anne Kirstine Jørgensdatter 17 Ugift hans børn
Kristine Jørgensdatter 14 Ugift hans børn
Mette Kirstine Jørgensdatter 5 Ugift hans børn
Samtlige personer i husstanden
Ringkøbing, Bølling, Dejbjerg, Qvemberg, Et huus, 42, FT-1834, C1116
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Jensen 54 Gift Huusmand og glarmester
Christine Jørgensdatter 47 Gift Hans kone
Jens Nielsen 17 Ugift Deres børn
Mette Nielsdatter 15 Ugift Deres børn
Mette Kirstine Nielsdatter 13 Ugift Deres børn
1829.10.21.
Vidne
Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1828-1831
Aar 1829, den 21de October blev paa Ringkjøbing Raadstue af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vitterligheds Vidner Peder Tolder og Jens Jørgensen fremmet Forhør i Continuation af det den 27de og 29de Julii d. A. begyndte Forhør i Anledning af nogle forøvede Tyverier Natten mellem den 24de og 25de s. M. i nogle Haver i Stauning Sogn. Da Undersøgelse saaledes den Tid var begyndt, kunne ikke andet efter hvad derved var udkommen end falde Mistanke paa en Person, som almindelig benævnes Niels Gott og øvrige Personer, som var i Følge med ham, hvorfor der ogsaa gjentagne Gange var udsendt Folk til at eftersætte, og om mueligt at paagribe disse, men som ikke lykkedes. Det blev derfor stillet i Bero med at foretage videre indtil man saae om de ikke skulle blive at opspørge og anholde ved at der søgtes Oplysning om ad hvilke Veje de vare dragne her fra Jurisdictionen, og der indløb ogsaa nu for kort Tid siden gjennem Amtet en Skrivelse fra Justitsraad og Herredsfoged Branth i Horsens, hvorved forlangtes Oplysning om en der anholdt Person Niels Peder Hansen, som havde forklaret, at han var født i Sommersted ved Haderslev, men opdragen i Deiberg Sogn, og da Sognefogden i Deiberg ved at han derom blev tilskrevet angav, at denne anholdte Person skal være fornævnte Niels Godt ved hvilket Navn han her i Egnen almindelig angives, blev dette foreløbigen tilbagemeldt. Men nu er indløben en Skrivelse fra Amtet af 16de dennes med deri paaberaabte Skrivelse fra Justitsraad og Herredsfoged Brandt, efter hvilken sidste Skrivelse den Anholdte nægter at være den, som Sognefogden har udgivet ham for eller at have forøvet de ommeldte Tyverier i Stauning eller nogensinde at have begaaet Tyverie. Disse 2de Skrivelser indlemmes saalydende ## - Fol ---. Derefter blev nu udstædt Stævninger til i Dag og endeel Beboere af Deiberg og Stauning Sogne indvarslede at møde, hvilke nu vare mødte. Stævningerne bleve fremlagte og indlemmede saalydende. ## - Folio ---.
Af de indstævnede fremstod nu Gaardmand Christen Marcussens Kone Inger Marie Christensdatter af W. Raberg i Deiberg Sogn, som efter af være formanet at følge Sandhed og given fornøden Anledning efter hvad som af en Deponentinde ved Forhøret den 29 Juli sidstl. er angivet, forklarede:
At Niels Godt, som han skal have angivet for Christen Engsigs Kone i Sortekroe deri Sognet, har bekommet Lærret af Dep. til en Rygpose og ventede sig tillige mere af hende, er ganske urigtig og aldeles ikke noget derved. Dep. veed, at den Person, som hun kalder Niels Godt, hvilket Navn han egentligt kjendes under her i Egnen, hedder med fulde Navn Niels Peder Hansen, hvorpaa hun veed saameget bedre Rede, som hans Forældre, som nu ere døde, boede i endeel Aar i et Huus i Nærheden af hendes Hjem og hvor han var hjemme hos Forældrene. Hun har nok hørt, at han har løbet omkring i Følgeskab med Omløbere, men hun troer ikke det har været det sidste Par Aar, men forresten er der ikke hende noget bekjendt om ham. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte.
Igjen fremstod Jens Madsen, Sognefoged i Deiberg, som efter at være formanet at følge Sandhed og paa given Anledning afgav følgende Forklaring:
Efter hvad Dep. har hørt fortælle strax efter, at de ommeldte Tyverier i nogle Haver i Stauning var begaaet samt hørt forklare ved de Forhør han i den Anledning forhen har overværet, skal der være kommet 2 Mands- og 2 Qvindespersoner i Følgeskab samme Morgenen meget tidlig som Tyverierne skulde være forøvet om Natten, ind i Niels Qvembergs Huus paa Deiberg Hede, hvoriblandt Niels Godt eller med fulde Navn Niels Peder Hansen skal have været. Ligeledes senere været seet i Jens Kiærs Huus deri Nærheden samme Dag, saavelsom og i Gaarden Sortekroe der er dáer i Nabolaget og skal have været samme Dag. Den Paagjældende Niels Peder Hansen eller her kaldte Niels Godt skal, hvilket han nok ogsaa selv har angivet, være født i Sommersted ved Haderslev og det er Dep. bekjendt at han kom som Barn med Forældrene til et huus paa Kongensholm Mark i Deiberg Sogn, hvor han blev opdragen, men da Faderen for endeel Aar siden døde, gav Moderen, som ogsaa nu sidste Aar er død, sig til at løbe i Landet og tog Sønnen med sig. Det sidste Dep. veed om ham er, at han Nytaar 1828 blev transporteret til Deiberg Sogn fra Hammerum Herred, hvor han nok var behandlet som Omløber og Betler. Sognet var ham nu til Hjelp, forsaavidt han ikke var i Stand til at ernære sig selv, og Deponenten veed, at han flere Gange i mindste 2 Gange fik Penge Understøttelse hos Præsten, men da han skulle være kommen der igjen i samme Hensigt, blev han borte, hvorfor han blev efterlyst i Deiberg og Lemb Sogne, men man hørte ikke siden til ham før nu, han er anholdt i Horsens. Dep tillagde, at det som gjorde Niels Godt og øvrige Medvandrende mistænkelige, da de bleve sete efter Tyverierne i Stauning, var, at de, efter hvad der blev fortalt, skal have bragt noget Lærred med sig, og der blandt andet var stiaalet Lærred i Stauning. - Dep. vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte.
Endvidere fremstod Niels Qvembergs Kone Christine Jørgensdatter af Deiberg, som efter at være given Gormaning og Anledning som de allerede Afhørte afgav følgende Forklaring:
En Morgen iSommer og som efter havd Dep. senere har sluttet sig til, da hun havde faaet at vide, at der en Nat var begaaet Tyverier i nogle Haver i Stauning, maae have været Morgenen derpaa, og hun ved at det var en Løverdag Morgen, kom 2 Mands- og 2 Qvindespersoner og et lille Barn førend det endnu var rigtig lyst og kaldfte ved Vinduet om de kunde komme ind, hvorpaa hun stod op og lukkede dem ind. Da de vare komne ind, spurgte hun dem om, hvorfor de kom ved den Tid, hvortil de svarede, at de kom fra Breining Sogn og at det der var forbuden at huse nogen og de derfor ikke kunde faae Huus. Dep. gjorde dem den Bemærkning hertil, at kunde de ikke faaet huus i Breining, kunde de vel blevne hjulpne dermed i Hanning Sogn, hvor hun sagde at de vel vare komne igjennem, men de svarede at da de kom til Hanning vare Folk i Seng. Hun spurgte om hvorfra de vare? hvorpaa den ene af Mandspersonerne, som var en høj Karl tog Ordet og svarede, at dersom hun hun ikke kjendte andre af dem, kjendte hun vel Niels Godt, som her staaer, idet han pegede paa denne. Niels Godt sagde nu, at han havde været der i Qvemberg engang før, at hun nok havde seet ham engang, ikke sidste, men forrige Vinter i Deiberg Præstegaard. Begge dele hun ogsaa erindrede og saaledes fandt at have seet ham før. Niels Godt er middelmaadig af Vext, rødladen af Ansigt, har mørkt Haar og middelmaadig af Legemsbygning. Hvem den høje Mandsperson var, veed hun ikke. Denne var som nysmeldt høj, blegagtig af Ansigt, havde en krum Næse og saae halvaldrende ud, men kan forresten ikke angive flere Kjendemærker paa ham. De 2de Qvindespersoner var hende ogsaa ubekjendte, den ene saae ud til at være aldrende, men den Anden at være ung. Denne Sidste var det som havde Barnet. Hun saae ikke, hvorfra de komeller hvorhen de gik, thi da de vare komne ind af Døren igien skuddede hun for denne og gik i sin Seng. De vare nogenm Timer der i Huset og gjorde ingen Begjæring enten om at faa Huus eller noget at leve af, men de spurgte hende, og hun troer det var den høje Mandsperson, men kan ikke sige det tilvisse, om hun ville kjøbe noget, og da de videre indbyrdes havde talt sammen, kunde hun høre at det var Lærred, hvortil hun svarede nej. Det kommer hende for, at de havde 2 Poser med noget i, og hun kan bestemt sige Een, men de åbnede ikke for dem derinde og fik derfor ikke at se, hvad de indeholdt, og Andet saae hun ikke, at de havde med sig derinde, men om de havde noget udenfor veed hun ikke. De talte ikke om, hvor de ville hen derfra, men spurgte om Søren Riber, som boer der i Nærheden var hjemme, hvortil hun gav det Svar, at hun ikke troede han var hjemme, med mindre han var kommet hjem Aftenen før. Samme Dag spurgte Dep. sin Søster, Søren Ribers Kone, om de havde været der, men hun sagde nej. Hendes Mand var ikke hjemme den omhandlede Morgen, men hans Broder Christen Kahnberg fra Herning Bue og Sogn i Hammerum Herred var der den Nat eller Morgen paa sin Rejse til sin Søn i Bork Sogn. Forresten var Ingen i Huset uden hendes og hendes Mands smaae Børn. Hun vedstod sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte.
Endelig fremstod Huusmand Jens Kiers Hustru Mette Pedersdatter af Vognberg i Deiberg Sogn, som blev forelæst Anne Cathrine Pedersdatters og sin egen Forklaring i Forbindelse dermed ved Forhøret den 27. Juli som hun for sit Vedkommende vedblev uforandret, hvornæst hun paa given Anledning ced yderligere forklarede Følgende:
At Niels Godt gav hende de i Slutningen af hendes forrige Forklaring ommeldte 3de Dele, nemlig 1 prikket Tørklæde, 1 lille Krave og nogle Haghatte, af de sidste saavidt hun husker 5 Stykker, kom deraf, at hun sagde til ham og Medvandrende, at hun syntes at have faaet for lidt for det dem overladte Brændeviin mod hvad Anne Cathrine Pedersdatter havde faaet for Vuggen, of den høje af Mandspersonerne, altsaa egentlig ikke Niels Godt, men som blev nævnet ved forrige Forhør som den der saa at sige var Formanden blandt dem og man paa en Maade betegnede dem alle ved at nævne ham, gav hende derpaa disse 3de Dele. Niels Godt, hvis Signalement hun angiver ligesom forrige Deponent , har hun kjendt i flere Aar, baade derfra at han forhen har været i hendes Huus og fra at han har været hos sine Forældre i et Huus paa Kongensholm Mark for endeel Aar siden. Hun veed, at hans Fader hedte Hans, men hun kjender ikke Sønnen under andet Navn end Niels Godt, de andre vare de som hun ikke kjendte noget til eller veed hvem var. Slutteligen tillagde hun, at da hun ikke kunde blive frie for at overlade disse Folk det ommeldte til Forfriskning maatte hun igjen tage de ligeledes angivne Dele til Vederlag derfor, men hun anseer ikke de sidste mere værd end det Første. Da de kom der om Morgenen og de bleve udspurgte , hvorfor de kom saa tidlig, svarede de, at de havde godt ved at komme tidlig, som ingen Seng havde været i og fortalte videre at de havde faaet Logie et Sted i Breining paa en Tid da Manden dáer ikke var hjemme, men da han kom hjem, jagede han dem bort efterdi de ikke kunne betale Bøde han efter Bestemmelse i Sognet var ifalden for at husse dem. Efter hvad Dep. har hørt tale om de forøvede Tyverier i nogle Haver i Stauning, skal det have været Morgenen efter at dette var skeet, at disse Folk var i hendes Huus. Hun vedstod sin oplæste Forklarings rigtige Tilførsel og aftraadte.
Endnu fremstillede sig Else Qvemberg af Deiberg Sogn, som efterat være formanet og givet Anledning som de forrige afhørte afgav følgende Forklaring:
Dep. var en Dag i Sommer, og nemlig den Dag, da endeel af Hans Kragsigs Gaards Bygninger i Skjern Sogn afbrændte af Lynild, hvilket udfandtes at være Løverdagen den 25de Juli d. A., i Jens Kiærs Huus paa Vognbjerg om Eftermiddagen, paa hvilken Tid 2de Mands- og 2de Qvindespersoner kom derind medhavende et lidet Barn, som det ene af Fruentimmerne Bar. Af Mandspersonerne kjendte hun den Ene, so var Niels Godt, hvis Signalement hun angav ligesom de forhen i Dag Afhørte have angivet, eller hans fulde Navn Niels Peder Hansen, hvis Fader hedte Hans og tilligemed Moderen boede i et Huus på Kongensholm Mark, men er begge døde, og kjender hun ham saaledes fra hans Ophold i Deiberg Sogn. Den anden Mandsperson var højere end Niels Godt, og hun angav hans Udseende og Statur ligesom forhen her i Dag er angivet, men han var fremmed for hende som en Person hun ikke kjendte Ligesom hun ejheller kjendte Fruentimmerne, hvilke vare lave af Vext og saae ikke ud til at være aldrende, men hun bemærker, at hun ikke saae meget til dem, da hun gik derfra lidt efter at de vare komne ind. Hun saae ikke, at de havde noget med undtagen en lille Pose med noget i, som Niels Godt bar under sin ene Arm. - Det eneste hun hørte af dem, medens hun var der, var at de begiærte af Jens Kiærs Kone at blive der om Natten, men hvortil denne svarede nej, at hun ikke kunde have dem. Siden saae hun ikke noget til denm eller veed hvor hen de bleve af. Dep. aftraadte efter at have vedstaaet sin nu oplæste Forklarings rigtige Tilførsel.
Nu bleve de Indvarslede fra Stauning Sogn, hvilke vare de, som bleve bestiaalne den oftommeldte Nat nemlig Natten mellem 24de og 25de Julii d. A., fremstillede til Afhørelse hver for sig i følgende Orden, først fremstod Gaardmand niels Nielsen Halbye. som efterat være formanet at følge Sandhed afgav følgende Forklaring:
En nat nu i sidste Sommer 14dage til 3 Uger efter Ste Hansdag blev der et Par Hestedækkener borte fra hans Gaard, hvortil Porten stod aaben og desuden var en aaben Indkjørsel mellem Vaaningshuset og Nørre Huus. Det ene, et halvslidt Dækken stribet ved Siderne og Enderne med hans Navn paasyet med Bogstaverne N. N. og nok ogsaa tillige H. B. Det Andet var et gammelt Hølsklæde, som var i Stykker og havde nu været brugt til at svøbe om Høeleerne. Han formoder at disse Dele saaledes ere stiaalne, men er noget, hvorom han ikke kan give videre Oplysning.De kunne være af Værdi 4 Rbs. Der havde ikke nyelig været seet omreisende Folk der og veed ikke Nogen, som han kunde have mistænkt. - Aftraadt.
De øvrige, nemlig Christen Mortensen, Niels Jensen og Hans Christensen mødte ikke, men for den Første mødte hans Fader Morten østerbye og for den Anden hans Pleiesøn, men som ikke kunde træde istedet for de egentlig Bestiaalne, og den 3die lod melde Forfald, hvorfor der saaledes vil blive føjet anordningsmæssig Foranstaltning til de egentlig Paagjældendes Afhørelse, af hvilke det endnu bemærkes, at Niels Jensen lod anmelde, at han var syg. Slutteligen tilføjes, at der desuden ere til Afhørelse Sognepræsten Schaarup eller dennes Kone, men som forud vides ikke kunde møde og endelig Gjordemoder Trine Holbæk, hvem det blev tilladt at vorde afhørt paa samme Sted som Vedkommende i Præstegaarden, da hun ikke vel kan forlade Sognet. Forhøret for i Dag sluttet.
J Kolbye
Vidner: Peder Tolder Jens Jørgensen.
1831.10.10.
Vidne
Udskrift af
Bølling-NørreHorne herreders politiprotokol 1828-1831
LAN B 81 - 40. Mikrofilm rulle nr. M-32655
Aar 1831 den 10. October blev paa Herredernes Contoir i Petersminde nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidner Lybecker og Trappaud, hvor da blev optaget et Forhør til Oplysning om den i Warde arresterede Niels Jørgensen Aaby ifølge Amtets Ordre af 29de f. M. Denne Ordre tilligemed den til i Dag udstedte Stævning samt den i Ordren paaberaabte Skrivelse fra Stiftamtmandskabet i Ribe samt en Udskrivt af Forhør i Warde blev fremlagt, de to sidste til Forhørets Følge, de andre til Indlemmelse saalydende: ##.
De indstævnte Personer Kristine Jørgensdatter og Ane Kirstine Jørgensdatter, og efterat Eedens Vigtighed var dem betydet, dens Forklaring dem af Lovbogen forelæst, aflagde de deres corporlige Eed paa i denne Sag at vilde vidne Sandhed og aftraadte Ane Kirstine Jørgensdatter, hvorimod Kristine Jørgensdatter fremstod og afgav på given Anledning saadan Forklaring: Hun er en Søster til Arrestanten Niels Jørgensen, men da han er [henimod] otte Aar ældre end Deponentinden, ved hun blot om hans Fødsel, at deres Forældre ofte har sagt, at Niels Jørgensen er født i Aaby paa en Reise mellem Wiborg og Bjerge uden derved at have opgivet specielle Omstændigheder. Da hun ikke havde videre at forklare, blev hun efterat have vedgaaet det Tilførtes Rigtighed demitteret.
Ane Kirstine Jørgensdatter fremstod, [hun er omtrent 50 Aar gl] og forklarede sig aldeles overensstemmende med foregaaende Deponentinde, kun med den Forskjel, at hun kun er 2 Aar yngre end den arresterede Broder. Efter at have vedgaaet den tilførte Forklarings Rigtighed blev hun demitteret.
Forhøret sluttet for beskrevet at tilstilles Amtet.
Hertz.
Som Vidner: H. Ferslev Lybecker Trappaud.
1835.05.25
Tilhold.
Udskrift af
Bølling-Nørre Horne Herreders politiprotokol 1832-1840
LAN B 81 - 41
Aar 1835 den 25de Maii blev paa Bølling og Nørre Herreders Contoir nedsat en Politieret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange for i Overensstemmelse med Amtets Ordre af 13de f. M. at give de saakaldte Natmandsfolk og andre, som dertil maatte qvalificere sig i Jurisdiktionen Tilhold om ikke at huuse og [....] omvankende Betlere og Løsgjængere samt ei at lade deres Børn henligge tjenesteløse. Efter indhentet Oplysning fra Sognene, vare følgende Personer, som Tilholdet skulle gives, til idag indkaldte og mødte, nemlig:
Niels Nielsen og Kone fra Worgod, Niels Jensen Qvemberg, Søren Riber, Christen Kahnberg, Laust Tambours Enke,
Jens Andersen, alle af Vognberg, tillige med Koner og Børn, hvilke bleve fremkaldte, hver Familie for sig og dernæst alvorligen givet det paabudne Tilhold med Betydning, at de i Overtrædelses Tilfælde vilde blive underkastet lovbefalet Straf. - Retten hævet.
Hertz
Som Vidner: H. Ferslev Lybecker J. W. Lange
